Håndskrift og kreativitet - bogstaver og ord i fysisk bevægelse sætter sig mere effektivt på hjernen

Politikens videns-sider i dag har en interessant nyhed om betydningen af at (lære) at skrive med hånden. Altså i modsætning til det at skrive via en computers eller en tablets tastatur.

   Jeg har tidligere i flere indlæg været inde på hvor vigtigt det er at indlæring og forståelse sker i samvirke med kropslig fysisk udfoldelse. 

   Derfor hænger jeg på artiklen, som er skrevet af videnskabsredaktør Morten Garly Andersen.

   Han konkluderer ud fra forskellige videnskabelige undersøgelser at det vil være en god ide at lade brug af hånskrift til forskellige opgaver leve længere i skolens pædagogiske praksis end bare de første par klasser hvor man lærer at skrive.

Tilsyneladende har det at skrive noget ned en positiv effekt på vores evne til at huske, hvad vi skriver.

   En række nyere studier peger i retning af, at håndskrift ikke behøver at være et redskab, der hører fortiden til.

   Børn har en tendens til at lære hurtigere og ser oven i købet ud til at blive bedre til at genererer ideer, hvis de er veltrænede i at brug håndskrift. (...)

   Forsøg med børn, der frivilligt blev hjerneskannet, mens de skrev på henholdsvis computer og med blyant, har vist, at der aktiveres flere centre i hjernen, når man skriver med blyant, end hvis der bruges computere.

   Tilsyneladende aktiveres centre som stimulerer kreativitet og hukommelse, når man grafisk nedfælder tegn med abstrakt betydning - og dermed tvinges til at tolke og omsætte teoretisk information til fysiske bogstaver.

 Og flere gevinster af det at skrive noget ned fremgår senere i artiklen:

Ifølge et forsøg på University of Washington, der har fulgt børn op til 12-års alderen, kunne børn finde på flere ord inden for et givet tidsrum, hvis de måtte skrive dem i hånden, end hvis det skete på en computer. De fik flere ideer, når de skulle lege med ordene. Ifølge forskerne gælder det også i nogen grad op på universitetsniveau: En blyantsnote gør det lettere at huske, hvad der blev sagte eller vist, end hvis den samme viden blev registreret med computer.

Det svarer smukt til mine egne erfaringer. Hvis jeg virkelig skal huske noget, så skal jeg notere det med en kuglepen eller lignende på et pair eller en gul seddel. At skrive det på computeren gør at det bevares og altså "huskes" så at sige eksternt, men ikke printes ind i hjerne for alvor.

"Gæster fra Rødby" - Hjernemadsen og hans lillebror - og hvad deraf følger vedrørende kreativitet

Inden jeg begyndte på denne blog, havde jeg en ide om at jeg ville interviewe en række mennesker om kreativitet og deres forhold til det. Både mennesker jeg kendte godt, og mennesker jeg ikke kendte på andene måde end gennem deres optræden i medierne. En af dem på min liste var Peter Lund Madsen - hjerneforsker og storebror til Anders, som jeg specielt har interesseret mig for tidligere i tv-dramaturgisammenhæng, første gang da han var hovedperson og optrådte som taxachauffør i en skjult kamera-serie på TV 2, og senere i en anden serie som jeg skulle lave efterkritik på: Platmand.
   Peter Lund Madsen blev jeg først opmærksom på for alvor da han sammen med lillebroderen optrådte i et revyagtigt underholdningshow på Bellevue Teatret med titlen: "Enden er nær". Siden har jeg også været ude og se efterfølgeren: "Gæster fra Rødby." Jeg syntes det var noget af det morsomste jeg havde længe havde set, næsten konkurrencedygtigt med Niels Hausgaards shows, som ellers i mange år har ligget i top på min liste over (særligt) kreative mennesker som jeg elsker at se og høre på en scene.
  I fredags genså jeg så på tv første del af brødrenes sidste show. Og nu med de specielle briller på som retter fokus mod kreativitet, den (særligt) kreative personlighed, og konceptuel blending.

Bagefter noterede jeg lige ned to udsagn som Peter Lund Madsen kom med, som relevante for denne blog:

• Det vi oplever er hvad hjernen har opdigtet og gættet sig frem til ud fra nogle meget sparsomme informationer.
• Ser vi en rød bil komme kørende, så registreres sanseindtrykkene i tre forskellige, adskilte centre i hjernen: et center registrerer at farven er "rød", et andet center registrerer at noget "bevæger sig", et tredje center kategoriserer dette "noget" som en "bil"; disse tre adskilte centres isolerede registreringer samles og integreres så - blendes, kunne man sige - i en oplevelseskonklusion: "Jeg ser en rød bil komme kørende."

Selve showet var og er jo en "blended genre", hvor det oplysende og faktuelle, det poetiske (en kvinde synger), og det rablende gale og fiktive blandes på morsomste og stærkt hjernestimulerende vis.
   Der var flere andre pointer i Peter Lund Madsens didaktiske revyforedrag om hjernens funktion som jeg ikke fik med i farten, så ham må jeg researche noget mere på. 

   

Det andet der slog mig, var at de to brødre jo på mange måder repræsenterer de to forskellige personligheder som jeg tidligere har sagt kendetegner to sider af den enkelte kreative personligheds "split personality" hvor de to sider komplementerer hinanden og arbejder sammen om at få nye ideer. 

   Mange komikerpar optræder også som hinandens "modsætninger": Kjeld og Dirch, Pallesen og Pilmark, Fy og Bi, Gøg og Gokke.