Lucide drømme - ny opskrift på hvordan man lærer at styre sine drømme - og noget om serendipitet

Illustration til hjemmeside om lucid dreaming

Det sker tit at når jeg først har skrevet om et for mig nogenlunde friskt og ubetrådt emne inden for rammerne af temaet kreativitet, så dukker det straks op igen og igen i andre artikler jeg tilfældigvis støder på.
   'Serendipitet' kalder man den slags, et vigtigt begreb i udforskningen af kreativitet som der er mange inspirerende definitioner på:

• det heldige tilfælde, 
• det at finde uden at søge,  
• det at finde noget helt andet og meget bedre end det man søgte,
• det at finde noget man ikke vidst at man ledte efter,

Og den bedste:

• det at lede efter en nål i en høstak - og komme ud igen med armen om livet på bondemandens frodige datter.

Til fænomenet serendipitet hører også at underbevidstheden leger med, blander sig og  får én til at fokusere på noget uventet gennem ubevidste associationer:
   For eksempel at når man har en ubhagelig blodsygdom som CML, så kommer der -  tilfældigvis! - flere bestillinger på akvareller med motiver med rødt: dompap og rødhals med rønnebær, sort pakhus med rød bil, etc

Igår kom Ornitologisk Forenings blad "Fugle og Natur" ud med en forside som denne med tre charmerende biædere - netop da jeg lige har skrevet om hvordan man kan hjælpe fugle i nød for insekter som føde - ved at opstille 'insekthoteller' i den alt for friserede danske og europæiske natur:

Vinderbillede i DOF´s fotokonkurrence 2017

Og så er de oven i købet (rust)røde på hoved, nakke og vinger.
   En biæder-akvarel eller flere ligger nu på min bestillingsliste - til mig selv.
 
Og sammen med det blad fulgt også  kataloget for Naturfredningsforningens net-butik "Narturbutikken.dk". Og hvad mon de lige havde valgt som forsidebillede? - en rødhals på en gren med sne:

Forsidbillede til katalog fra Naturbutikken.dk

Og serendipiteten vil ingen ende tage:

   For et par dage kom der tre fotografiske postkort fra Dansk Naturfredningsforening som jeg i 20 år eller mere har været livsvarigt medlem af. Det der lå øverst  af dem, viste denne rødhals blandt slåen, et foto som også kunne inspirere til endnu en rødhals-akvarel:

Jule-postkort fra DN

Og det motiv-element skal med - ikke mindst fordi jeg også for nylig har lagt slåen fra vores Ordrupnæs i Odsherred i fryseren - til at lave julesnaps af:

Frosne slåen til julesnaps

Forleden var det emnet 'lucide drømme' der - serendipitetisk - dukkede op - igen igen: Altså dette at man drømmer mere eller mindre (u)hyggeligt, men at man samtidig er sig fuldt bevidst at det er en drøm man er igang med - en drøm som man derfor i et eller omfang kan styre indholdet og retningen af. 

   Det skrev jeg et nyt indlæg om for en lille måned siden (med links tilbage til tidligere blogindlæg om emnet):

https://petersudsigt.blogspot.dk/2017/09/for-godt-halvandet-ar-siden-stdte-jeg.html

En pointe her var at forskere havde vist at man med elektrisk stimulation af hjernen(s frontallapper) kunne lære folk at styre deres drømme - altså gøre dem 'lucide'.

   På videnskab.dk hvor jeg søgte efter noget helt andet, dukkede pludselig et link op til en artikel med overskriften: 

Forsker: Tre simple råd kan gøre dig bevidst i dine drømme

Det kunne næsten kun handle om lucide drømme. Og ja!
   Jeg citerer:

Har du nogensinde prøvet at drømme, og midt i drømmen blive opmærksom på, at du drømmer og derfor kunne styre drømmen?

   Så kan det være, du har haft en såkaldt 'lucid' eller 'klar' drøm, som det kaldes på dansk.

   Hvis du ikke har prøvet det, men gerne vil opleve fænomenet, er der en australsk forsker, der forsker i klare drømme og mener, han har fundet opskriften. Det skriver Sydney Morning Herald.

   »Disse drømme føles fuldstændig som at være vågen,« forklarer forskeren, Denholm Aspy, til Sydney Morning Herald. Han fortsætter:

   »Alle sanserne er til stede. Objekter føles som fast stof og virker virkelige. Du kan smage, røre og lugte,« siger han.

Denholm Aspy gav 47 forsøgspersoner følgende instruks: 

1. De blev bedt om at praktisere virkelighedstjek og holde øje med tegn på, at de var i en drøm, f.eks. ved at lægge mærke til tekster, som har tendens til at se anderledes ud i drømmeland sammenlignet med i virkeligheden.
2. Desuden skulle de stille vækkeuret, så de blev vækket efter fem timers søvn, hvor de skulle sige til sig selv, at de ville huske, hvad de drømte næste gang.
3. Samtidigt skulle de visualisere, at de ville få en klar drøm.

Det viste sig af 17 procent  af forsøgspersonerne efter en uges øvelser oplevede klare drømme, refererer Sydney Morning Herald.

   Og for dem som kunne falde søvn igen fem minutter efter de var blevet vækket og havde sagt til sig selv at de ville huske deres drømme, der havde næsen halvdelen opnået at få 'klar drømme', refererer avisen.
   Her link til artiklen:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-tre-simple-r%C3%A5d-kan-g%C3%B8re-dig-bevidst-i-dine-dr%C3%B8mme 

Her link til andre artikler om at fremkalde lucide drømme, og hvordan man kan styre sine drømme i en ønsket retning:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-kan-du-laere-styre-dine-dromme 

http://mmm.dk/fascination/du-kan-styre-dine-droemme-men-vil-du

Illustration til hjemmeside om lucide drømme

Dette foto af en fin sejlbåd er ikke strandet på brostenene ved muren på en ø beboet af de kæmper som Gulliver besøgte i Swifts satiriske roman "Gullivers rejser", men det kunne godt se sådan ud:

Tilføj billedtekst

Det ligner en ægte sejlbåd, men er det ikke.
   Og den er ikke strandet på Kæmpernes Ø i en moderne foto-realistisk udgave af Swifts verdensberømte roman fra 1726.

   Det er - helt nede på fortovet - en model af en sejlbåd bygget af "modelbyggeren" - en af mine kreative morgensvømmervenner hvis super-realistiske modeller du kan få et indtryk af her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/03/modeller-mimesis-og-fantastik-om-det.html

Og fotoet af sejlbåden er et set up til det følgende blogindlæg (= pay off) hvor jeg tager et andet tema op som jeg i relativt mange indlæg tidligere har bakset med - reflekteret over - vist eksempler på.
   Og med stikord som: modeller - illusionskunst - mimesis - super-realistisk kunst - imitation - simulering - kunst eller kitsch.

   Og med Niels Strøbæks for mig bevingede ord som bærende ledetråd: 

Kunstværket skal kendes på, at det ikke ligner det, det er, og ikke er det, det ligner, men at det dog både ligner og er.

Akvarelmaleriets mysterier (58c) - Slut på et 'akvarelkursus på hjemmebane' - ni akvareller fra mine nærområder - Ordrupnæs og Vordingborg

Klüvers formkonstanter

Man kan sige at det er meget blog-plads at bruge til at udstille og kritisere ni akvareller som egentlig bare er et resultat af at min maleblokering blev opløst for godt en måned siden.

   Undervejs har jeg så set kritisk på de billeder der er kommet ud af det. Hvad synes jeg om, og hvad ikke? Hvor er der problemer? Kan man gøre noget ved det? Og hvad?

Fidusen ved akvareller af den 'naturalistiske' type som jeg - indtil videre - synes det er interessant at male, er at man kan forbedre på dem - men med store begrænsninger. 

   Man kan altid male dele af motivet mørkere, og derigennem forstærke de kontraster som leverer perspektiv og dybde i billedet. Men aldrig den anden vej, med mindre man bruger dækfarver - med fx heldækkende hvid.

De følgende akvareller er - hvad man kunne kalde denne omgangs 'høst'. 

   Mange frustrerende energier er blevet forløst. Slet ikke nok, synes jeg - set i bakspejlet. 

   Men der er lidt udvikling i dem når man ser dem i sammenhæng og som et forløb,

Dem jeg nu udstiller her i dette indlæg, er så vidt muligt rettede og forbedrede udgaver af de akvareller som jeg i de to tidligere indlæg har vist på bloggen og på Facebook. Typisk er de blevet ændret/forbedret ved at jeg har mørknet skyggerne - og forstærket landskabets eller træernes omrids og konturer med en tynd tusch-streg. 

   Derfor har dette indlæg nummeret (58c) som sætter punktum for serien.

Her er hele serien så - fra Rødkælken i starten til Alleen som slutning:

Rødkælk og rønnebær

Næbbet på Ordrup Næs i modsol

Egetræ i krydset mellem Marienlyst vejen og Bakkebølle stien

Borgruinen med vand i voldgraven, set fra sydøst

Den gamle museumsbygning og Gåsetårnet i baggrunden

Gåsetårnet bag ruinterræn

Borgruinen og voldgrav med vand, set fra syd

Udsigt til Oringe i modlys, set fra Bakkebølleskovens kyst

Aleen fra Københavnsvej mod Ornebjerg og Kastrup.

Er der egentlig noget at tilføje? Altså på baggrund af kommentarerne i de to forudgående indlæg?

Jeg syne at det i den her serie bliver meget tydeligt at jeg - i en periode med mental krise i forhold til egen krop og i forhold til visuelle indtryk for farver og former - har følt det som en forløsning at finde motiver hvor de helt fundamentale visuelle skemaer trænger sig frem fra det ubevidste - og ud igennem udtrykket i billederne (jeg ser her bort fra dompap´en, som (måske) er en anden historie).

Disse visuelle gitteragtige skemaer hedder i videnskabelig terminologi: 

FORMKONSTANTER

 Og Wikipedia definerer dem sådan her:

A form constant is one of several geometric patterns which are recurringly observed during hallucinations and altered states of consciousness.

Den forsker der fandt ud af formkonstanternes eksistens, hedder Heinrich Klüver, og tidspunktet for opdagelsen,  er - som man kan læse sig til det i artiklen - fra omkring 90 år siden:

In 1926, Heinrich Klüver systematically studied the effects of mescaline (peyote) on the subjective experiences of its users. In addition to producing hallucinations characterized by bright, "highly saturated" colors and vivid imagery, Klüver noticed that mescaline produced recurring geometric patterns in different users. He called these patterns 'form constants' and categorized four types: lattices (including honeycombs, checkerboards, and triangles), cobwebs, tunnels, and spirals.[1]

Disse basale visuelle formkonstanter illustreres sådan her i Wikipedia-artiklen:

Grundlæggende er der tale om fraktale 'gitre' som under særlige mentale omstændigheder visuelt sætter sig formende og strukturerende foran udsigten til et bagvedliggende motiv, et motiv som altså egentlig kun kan ses og forstås gennem gitteret (kan man forestille sig).

   Og jeg er sådan set ikke i tvivl om at når jeg maler et billede hvor sorte 'gitre' i forgrunden giver billedet mening og perspektivisk dybde til et mere tåget motiv bagved, så er det i høj grad fordi formkonstanterne ligger som en matrice under mine oplevelse af motivet - og af mine tegninger af det.

https://en.wikipedia.org/wiki/Form_constant

Dermed slut for denne serie af aktuelle akvareller fra min hånd.

   Som jeg - ærlig talt - er lidt stolt af . 

De to forudgående indlæg i serien om 'Akvarelmleriets mysterier' som fortæller om disse akvareller, finder du ved at klikke på disse links:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/05/akvarelmaleriets-mysterirer-58a.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/05/akvarelmaleriets-mysterier-58b-fortsat.html

Mere om 'formkonstanter' og deres betydning for ikke mindst og især jugendstilen kan man læse her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/08/dansk-jugend-jens-lund-formkonstanter.html