Lucide drømme - ny opskrift på hvordan man lærer at styre sine drømme - og noget om serendipitet

Illustration til hjemmeside om lucid dreaming

Det sker tit at når jeg først har skrevet om et for mig nogenlunde friskt og ubetrådt emne inden for rammerne af temaet kreativitet, så dukker det straks op igen og igen i andre artikler jeg tilfældigvis støder på.
   'Serendipitet' kalder man den slags, et vigtigt begreb i udforskningen af kreativitet som der er mange inspirerende definitioner på:

• det heldige tilfælde, 
• det at finde uden at søge,  
• det at finde noget helt andet og meget bedre end det man søgte,
• det at finde noget man ikke vidst at man ledte efter,

Og den bedste:

• det at lede efter en nål i en høstak - og komme ud igen med armen om livet på bondemandens frodige datter.

Til fænomenet serendipitet hører også at underbevidstheden leger med, blander sig og  får én til at fokusere på noget uventet gennem ubevidste associationer:
   For eksempel at når man har en ubhagelig blodsygdom som CML, så kommer der -  tilfældigvis! - flere bestillinger på akvareller med motiver med rødt: dompap og rødhals med rønnebær, sort pakhus med rød bil, etc

Igår kom Ornitologisk Forenings blad "Fugle og Natur" ud med en forside som denne med tre charmerende biædere - netop da jeg lige har skrevet om hvordan man kan hjælpe fugle i nød for insekter som føde - ved at opstille 'insekthoteller' i den alt for friserede danske og europæiske natur:

Vinderbillede i DOF´s fotokonkurrence 2017

Og så er de oven i købet (rust)røde på hoved, nakke og vinger.
   En biæder-akvarel eller flere ligger nu på min bestillingsliste - til mig selv.
 
Og sammen med det blad fulgt også  kataloget for Naturfredningsforningens net-butik "Narturbutikken.dk". Og hvad mon de lige havde valgt som forsidebillede? - en rødhals på en gren med sne:

Forsidbillede til katalog fra Naturbutikken.dk

Og serendipiteten vil ingen ende tage:

   For et par dage kom der tre fotografiske postkort fra Dansk Naturfredningsforening som jeg i 20 år eller mere har været livsvarigt medlem af. Det der lå øverst  af dem, viste denne rødhals blandt slåen, et foto som også kunne inspirere til endnu en rødhals-akvarel:

Jule-postkort fra DN

Og det motiv-element skal med - ikke mindst fordi jeg også for nylig har lagt slåen fra vores Ordrupnæs i Odsherred i fryseren - til at lave julesnaps af:

Frosne slåen til julesnaps

Forleden var det emnet 'lucide drømme' der - serendipitetisk - dukkede op - igen igen: Altså dette at man drømmer mere eller mindre (u)hyggeligt, men at man samtidig er sig fuldt bevidst at det er en drøm man er igang med - en drøm som man derfor i et eller omfang kan styre indholdet og retningen af. 

   Det skrev jeg et nyt indlæg om for en lille måned siden (med links tilbage til tidligere blogindlæg om emnet):

https://petersudsigt.blogspot.dk/2017/09/for-godt-halvandet-ar-siden-stdte-jeg.html

En pointe her var at forskere havde vist at man med elektrisk stimulation af hjernen(s frontallapper) kunne lære folk at styre deres drømme - altså gøre dem 'lucide'.

   På videnskab.dk hvor jeg søgte efter noget helt andet, dukkede pludselig et link op til en artikel med overskriften: 

Forsker: Tre simple råd kan gøre dig bevidst i dine drømme

Det kunne næsten kun handle om lucide drømme. Og ja!
   Jeg citerer:

Har du nogensinde prøvet at drømme, og midt i drømmen blive opmærksom på, at du drømmer og derfor kunne styre drømmen?

   Så kan det være, du har haft en såkaldt 'lucid' eller 'klar' drøm, som det kaldes på dansk.

   Hvis du ikke har prøvet det, men gerne vil opleve fænomenet, er der en australsk forsker, der forsker i klare drømme og mener, han har fundet opskriften. Det skriver Sydney Morning Herald.

   »Disse drømme føles fuldstændig som at være vågen,« forklarer forskeren, Denholm Aspy, til Sydney Morning Herald. Han fortsætter:

   »Alle sanserne er til stede. Objekter føles som fast stof og virker virkelige. Du kan smage, røre og lugte,« siger han.

Denholm Aspy gav 47 forsøgspersoner følgende instruks: 

1. De blev bedt om at praktisere virkelighedstjek og holde øje med tegn på, at de var i en drøm, f.eks. ved at lægge mærke til tekster, som har tendens til at se anderledes ud i drømmeland sammenlignet med i virkeligheden.
2. Desuden skulle de stille vækkeuret, så de blev vækket efter fem timers søvn, hvor de skulle sige til sig selv, at de ville huske, hvad de drømte næste gang.
3. Samtidigt skulle de visualisere, at de ville få en klar drøm.

Det viste sig af 17 procent  af forsøgspersonerne efter en uges øvelser oplevede klare drømme, refererer Sydney Morning Herald.

   Og for dem som kunne falde søvn igen fem minutter efter de var blevet vækket og havde sagt til sig selv at de ville huske deres drømme, der havde næsen halvdelen opnået at få 'klar drømme', refererer avisen.
   Her link til artiklen:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-tre-simple-r%C3%A5d-kan-g%C3%B8re-dig-bevidst-i-dine-dr%C3%B8mme 

Her link til andre artikler om at fremkalde lucide drømme, og hvordan man kan styre sine drømme i en ønsket retning:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-kan-du-laere-styre-dine-dromme 

http://mmm.dk/fascination/du-kan-styre-dine-droemme-men-vil-du

Illustration til hjemmeside om lucide drømme

Dette foto af en fin sejlbåd er ikke strandet på brostenene ved muren på en ø beboet af de kæmper som Gulliver besøgte i Swifts satiriske roman "Gullivers rejser", men det kunne godt se sådan ud:

Tilføj billedtekst

Det ligner en ægte sejlbåd, men er det ikke.
   Og den er ikke strandet på Kæmpernes Ø i en moderne foto-realistisk udgave af Swifts verdensberømte roman fra 1726.

   Det er - helt nede på fortovet - en model af en sejlbåd bygget af "modelbyggeren" - en af mine kreative morgensvømmervenner hvis super-realistiske modeller du kan få et indtryk af her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/03/modeller-mimesis-og-fantastik-om-det.html

Og fotoet af sejlbåden er et set up til det følgende blogindlæg (= pay off) hvor jeg tager et andet tema op som jeg i relativt mange indlæg tidligere har bakset med - reflekteret over - vist eksempler på.
   Og med stikord som: modeller - illusionskunst - mimesis - super-realistisk kunst - imitation - simulering - kunst eller kitsch.

   Og med Niels Strøbæks for mig bevingede ord som bærende ledetråd: 

Kunstværket skal kendes på, at det ikke ligner det, det er, og ikke er det, det ligner, men at det dog både ligner og er.

Insekthoteller (2) - flere billeder - og med associationer til groteske græskar - og rædsomme roelygtemænd

Jeg skrev det foregående indlæg om insekthotteller - inspireret af at en af mine morgensvømmervenner havde bygget et af slagsen og opstillet det til offentligt skue uden for det lejlighedskompleks han boede i.

   Ideen havde han fået fra sine ugelange vandreture i Tyskland og Frankrig hvor han havde mødt en del rundt omkring.

 

Argumentet for at sammentømre og opstille insekthoteller, er at det hjælper insekter som er vigtige for vores natur (bestøvning af blomster, føde for fugle, omsætning af planter til muld) med at overleve i et ellers stadig mere insekt-ugæstfrit miljø af kunstig velplejet natur.

   Baggrunden for min interesse var også en nyhed om at mængden af insekter i naturen over jorden over en bred bank var faldet drastisk (80%) i løbet af de sidste 25 år. Med risiko for økologisk kollaps hvis den negative udvikling fortsætter.

Research på nettet har imidlertid ikke (endnu) givet videnskabeligt funderet  dokumentation for at det faktisk batter noget i forhold til at forbedre biodiversiteten i dens store skala. 

   Men at de kan være nyttige i det nære lokale miljø er jeg (og diverse naturvejledende entusiaster på nettet) ikke i tvivl om.

Men skidt. 

   De er utvivlsomt sjove at lave, man lærer noget om naturen ved at  indsamle materialer til dem og bygge dem, og arbejdet med dem stimulerer til kreativ tænkning og opfindsomhed. Og så er de oven i købet dekorative at have stående i haven eller på terrassen.

   Enhver skolelærer i naturfag vil utvivlsomt score højt hos eleverne hvis han/hun i undervisningen gav dem som opgave at bygge insekt-hoteller.

På nettet kan man, især hvis man googler nogle af de engelske betegnelser: 'insect hotel', 'bug hotel', 'insect house', 'bug abode' - finde mange specialopskrifter til hvordan man bygger insekt-ly som især tiltrækker særligt 'nyttige' insektarter ('beneficial insects') som fx mariehøner, graver- og snyltehvepse, humlebier, netvinger, natsommerfugle m.fl. 

http://www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf

http://www.urbangardensweb.com/2016/02/27/how-to-design-a-bug-hotel-to-attract-beneficial-insects-and-bees/

Jeg blev faktisk så glad i låget over at finde alle de mange billeder af alle de mange forskellige insekthoteller på nettet, at jeg i det følgende bare viser en lang række forskellige af slagsen:

Jeg har for andet år i træk sammen med to børnebørn skåret groteske ansigter ud af Halloween-græskar til at lyse op inde fra i mørke:

   Her sidste års resultat:  

Her er årets resultat hvor jeg selv har bidraget med et:

Jeg kan ikke løbe fra at jeg - selv i min høje alder - faktisk syntes det var sjovt at skære maskerne ud af de store græskar, og at opleve at det syntes mine to børnebørn også i år.

   Det er samme slags kreative fornøjelse - men noget længerevarende og fysisk mere krævnede - jeg forestiller mig børn og voksne kan få ved at bygge insekthoteller. 

   Og efter endt funktion som lygter i efterårets aften- og natte-mørke tænker jeg mig at græskarlygterne også kan lægges ud i naturen til glæde for både fugle, mus og insekter.

Og så får jeg lige en association til min egen barndom på Lolland i 50'erne hvor jeg boede på sukkerfabrikken i Holeby i en række år. 

   Dengang skar vi også lys-lygte-masker - men det var ud af sukkerroer som bønderne havde tabt fra vognene når de kørte dem ind på sukkerfabrikken:

Insekthoteller: Kreativt svar på alarmerende nyhed - om at 80 procent af insekterne er forsvundet siden 1989 - eller hur?

Insekthotel i Vordingborg by

Denne blog er i sit grundsyn konstruktiv og analytisk - og satser på solid viden, ny som gammel, og analyser af den. Men den er også konstruktiv tænkt: åben for nye ideer og tanker - og vil gerne udforske erfaringer og anvendelsesområder som ikke er blåstemplet af eksperter hvis bare de har noget med temaet kreativitet at gøre.

Jeg er passioneret morgensvømmer. Når den lokale svømmehal åbner tidligt om morgenen, står jeg der sammen med en lille gruppe lige så dedikerede og er klar til at gå under bruseren og i bassinet - og til sidst i sauna og under den kolde bruse. Hver morgen året rundt.

   Jeg har flere gange tidligere fortalt om den glæde jeg har af mødet og snakken med de andre morgensvømmere, der repræsenterer et bredt udsnit af aldersgrupper og udgør et pænt udvalg af samfundets professioner og diverse sociale baggrunde. 

   Over halvdelen er dog nok nærmere pensionsalderen end den alder hvor man stifter familie.

For ikke så længe siden fortalte en af mine kreative morgensvømmervenner (pensioneret konditormester) at han var igang med at bygge et 'insekthotel'.

   "INSEKTHOTEL"? Ordet havde jeg hørt før, men det stod godt nok lidt tåget for mig hvad det egentlig var for noget. 

   Men HOTEL-metaforen gav jo et godt fingerpeg.

   

I forvejen kendte jeg ham som en vandringsmand af Guds nåde, som til fods har tilbagelagt flere tusinde kilometer på Europas veje i de senere år, og herunder selvfølgelig også gået Caminoen i Spanien. Og siden skrevet om sine oplevelser.

    Og, blev jeg klar over, han var også en dygtig handymand som havde snedkereret to fine udendørs "shelters" for beboerne i det lejlighedsbyggeri han selv boede i.

    Dem kan man se fotos af her:

Hotel-byggeren fortalte at der nu var lidt diskussion med de andre lejere om placeringen af insekthotellet da det var færdigt. 

   Normalt forsøger man jo at undgå alt for meget krible-krable i sine nære omgivelser. Med et 'insekthotel' blev krybet - med eller uden vinger - jo nærmest inviteret inden for, gik diskussionen på.

   

Men nu står 'hotellet' der og ser både smukt og dekorativt ud. Og for insekter er det forhåbentlig både indbydende og gæstfrit. 

   Det er klar til indflytning for diverse insekter, insekter med deres pupper og larver som vi jo ikke kan undvære i vores natur - selv om mange mennesker helst vil være fri for dem sådan til daglig i den umiddelbare nærhed (blandt andet jeg selv som reagerer uforholdsmæssigt kraftigt på insektbid og -stik):

En passant nævnte hotelsnedkeren og vandringsmanden så lige det perspektiv der lå i den nyhed i medierne som vi begge havde bemærket for nylig: at forskere havde fundet ud af at der var et bekymrende kraftigt fald i mængden af insekter i Europas naturområder.

   Og det kunne man forhåbningsvis bidrage til at modarbejde med sådan et insekthotel, antydede han med et skævt smil.

Nyheden havde været fremme for nylig. Igen. 

   Men der var egentlig tale om en regulær forskningsbaseret gammel nyhed som uheldigvis kom ud i medierne i agurketiden.

   Jeg synes den på baggrund af det flotte insekthotel fortjener at blive udfoldet.  Så her ...     

Er der et regulært samfundsmæssigt, konstruktivt perspektiv i at bygge insekthoteller? - kunne man spørge.

   Berlingske Tidende viderebragte nyheden den 23. juli - altså midt i agurketidens vrimmel af letkøbte ikke-nyheder. 

   Overskriften lød:

Forskere frygter økologisk kollaps: Europas insekter forsvinder

Alarmerende, mildest talt. 

   Rigtig god grund til at politikere og journalister skulle gå på barrikaderne med det samme. Og fremsætte krav om meget mere økologi - og udstede forbud mod diverse kemiske insektbekæmpelsesmidler - uanset påstande om lave og ufarlige grænseværdier for mennesker.

   Men jeg mindes ikke at den historie blev samlet op og videreudviklet i medierne den gang. 

   Miljøjournalisterne og -politikere har vel været på sommerferie i Nordsverige hvor der vist er myg nok.

Underoverskriften uddybede historien:

Drastisk tilbagegang for Europas insektbestande. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent.

https://www.b.dk/globalt/forskere-frygter-oekologisk-kollaps-europas-insekter-forsvinder

http://www.globalen.dk/single-post/2017/06/30/Nye-studier-fastsl%C3%A5r-Pesticider-skader-bierne

Og jeg mindes også at vi sidste år oplevede at få en uønsket fritflyvende bisværm til at lande  på flisegangen i vores have. Og at den biavler-mand som kom og hentede sværmen, fortalte at sådan en sværm af honningbier - med indbygget lebendig dronning - i hvert fald var 400 kr. værd på bi-dronning-marekedet i Danmark.

Men hvornår startede egentlig det store fald i de europæiske insekters biomasse?

   Man brugte jo også meget farligere sprøjtemidler i årtierne før 1989, midler der nu er strengt forbudt (fx DDT!). Så det kan måske være en langtidseffekt af tidligere tiders pesticidoverforbrug af endnu giftigere midler når insekterne mængde og fylde er reduceret så drastisk de sidste 25 år.

    Her er det afvisende svar fra forskeren ikke helt så skråsikkert.

   

Men det der er afgørende galt, og som kan begrund alarmformuleringen om "økologisk kollaps", synes at være at den slags natur der nu dominerer vores 'grønne områder', helt generelt er stærkt insekt-U-venlig og nærmest lidt ørkenagtig.

 

Normalt vil naturen reagere på "huller" der opstår ved at dyrearter reduceres kraftigt i antal -  eller helt forsvinder, ved at de hurtigt udfyldes af andre invasive eller opblomstrende arter (= det man i erhvervsøkonomien kalder 'disruption', se foregående blogindlæg).

   Men den udvikling har vi ikke set ske når det gælder insekterne i Europas natur når man måler over et stræk på fx 100 år: Der er nok kommet mere 'natur' i form af grønne planter, men den 'natur' er simpelt hen overordnet og samlet set mere insektafvisende (= alt for pæn og ren og friseret og ryddet og opdyrket) end den der var der for et århundrede siden:

Paradoksalt nok er der i dag mere planteproduktion i naturen, men insekternes krav til levestederne honoreres ikke. Set i forhold til Europas øko-systemer for 100 år siden er der i dag langt færre blomster, mindre gødning og færre ådsler i naturen. Samtidig foretrækker insekterne varme levesteder, og mange af vores marker og skove er præget af fugt og skygge.

   Såfremt den tyske undersøgelse står til troende, er det et ualmindeligt stærkt alarmsignal om, at der er noget helt galt i vores natur.

- Resultatet af den tyske forskningsundersøgelse er så opsigtsvækkende, at det bør bekræftes af andre undersøgelser, inden vi bredt accepterer det som sandheden. Men hvis vi ser på antallet af insektædende fugle, så kan vi se, at de fleste arter også er i tilbagegang. Det kan godt tyde på, at de tyske forskere har fat i den lange ende, siger Rasmus Ejrnæs.

Vi er alle fortrolige med metaformodsætningen: en RIG natur vs en FATTIG natur.

   Ingen tvivl om at Europas lande og samfund,  trods alt - inklusive to verdenskrige - i de sidste hundrede år er blevet 'rigere' rent materielt (BNP).

   Men ... og det er pointen her: Naturen i Europa er altså i de sidste 100 år blevet 'forarmet' og 'udpint', og for langt de fleste insekter er den dermed blevet i den grad U-GÆSTFRI.

Og hvis 'fattigdom' måles i andet end materielle goder, så er vi mennesker også, ifølge Ejrnæs, blevet ramt af det store fald i insekternes biomasse selv om vores bilruder er mindre insektplagede om sommeren end i gamle dage:

Udover fødemangel for mange af vores ynglefugle, kan insekternes kollaps også føre til, at planterne bestøves dårligere, påpeger Rasmus Ejrnæs.

   - Når naturen på den måde bliver fattigere, bliver vi også fattigere som mennesker. Naturens magi er en vigtig del af både vores kulturarv og vores livskvalitet som mennesker, siger Ramus Ejrnæs til Nordjyske Stiftstidende.

Forskeren Rasmus Ejrnæs giver ikke nogen løsning på udsigten til 'økologisk kollaps'. Det er sådan lidt typisk.

   Men for en praktisk anlagt handyman eller -kvinde kan man foreslå: Lav et insekthotel og stil op i haven, på terrassen eller altanen. 

   Min kreative morgensvømmerven har vist vejen og er en glimrende rollemodel som hotelbygger. 

   Og der er masser af vejledning at hente på nettet:

https://naturguide.dk/byg-dit-eget-insekthotel/

http://www.friluftsraadet.dk/media/542971/insekthotel_net.pdf

http://www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf

Man kan også købe sig til et - hvis man ikke er helt så handy:

https://coop.dk/soeg/soeg?pagecontext=webshopDk&q=Insekthotel

Eller man kan købe et som samlesæt som ens børn kan bygge et insekthotel ud af: 

https://kitchen4kids.dk/search/?q=Insekthotel

Der er ca. 1.1000.000 parcelhuse i Danmark. Og lad os antage at hvert af dem opstiller et enkelt insekthotel i haven eller på terrassen? 

   Der er 98 kommuner i Danmark og næsten alle byer har et eller flere parkanlæg eller gadekær eller lign. grønt område. Lad os antage at stadsgartneren i alle de kommuner opstillede mindst ti insekthoteller i kommunens grønne områder (som man sikkert kunne få frivillige til at lave - bare for fornøjelsens skyld).

   Hvor meget det ville batte, ved jeg ikke. 

   Men mon ikke en del, alligevel. Og skade kunne det under ingen omstændighed gøre.

 

Her et link til Wikipedias artikel om 'Insect Hotel':

https://en.wikipedia.org/wiki/Insect_hotel

Ideen er i Danmark ikke så gammel. 

   I 2011 omtaler Søren Ryge i en artikel fænomenet - foranlediget af et læserbrev hvor skribenten fortæller at et familiemedlem har set et insekthotel bygget af to schweizere på en vingård i Italien - og taget dette foto:

Søren Ryge er begejstret og anbefaler ideen til læserne.

http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/bolighaven/boligsporgsmaal/art5021389/Ryges-brevkasse-Lav-et-hotel-til-insekterne

Når jeg nu er igang med at gøre reklame for et godt og samfundsnyttigt  projekt der kan modvirke et økologisk kollaps i Danmark, så kan jeg også nævne at Rune Engelbreth Larsen er udkommet med en mursten af en flot gennemillustreret bog som er værd at anskaffe og læse:

VILDERE VIDDER I DANSK NATUR

Med undertitlen:

Hvor og hvordan over 1.000 kvadratkilometer natur kan blive vildere, imødegå naturforarmelse og fremme artsrigdom og oplevelsesrigdom

Rune er fortaler for at en stor del af den relativt forarmede natur som kendetegner de danske friserede og tæmmede 'naturområder', får muligheder for at vokse vildt - og dermed udvikle sig så de i højere grad end nu kan fungere som en slags insekt-, dyre- og plantehoteller - i kæmpeskala - til en langsigtet berigelse af biodiversiteten i den danske natur.

Mange af min blogs læsere vil huske Rune Engelbreth Larsen som en skarp og kritisk politisk klumme-skriver i Politiken i en række år. Nu er han medlem af bestyrelsen for Dansk Naturfredningsforening.