Logicomix - logik for tegneserienørder og andre hjerneblæste burhøns

Lige inden jeg tog til Norge for at undervise norske nordmænd fra norsk tv i dramaturgi, klippede jeg en anmeldelse i Politikens bogtillæg lørdag den 18. februar. Rubrikken var:

Logikkens gåder som tegneserie

I indledningen minder anmelder Søren Vinterberg om en litterær bølge i 90´erne, hvor der udkom en række romaner hvis formål ikke var at underholde, men at formidle svært fagligt stof til en bredere skare af publikummer: "encyklopædiske romaner". Blandt andet af forfattere som Eco, Høeg m.fl. 

   Til dem hørte også "Sofies Verden" af nordmanden Jostein Gaarder, som jeg læste med interesse og stadig har i min reol.

   Til dem hørte også "Onkel Petros og Goldbachs formodning" af matematikeren Apostolos Doxiadis, som jeg ikke før har hørt om eller læst.

Denne forfatter og videnskabsmand prøver nu igen at formidle abstrakt og svært stof gennem konceptuel blending i tegneserieromanen: "Logicomix - En tegnet fortælling om jagten på sandhed". 

   Doxiadis forsøger "at skabe levende fiktion ud af matematiske og logiske problemstillinger så tørre som klipfisk. Nu altså som tegnet roman og med den litterære nobleprismodtager, filosoffen Bertrand Russel (1872-1970) som hovedperson."

  Illustrationerne fra tegneserie-romane til anmeldelsen er i den fransk-belgiske Tintin-inspirerede realistiske stil. 

   Jeg googler for at se nærmere på den:

 

 

 

 

 

 

Ikke tosset, forekommer det mig.
   Jeg har en svaghed for den stil. Men original og fascinationsskabende er den jo ikke - som Boetius mangainspirerede SF-stil var det (set et par indlæg tilbage). 

Søren Vinterberg konkluderer:

Desværre lykkes projektet ikke helt. Selv om stregen er klar og ferm, og glimt af snakken på den tegnestude i Athen, hvor serien bliver til, føjer (endnu) et meta-lag til fortællingen, er stoffet - ligesom i tidligere tegneserieintroduktioner til marxismen, til buddhismen m.m. -  åbenlyst for stort til  og ikke prioriteret skarpt nok som fortælling. Her når vi hverken dybt nok i Russels private livsanfægtelser eller i logikkens selvåbnende afgrunde under hvert aksion. Det bliver ved introducerende stikord til logikken og distraherende hints til de mange kloge hoveders psyki(atri)ske

ejendommeligheder.