Akvarelmaleriets mysterier (77) - mere om skildpadder i virkeligheden og i mytologien - og noget om blødskjoldskildpadder og andre faktuelle skildpaddehistorier

Serendipitet igen.

   Der går år og dag mellem at der er avisnyheder om skildpadder. Så derfor er det helt (u)logisk - et heldigt tilfælde - at netop i disse dage hvor jeg skriver om skildpadder og maler nogle af dem i akvarel, så er der en nyhed i MetroXpress der lyder: 

Den Blå Planet har fået havskildpadder

Som det første akvarie har Den blå planet fået havskildpadder. Akvariet har fået fire i alt - to som er avlet i fangenskab og to som er reddet fra naturen fordi de er syge. 

 Nyheden fremgår af denne video på YouTube:

Det fremgår ikke hvilken art de to syge havskildpadder tilhører, men de raske som vi ser i videon, kaldes "Falsk Caretta" eller "Loggerhead" skildpadden:

The loggerhead sea turtle is the world's largest hard-shelled turtle, slightly larger at average and maximum mature weights than the green sea turtle and the Galapagos tortoise. It is also the world's second largest extant turtle after the leatherback sea turtle.

I den forbindelse kan jeg så afslører hvilke to af mine skildpadde-akvareller som min rekvirent helst ville have. Det var de her to:

Egen akvarel: Haskildpadde

Egen akvarel: Havskildpadde

Af farver og form er det ikke til entydigt at afgøre arten. Det kunne være "loggerhead   havskildpadden" eller det kunne være "den grønne havskildpadde" (farvebetegnelsen referer til køddet ikke til udseendet).

Så vender vi os fra havets skildpadder til skildpadder i kulturen.

   Nogle af mine bedste - svenske - venner har flere gange arbejdet i Vietnam, og de kan fortælle at i Vietnam, dyrker man også skildpadder som et helligt dyr og at også der er skildpadden som symbol en vigtig del af den vietnamesiske mytologiske historie:

https://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/howaboutthat/8368265/Why-is-the-turtle-revered-in-Vietnam.html 

Ligesom da jeg skrev om egne ugleakvareller og uglens betydning i forskellige kulturer, så er jeg sikker på at der ligger ur-gammel animisme-religiøse forestillinger bag ved dyrkelsen af skildpadder i Vietnam.

   Animismen er en religion uden et kæmpe gude-galleri som i Grækenland, Rom og den nordisks mytologi. Det er en folkelig grundreligion som har rødder helt tilbage til stenalderen, og som er kendtegnet ved troen på at en masse naturfænomener i den nære og lidt fjernere omverden er besjælede: altså at udvalgte bjerge, klipper, dyr, fugle, træer, pladser har et indre liv og en indre bevidstbevidsthed og besidder magiske kræfter som man kan få hjælp af ved at dyrke dem, eller møde modstand fra hvis man ikke respekterer dem.

The primary or basic religion of Vietnam seems to be that of Animism. Animism is the religious faith of nearly all the tribes-people, or as the French called them, Montagnards. Traces of Animism are found also in most of the other major religious faiths in Vietnam today.

   Animism, currently called "People's Religion" by some, is a belief "in spirits." These spirits may be those of deceased persons or inanimate objects such as stones, rivers, mountains, trees, etc.

   The basic core of Animism is the belief that spirits by appeasement can be used to create good, or pleased so that they will not create harm, danger and trouble. Moreover, each person has a spirit without which sickness and death would soon occur. This spirit continues to exist even after death has claimed its possessor.

   The death of the person creates a demand for the provision of the needs and desires of the on-going spirit. Unattended or dissatisfied spirits may become angry, bitter, or revengeful. They may seek to re-enter the present life which will create havoc and harm in numerous ways.

Skildpadde-figuren indtager i hvert fald en også vigtig rolle i den vietnamesiske lidt nyere historie som det fremgår af dette citat:

The turtle has a special place in Vietnamese culture and history. It symbolises longevity, strength and intelligence and is also closely related to the independence of Vietnam in the 15th century.

   Legend has it that Lê Lời, who led the Vietnamese to fight against the Chinese invaders in the 15th century, borrowed a sword from the dragon king. After he defeated the Chinese, he returned the sacred sword to the king via the latter’s disciple, a turtle which lived in a jade water lake.

   The Vietnamese, especially the Hanoians, believe that this lake is the Hoàn Kiếm Lake (Returned or Restored Sword Lake) in the middle of the city.

   Until recently, there was a highly revered resident, an old soft-shell turtle, named locally as Cụ Rùa (Grandfather Turtle) living in the lake.

    Cụ Rùa, who was actually female, was one of only four turtles of this breed known to survive in the world and it was believed that she was over a hundred years old.

   Sadly, on 19th January 2016, her lifeless body was found floating in the lake. The cause of her death is unknown and some Vietnamese have interpreted it as an inauspicious omen.

https://www.nytimes.com/2016/01/23/world/asia/vietnam-turtle-hoan-kiem-lake.html

Cụ Rùa, død

Den hellige og elskede døde kæmpeskildpadde tilhørte familien af det der på dansk kaldes 'blødskjoldskildpadder" (sommetider bliver de også kaldt "pandekageskildpadder"). Og denne kæmpeudgave er altså nær ved at uddø.

   Efter Cu Ruas død er der kun tre tilbage af arten, så vidt man ved, og de befinder sig i Kina.

Blødskjoldskildpadder er kendetegnet ved deres forholdsvis flade bløde skjold, der er dækket med læderagtig hud, i stedet for de hårde sammenvoksede benplader, andre skildpadder har som skjold.

   Endvidere er de kendetegnet ved en uforholdsmæssig lang hals og en snorkelagtige næsebor og en snude der nærmest er udformet som en tryne. Det sætter dem i stand til indånde overfladeluft mens kroppen forbliver dykket ned i bundens mudder ellesand 30-35 cm under vandoverfladen.

Blødskjoldskildpadde, unge.

Smooth softshell turtle, Illinois

Kinesisk blødskjoldskildpadde, i vand

Kinesisk blodskjoldskildpadde, nær af hoved

Nogen skønhedsåbenbaring er blødskjoldskildpadderne ikke (og frister i hvert fald ikke en akvarelmaler til at kaste sig ud i at male den).

   Men de smager fremragende, og i både Kina, Japan og Vietnam er de i mange år blevet jaget og slagtet i stort antal - på grund af deres velsmagende kød.

   Flere arter har imidlertid undgået en truende udryddelse fordi man i de senere år forskellige steder i Sydøstasien har oprettet regulære skildpaddefarmer hvor disse særlige blødskjoldskildpadder produceres så store mængder at efterspørgslen efter de vilde arter er faldet kraftig. Hovedlandet for den produktion er Kina, men også Vietnam og Japan opdrætter blødskjoldskildpadder til gourmetkøkkener.

I Litteraturens Tempel (Văn Miếu) i Hanoi finder man 82 sten-skulpturer  med skildpadder bærende på steler der gennem inskriptioner mindes et tilsvarende antal berømte modtager af doktor-titler. 

This was a mark of honour for those who achieved the highest degree of education in traditional Vietnamese society during the Lê dynasty. It also signified the importance of education in the society. 

Jeg har altid (i hvert fald siden midten af 60-erne) drømt om at komme til Vietnam. Ikke så meget på grund af vietnamesernes dyrkelse af magien omkring skildpadder, men fordi min første og eneste kæreste under mit et års ophold i USA 1961-62 som foreign exchange student, var en jævnaldrende vietnamesisk pige som også var kommet til landet og som boede hos en anden værtsfamilie i New York det år.

Nga, 1962

Tilbage til skildpadderne. Nu et mere generelt faktuelt overblik:

   Det man kunne kalde skildpaddernes grundmodel er omkring 230 millioner år gammel. De udskiller sig som en særlig overordnet gren af krybdyr fra en gruppe krybdyr der på det tidspunkt også omfattede krokodiller, dinosaurer og fugle.

   Her ses en rekonstruktion af en meget tidlig forfader til skildpadderne som er 260 millioner år gammel:

Eunotosaurus. Rekonstruktion

Eunotosaurus. Rekonstruktion

   Fælles for alle skildpaddearter er ifølge en meget pædagogisk beskrivelse: 

1 They Have Long Life Spans

2 Size Doesn’t Matter

3 Where They Can Be Found

4 Their Shells Are Their Homes

5 The Five Senses

https://www.mekongturtle.com/just-a-few-facts-about-turtles/#They_Have_Long_Life_Spans

Skjoldet er ikke oprindelig udviklet til beskyttelse mod rovdyrangreb, men til at gøre det nemmere hurtigt at grave sig ned i løst grus eller jord. Undersiden af skjoldet er omformede ribben, oversiden af skjoldet er omformede rygradsknogler. Og så er underskjold og overskjold efter nogle millioner år vokset sammen.

   Den unikke hals med den bløde hud der gør det muligt for skildpadder lynhurtigt at trække hovedet ind under skjoldet i ly af de skællede forben, bliver først færdigudviklet 30 millioner år senere. Og fagfolk mener at heller ikke denne unikke egenskab i dyreverdenen oprindelig var beregnet til beskyttelse, men til udfarende lynangreb med det knivskarpe næb på mindre fødedyr, altså samme teknik som mange slanger bruger.

   I øvrigt findes der to hovedgrupper af skildpadder der adskiller sig netop ved måden de kan trække hovedet ind under skjoldet på: side neck turtles og hidden neck turtles.

Side neck skildpadde:: Eastern long neck turtle

Side neck skildpadde: Parker's snake neck turtle

Den her familie af skildpadder - side neck - har typisk meget lange slangelignende halse som altså foldes ind og ud når hovedet skal beskyttes eller skildpadden går til angreb.

   Den anden gruppe - hidden neck - trække hovedet lige frem og tilbage - og halsen folde sig ligesom ind i sig selv når hovedet skal beskyttes:

Hidden neck skildpadde: Cantor's giant softshell turtle

Hidden neck skildpadde: Ung galopagos skildpadde

Man regner med at der i dag findes ca. 365 arter af skildpadder, mange af dem truede, og nogle af dem så truede at de nok inden for få år vil være uddøde.

   Det gælder fx den ovenfor viste Cantor´s giant softshell turtle, som er beslægtet med den næsten uddøde art som de tre vietnamesiske avisartikler fortæller om. 

Der findes i alt 25 arter af disse store ferskvandskildpadder i Nordamerika, Afrika og Asien. Rygskjoldet mangler hårde hornplader og er kun dækket af hud. Snuden er snabelagtigt forlænget.

Skildpadderne er vekselvarme ligesom de fleste andre krybdyr, dvs. deres blods temperatur er den samme som omgivelserne (untagelse: læderskildpadden).

   Jo varmere temperatur i luft, vand eller jord, jo livligere og energiske er en skildpadde - når det fx drejer sig om at finde føde, eller finde en mage, eller slås med konkurrenter.

   I den her sammenhæng er læderskildpadden en undtagelse, idet den kan opretholde en meget højere temperatur end omgivelserne har.

   

Er skildpadder sociale og ønsker de at være i et fast forhold til andre skildpadder af samme art? Svaret er nej. De er i den grad enegængere:

The truth is: (except for a few species like redfoot torts, aldabras, or pancake torts), most tortoises are loners in the wild. They roam several acres, and only occasionally encounter other tortoises. If a tortoise encounters another, they will fight, mate, or both. Then they wander apart again (or one is chased away by the other).

Skildpadde, skildpadde der på vejen.

Hvis er du? Hvis er du?

Jeg er sgu min egen.

Historien om to ældgamle 'dzi beads' - altså stenperler - fra Burma - og hvad der siden skete.

Oldgamle stenperler fra Burma

Da jeg og fruen og fruens søster (kaldet 'moster' i familien) for nogle år siden tog en turistrejse til 'Myanmar' (i mit hoved og i resten af indlægget stadig 'Burma') et sydøstasiatisk land der ligger mellem Bangladesh og Thailand, havde vi en glimrende, men også en lidt speciel guide til at lede os rundt og fortælle om hvad vi så og mødte på turen.

   Ud over at være guide, så viste han sig også at være underviser i meditation med sin egen hjemmeside, gymnasielektor i dansk, vandringsmand i det bjergrige Nordindien hvor der findes en række små bjergstater som Nepal, Buthan, Sikkim. Og så naturligvis Tibet.

   Men denne vores kreative guide var også samler og forhandler af gamle stensmykker/amuletter fra Indien, Tibet, Afghanistan og Burma.

   Og deltagerne i vores rejseselskabsgruppe fik hvis de blev fortrolige med ham, mulighed for at købe nogle af disse stensmykker som han havde et lille udvalg af med på rejsen.

   Det gjorde jeg.

Som det fremgår af en række tidligere blogindlæg, er jeg jo selv lidt manisk hvad angår samleri (dog aldrig i den sygelige form). 

  Og allerede som dreng havde jeg erhvervet mig en lille samling af redskaber fra stenalderen: flinteøkser, flintespyd- og pilespidser, flintesave og -skrabere.

   Og siden fik jeg så også samlet mig en del forsteninger af dyr og dyredele fra de danske og svenske kridt og kalkaflejringer (Møns og Stevns Klint, Ølands og Gotlands-kalk.)

   Som voksen - fra omkring jeg var 24 år og mange år frem - har jeg ved Vesterhavet og andre  danske kyster indsamlet mig en pæn hoben af mange forskellige danske strandsten  - som jeg så har slebet og poleret:

Porfyr

Hornblende

Flint

Hornblende

Så som inkarneret 'stenoman' jeg skulle naturligvis købe et par af guidens gamle burmesiske stensmykker - sten-perler.     

   Og da han var ekspert på området og stenperle-handler med international hjemmeside og status, så tror jeg på at han borger for kvaliteten, og altså er garant for at de to jeg købte, er ægte og ikke senere forfalskninger eller helt nyproducerede.

 

Den slags omtales på nettet som 'beads' som betyder noget i retning af 'kunst-perler'.  Og de har altså enten været brugt i en halskæde eller et armbånd af 'ancient beads', eller de kan også have været båret enkeltvis i en snor om halsen.

Som fælles betegnelse for den slags findes navnet 'dzi beads'.

    Wikipedia fortæller:

Dzi bead (Tib. གཟི།; pronounced "zee"; alternative spelling: gzi) is a type of stone bead of uncertain origin worn as part of a necklace and sometimes as a bracelet.

   In several Asian cultures, including that of Tibet, the bead is considered to provide positive spiritual benefit. These beads are generally prized as protective amulets and are sometimes ground into a powder to be used in traditional Tibetan medicine.

   Beads subject to this process have small "dig marks" where a portion of the bead has been scraped or ground away to be included in the medicine.

   Some dzi exhibit grinding and polishing of one or both ends, again the result of reduction for use in traditional Tibetan medicine or, in some cases, due to the bead's use as a burnishing tool in the application of gold leaf to thanka paintings or gilt bronze statuary.

   The most highly prized dzi beads are those of ancient age, made of natural agate. The original source of these beads is a mystery. While the traditional, ancient-style beads are greatly preferred, new modern-made dzi are gaining popularity amongst Tibetans.

I Burma henføres disse gamle stenperler til den såkaldte Pyu/Tirkul-kultur som bl.a. kendetegnede en håndfuld bystater i øvre og centrale Burma fra 200 BC til 900 AC:

The Pyu city states (Burmese: ပျူ မြို့ပြ နိုင်ငံများ) were a group of city-states that existed from c. 2nd century BCE to c. mid-11th century in present-day Upper Burma (Myanmar). The city-states were founded as part of the southward migration by the Tibeto-Burman-speaking Pyu people, the earliest inhabitants of Burma of whom records are extant.[2] The thousand-year period, often referred to as the Pyu millennium, linked the Bronze Age to the beginning of the classical states period when the Pagan Kingdom emerged in the late 9th century.

Kort over Burma omkring år 1000

Så det blev de her to jeg erhvervede mig  på en af de sidste dage på rejsen: en  bjørnefigur, sikkert af kvarts, med hul igennem til en snor - og et cylindrisk lagdelt trefarvet agatperle - tilsvarende med hul igennem til en snor.

Hvad guiden tog for disse gamle 'kunstperler', husker jeg ikke. Men hvis ikke jeg havde syntes at prisen var rimelig, havde jeg nok ikke købt.

Den cylinderformede stribede smykkesten kaldes på internettet "military bead'' - "because the stripes somehow remind some people of the stripes used on uniforms".

   Den slags udgøres som regel af mineralet agat, og striberne er sikkert fremkommet ved en eller anden kemisk proces under bearbejdningen af stenen.

   Da den er trefarvet, så stammer den muligvis ikke fra selve Burma (derfra har jeg på nettet kun set tofarvede stribede cylinderformede beads), men mere sandsynligt fra Nordindien-Himalaya-Tibet-området, altså i områderne nordvest for Burma  - måske Buthan eller Nepal.

   De har sandsynligvis været brugt som lykkebringende eller beskyttende-mod-onde-ånder-amuletter, og som sagt har de ofte indgået i hele perlekæder:

Den anden smykkesten som tydeligvis forestiller en bjørn, er en såkaldt 'zoomorphic bead', og henviser til den ældgamle animisme-religion i Sydøstasien, og i Kina, Korea og Japan hvor man tillagde sten, træer, bjerge, dyr og fugle magiske evner som en slags lokale ånder eller guder.

   Krystalbjørnen er altså også en amulet der skulle give bæreren bjørnens styrke og mod:

In the kingdom of spirit animals, the bear is emblematic of grounding forces and strength. This animal has been worshiped throughout time as a powerful totem, inspiring those who need it the courage to stand up against adversity. As a spirit animal in touch with the earth and the cycles of nature, it is a powerful guide to support physical and emotional healing.

Når jeg nu havde erhvervet de her to 'kunstperler', hvad var tanken så? - At jeg skulle begynde at samle på dem? - Nej!

  -  Planen var at jeg ville købe en sølvkæde til dem når jeg kom hjem så man kunne have dem om halsen, og så forære en til hver af mine to smukke døtre som begge er adopteret, ikke fra Burma/Myanmar, men fra Korea - i første halvdel af 70-erne.

 

Nogle uger efter hjemkomsen fra Burma, gik jeg derfor til en lokal sølvsmed (og urmager), og - fik en spand kold vand i hovedet: Sølvsmeden havde simpelt hen ikke sølvkæder der var så tynde at de kunne gå igennem hullet i stenene.  Og ekspedienten kunne ikke tilbyde andre løsninger på ophængsproblemet.

   Så jeg gik bort med uforrettet sag. Frustreret.

Jeg legede så med tanken om en silkesnor eller et lignende tekstil, men så blev jeg optaget af andre ting, og de to ældgamle hullede 'kunstperler' fik lov at ligge og samle støv i min skrivebordskuffe i flere år.

   Indtil mine døtres halvsøster, som også er fra Korea, sidste år bestilte to akvareller med et dompap-par som motiv.

   Dem lavede jeg med glæde, og dem fik hun,

   Og da jeg afleverede dem, fik jeg ideen at hun kunne løse problemet med ophænget på en kreativ måde.

   Hun var nemlig uddannet guldsmed, og det var vel sådan noget en guldsmed kunne: lave en slags indfatning der kunne munde ud i et 'øje' til en sølvkæde?

 

Halvsøsteren blev glad for bestillingen, det var tydeligt.

   En 'fri opgave' - med et produkt der var beregnet til hendes to storesøstre, som hun faktisk tidligere også har lavet smykker til, var en positivt oplivende udfordring, noget der stimulerede kreativiteten, fornemmede jeg.

   Og for ikke så længe siden fik jeg så resultatet. 

   Sådan ser de ud - med hver sin individuelt formede og tilpassede sølvindfatning og en sølvtråd igennem hullet til kæden om halsen:

Stenen i den cylinderformede trefarvede 'military bead' har fået endestykker af sølv. 

   I det øverste endestykke med øjet sidder en lille blomst med et blad af sølv:

På det nederste endestykke er indgraveret modtagerens initialer og nogle klassiske svungne dekorative skilletegn (som et liggende S):

Den zoomorfiske 'bjørn' i krystal har øverst under 'øjet' til kæden fået en 'hat' af et fingerfilodendron-blad  som tydeligt ses her:

For neden står bjørnen nu på en gren med en lille kløft i den lange ende:

Mission accomplished. Kreativt og originalt. 

   Jeg tror mine døtre bliver glade for gaverne når jeg finder en god lejlighed til at komme af med dem.

Men det er også tankevækkende at en af de store oplevelser på vores Burma-rundrejse var et besøg over flere dage på Bagan-sletten hvor stupaer, templer og pagoder i tusindvis er spredt ud over landskabet - som kirkerne hos os fra vores middelalder. 

Stupaer på Bagan-sletten i Burma

Disse fascinerende 800 til 1000 år gamle bygningsværker er altså det varige udtryk for den budhistiske kultur og religion som bredte sig fra Indien og Cylon til Burma, og som omkring år 1000 overtog kulturen og magten efter den ældgamle animistiske Pyu/Tirkul-kultur og religion der havde rødder tilbage til stenalderen.

   Pyu/Tirkul var en kultur  hvis umiddelbare og synlige spor tusind år efter den blev assimileret med den budhistiske, stadig kan købes synligt og konkret på markeder i form af mange af de amulet-perler af agat eller krystal der er til salg, og som jeg altså købte to af. 

   Men en kultur som også og ikke mindst kommer til udtryk i den stadig udbredte tro på og dyrkelse af ånder: 'nats'.

Myanmar's folk religion refers to the animistic and polytheistic religious worship of nats (deities of local and Hindu origin) in Burma (Myanmar). Although the beliefs of nats differ across different regions and villages in Burma, there are a handful of beliefs that are universal in Burmese folk religion.

   A nat is a spirit or god who resembles a human in shape that often maintains or guards objects. When people die, they can become nats. Those who become nats often have a gruesome violent death which explains their vengeful nature.

   Nats also are believed to have the ability to possess animals, such as tigers or alligators. These spirits can also be found in nature in things such as trees and rocks.

   The majority of these nats are viewed as troublesome and irritable. They require calming, food and offerings.

Her link til vores Burma guides meget omfattende hjemmeside om 'ancient beads', beskrevet fra forskellige faglige vinkler og i alle mulige sammenhænge:

http://www.ancientbead.com/index.html