På forsiden af Politiken kulturtillæg i går, var der en artikel som fortalte om et smukt eksempel på faglig formidling gennem genremæssig blending.
Rubrikken var i citationstegn:
"Struense ville aldrig have haft en spindoktor"
Artiklen fortæller om en ny historisk vidensfestival i Aarhus, arrangeret af Folkeuniversitet, Aarhus Universitet og en række kulturinstitutioner i fællesskab.
Artiklen, skrevet af Mette Lützhøft, starter "in media res" - i form af en scenisk beskrivelse:
Johan Friedrich Struense har rejst sig op fra den røde designerstol."Det er for gement, Krause, at du bringer denne her sag frem", tordner han."Vi havde aftalt at dette talkshow skulle handle om mi liv som læge."Han skyder brystets flæser og slø'jfer frem og tager nogle hurtige skridt væk, så han indtager scenens midtpunkt."Men i virkeligheden er Deres hensigt blot at bore i mit forhold til dronning Caroline Mathilde," konkluderer han.Journalist og politisk kommentator Niels Krause-Kjær, manden der netop har stillet Struense sit spørgsmål, drejer sig en halv omgang på stolen."Jamen, det hænger jo uløseligt sammen med dit fald fra magten," prøver ha og vifter bestemt mod den tomme stol på scenen."Sæt dig nu ned."Struense, iført jakke med guldborter, spænder på skoene, og pudret paryk, makker ret, om end med en smule modvilje. Talkshowet skal vare en time endnu, så det går ikke, at hovedpersonen skrider. Slet ikke når Niels Krause-Kjær, som han påstår i starten, harbruge krudt på at hente den for længst afdøde livlæge for kong Christian VII op fra graven, så han kunne medvirke i dagens hstoriske talkwhow i Musikhuset i Aarhus.
Der er tale om en teaterforestilling, Struense spilles af en skuespiller, men Niels Krause Kjær spilles af - Niels Krause Kjær. Og formålet er ikke "kun" at underholde, men som på Holbergs tid: at gavne og fornøje. Dvs. at oplyse om den del af 1700-tallets danske historie, som havde kongens livlæge som en slags hovedperson.
Stykket bygger på historikeren Ulrik Langens bøger. Han forklarer om hvad fidusen er ved denne sære genreblanding er:
"Når man laver en film eller et teaterstykke over historiske begivenheder, er man nødt til at binde det op på personer og deres følelsesmæssige dramaer. Men i et talkshow får man både den personliggjorte fortælling, de større sammenhænge og indblikket i datidens magtstruktuerer. Man får kommentatorsporet."
Instruktøren Bent Nørgaard har skrevet versioneringen af historieforskerens bøger, fortæller om denne blanding af fakta og fiktion:
"Det har været sindsygt sjovt at lege med formen. Struense er jo en teaterfigur, hvor Krause er virkeligheden. Udfordringen var at få balancen mellem de to i orden, så det det udvikler sig til et talkshow med både nutidige og historiske elementer."
Instruktøren fortæller videre at rigtige talkshow-formaterer og værter har været inspirationskilder: "Her er dit liv", "Ophra" og "The Late Show" med David Lettermann.
Historikeren Ulrik Lange har lært noget af eksperimentet: "Historikerne skal blive bedre til at gentænke vores udtryksmåde. Vi skal kunne koge vores budskab ned til et koncentrat, for det giver gennemslagskraft og vækker interessen hos folk."
Det er præcis det dramaturgien kan gøre ved et "stof".
Altså: 4 genrer og fortælleformer er her blandet sammen: teater (fiktion), talkshow (tv-underholdning), reality (Krause-Kjær) og fakta (1700-tallets Danmarkshistorie. Ved at se på, anskue og forstå Danmarkshistorien gennem den optik som talkshow-formatet leverer - med en reel journalist som været, så bliver det muligt at formidle historien på en måde der når bredere ud end den akademiske historieskrivning.
Jeg minder om det teater-eksperiment som magasinet Zetland stod for, for en måneds tid siden, og vil gentage til maj: "Zetland Live". Se:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar