Om Gerda Wegener - kvindelig dansk jugend-kunstner med hang til sexede scener - og om hendes mand og model Einar Lili Elbe Wegener

Gerda Wegener, Lili med fjerkost, 1920.

Jeg ser at Arken annoncerer en udstilling med billeder af Gerda Wegener til efteråret. 

   Og der er et vist ikke helt tilfældigt sammenfald i tid med at pressen har fortalt at der er gang i produktionen af en amerikansk spillefilm om deres forhold og med hendes mand  som hovedperson og bærende karakter.

   Gerda Wegener som maler blev jeg først mindet om af en Facebook-veninde som havde læst og kommenterede mit tidligere indlæg om at male bare damer med akvarel.

Hvem var Gerda Wegener? 

   En af de store outsider-kunstnere der omkring århundred-skiftet blev dybt præget af jugendstilen, og i kunstnerisk kvalitet og originalitet mindst er på højde med Jens Lund og Johannes Holbek. 

   Se:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/08/dansk-jugend-jens-lund-formkonstanter.html

Gerda Wegener blev aldrig anerkendt og accepteret i Danmark som kunstner mens hun levede. Nu går hendes tegninger og malerier som varmt brød og til høje priser på auktioner.

   Men anerkendt og accepteret den gang, det blev hun så til gengæld i Paris hvor hun fra 1912 boede i mange år sammen med sin mand Einar Wegner, der også var maler, og som omkring 1930 blev internationalt berømt/berygtet for at lade sig kønskifte-operere.

Her er nogle af Gerda Wagners billeder. Jeg er simpelt hen helt vild med dem, både de smukke og de frække - og de fleste er både-og:

Og yndig ser Gerda Wegener selv ud - tænk at sådan en pæn pige kan finde på at male den slags vovede og frivole billeder, har det kunstinteresserede borgerskab i København nok tænkt:

Foto af Gerda Wegener

Dekadent ville man vel sige hendes stil og motivverden er. Typiske for perioden og det internationale miljø i Paris i Jugend- og Art Deco-tiden der blomstrede og udfoldede sig hektisk mellem 1900 og 1929.

   Gerda Vegeners gennemgående kvindemodel på billederne er hendes mand Einar Mogens Andreas Wegener, men altså klædt ud som kvinde, og i den rolle gik hen under navnet Lili Elbe:

Foto af Einar Wagner som Lili Elbe

Og det var efter sigende afsløringen af det forhold der tvang parret til at rejse til Paris i 1912 og arbejde der de næste 20 år.

Inspirationen fra japanske træsnit er åbenlys i Gerda Wegeners billeder. Former i dybden bliver transformeret til flader og linjer, perspektivet tåger ud, ingen figurer giver skygger fra sig. 

   Og hun har utvivlsomt også hentet inspiration ikke mindst i de mere eksplicit seksuelle motiver som her i disse træsnit af Hokusai: 

Og de kubistiske træk i nogle af portrætterne er ret tydelige, Et stil- og motivslægtskab med Modigliani er der utvivlsomt også tale om:

Gerda Wegener var i øvrigt også også en dygtig akvarelmaler.

Her er Arkens introduktion til den kommende Gerda Wegener-udstilling:

Hver tid har sine pionerer, der sprænger alle rammer. Sådan var den danske kunstner Gerda Wegener. Hun var en del af den kunstneriske avantgarde i 1920’ernes Paris med sine pikante værker af kvinder med røde trutmunde og tunge øjne. 

   Men ligeså banebrydende var Gerda Wegeners eget liv og ikke mindst forholdet til yndlingsmodellen og ægtemanden Einar, der gennemgik en af verdenshistoriens første kønsskifteoperationer. 

   Efter årtier i glemmebogen, er der i de senere år vakt en fornyet opmærksomhed omkring Gerda Wegeners liv og værker, som ARKEN kaster et nyt blik på i en stor udstilling til november.

Gerda Wegener (1885-1940) var en kvinde forud for sin tid. Det lå ikke i kortene, at præstedatteren fra Østjylland skulle blive Danmarks fremmeste eksponent for Art Deco og en af tidens mest farverige personligheder. 

   Paris blev byen, hvor hun og hendes mand, maleren Einar Wegener (1882-1931), udfoldede deres kunstneriske karrierer. Her levede de et fashionabelt liv, i høj grad muliggjort af Gerdas succes som portrætmaler og illustrator for de glittede modemagasiner. 

   Det dekadente og frivole Paris muliggjorde også udlevelsen af deres kontroversielle kærlighedsforhold, hvor legen med køn og identiteter blev det centrale omdrejningspunkt.

Gerda Wegeners foretrukne motiv var kvindefigurer. I pudderfarver og en raffineret streg skildrede hun langlemmede, yndefulde kvinder, ofte slynget om hinanden. 

   Men først og fremmest malede hun sin egen mand udklædt som dennes alterego, kvinden Lili Elbe. Gerda Wegener idealiserede Lilis elegante skikkelse og det vemodige ansigt kronet af skiftende parykker. 

   Men også uden for lærredet drømte Einar om at smelte sammen med hustruens skildringer af Lili. 

   Han var ulykkelig i sin mandekrop, og Gerda støttede sin ægtemand i at få foretaget operationerne, der skulle virkeliggøre transformationen fra mand til kvinde, men som gjorde Lili Elbes liv kort.

Det er i hvert fald en udstilling jeg skal ind og se.

Einar Wegener/Lili Elbe var i øvrigt selv en glimrende maler, primært landskabbilleder. 

   Og dem var der ikke noget dekadent over i stil- og motivvalg, som man kan se her:

Set fra min synsvinkel er det ikke mindst interessant hvordan hen arbejder med lys og skygge i sine billeder, noget som giver 'akvarelfornemmelser'. 

   Jeg får også klare associationer til en tidlig Cezanne som har malet de her to:

Einar Wegener/Lili Elbe´s historie blev omsat til en biografisk roman år 2000 under titlen 'The Danish Girl'. 

   Det var den amerikanske forfatter Dvid Ebershoffs debutroman, og den har vundet flere priser. 

   I 2015 gik optagelserne i gang til en amerikansk film, baseret på Ebershoffs roman og med Eddie Redmayne og Alicia Vikander i hovedrollerne, instrueret af Tom Hooper. 

Den film skal jeg nok også ind og se når den kommer i biografen.

Festival for 'NATS' i Burma - mulighed for LGBT for at optræde offentligt og legitimt

Jævnligt læser vi i medierne om konflikter i forbindelse med parader for seksuelle minoriteter, ikke mindst i østeuropæiske lande, minoriteter som samlet forkortes LGBT (lesbian, gay, bisexual, transgender) .

   I Burma har man 'løst' problemet ved en form for kulturel blending.

I Burma/Myanmar er der mange religiøse festivaler - faktisk året rundt - sådan ca. en pr. måned. Datoerne for de forskellige festivaler er bestemt i forhold til den traditionelle Burmesiske kalender, som igen er knyttet til månens gang på himlen hen over året. 

   På vores Burmarejse i januar oplevede vi ikke nogen af disse festivaler, men for et par dage siden hørte jeg et indslag i radioprogrammet orientering om en af disse festivaler: 'Taung Byone Nat Festival', som i år afholde i perioden 9.-16. august, et indslag som i gay-pride-parade-sammenhæng er interessant.

'Nat' refererer til noget jeg skrev om i mit sidste indlæg i Burmarejse-serien: naturånder - og dermed til den ældgamle religion 'animisme' der stort set har været grundreligionen da alle mennesker på jorden endnu var "oprindelige folk", en religion hvor man tror på at naturen, både dyr, planter og landskabsdeleer besjælede med ånder.  

   Denne festival for 'Nats' i Burma beskrives officielt sådan:

The most crowed Nat (spirit) festival in Myanmar. People all over the country come and worship the Nat. the festival of Taung Byone in a very peculiar and particular festival that although Myanmar Buddhists are not actually spirits worshippers, thousands of country folks and townspeople alike flock to this yearly festival of "Nats" near Mandalay to participate in its joyous, light-hearted merrymaking. The small Taung Byone Hill and surrounding areas had been "awarded" to the "Nats" as a special province of their own by Myanmar Kings since the Bagan Dynasty in the 11th century. Once a year, festivals are held to honor these "Nats" – Taung Byone Brother Nats (Ko Daw Gyi & Ko Daw Lay).

Naturånder i Burmesisk aftapning har menneskelig karaktertræk, ønsker og behov. Men, fortæller Wikipedia, de er umoralske, frække, farlige og fulde af fejl og mangler:

They are flawed, having desires considered derogatory and immoral in mainstream Buddhism. During a nat pwè, which is a festival during which nats are propitiated, nat kadaw (lit.: nat lady, i.e. mediums) dance and embody the nat's spirit in a trance. Historically, the nat kadaw profession was hereditary and passed from mother to daughter. Until the 1980s, few nat gadaws were male. Since the 1980s, transgendered gay men and transvestites have increasingly performed these roles.

Det vil sige at den sociale rolle som medier for naturånder, kaldet 'nat kadaw' i stigende grad varetages af homoseksuelle, biseksuelle, transvestitter eller transseksuelle (LGBT),  som klæder sig ud som kvinder (eller omvendt: som mænd). Og disse nat-medier samles i tusindtal når der er nat-festival, fremgår det af flere kilder.

   Det er interessant, for disse grupper har jo biologisk set en form for blended - grænseoverskridende seksualitet. Og samtidig er disse former for seksualitet kriminaliseret i Burma, ligesom i mange andre lande.

   Men i ly af disse ældgamle religiøse fester hvor medier klæder sig ud, bliver 'besat' af naturånder og i trance fester vildt og uhæmmet, kan ellers forbudte seksuelle minoriteter få en form for  kreativt og befriende socialt åndehul - og en slags legitim status. 

   Her følger et udsnit af en reportage som netop tematiserer dette:

With thousands of spirit mediums in town, there’s a bit of a monopoly on who can get possessed here. Only recognized natkadaws, “the wives of the spirits,” can have a “real” possession.

   “If you are being possessed by a female nat, you dress like a female. If you are being a male nat, you dress like a male. You can change instantly,” according to Zaw Myo Naung, one of the official nat mediums. He says gay men like him tend to be better at connecting with the spirits, because they have both a male and a female side.

This traditional belief helps makes Taung Byone a special place for Myanmar’s closeted gay community.

   “Their freedom and happiness is here,” he said, “and that’s why it is a place for gay people.”

   Naung’s uncle was upset when his nephew became a spirit channeler, because he says they’d never had a gay member of the family before. Later they accepted him, though. It helped that Naung’s connection to the spirits bought the family a house and a car.

 Transgender people find acceptance here too. Tha Ma Shein Linn says she loved Taung Byone right from the start because although she has a man’s body, she can dress as a woman here. Taung Byone was the first place she’d seen so many other transgender people – many working as natkadaws. It’s one of the few jobs transgender people can get, according to Nay Oo Lwin of Population Services International, an NGO that works with Myanmar’s gay community.

“They only have three choices to earn a living: to become a natkadaw, a beautician, or a sex worker.”

Nay Oo Lwin says the festival in Taung Byone doesn’t just draw spirit worshipers. It’s also a meeting place for gay Burmese.

“There is a saying – if you are a gay man in Burma, you must [come] to Taung Byone.”

   At the main shrine, live music blasts out. People of all ages are leaping, pushing and clawing to give money to the natkadaws who dance in the center, decked out in fake eyelashes, sparkling dresses and big hair.

   For one week, they are the most revered people in the country – connecting the spirit world with humans. And for the gay community of Myanmar, for that one week, there is no judgement.

Jeg synes også det er interessant i lyset af den teori jeg udkastede i det sidste indlæg i serien om 'Den kreativt Burmarejse´, at synæstetikere kan have fået en rolle som shamaner i de oprindelige jæger- og samlerkulturerne, fordi de naturligt og automatisk personificerede omgivelserne i kraft af deres 'objekct-personification'-synæstesi.