Sider

Viser opslag med etiketten illustrationer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten illustrationer. Vis alle opslag

torsdag den 19. marts 2015

Esben Hanefelt Kristensen - farver, detaljer, fabuleringer - og andre historier om excess-kunst

For ikke så længe siden stødte jeg på Facebook på et maleri af en kunstner hvis navn jeg ikke husker at have set før: Esben Hanefelt Kristensen
   Jeg googlede hans billeder og oplysninger om ham, og syntes at hans billeder var værd at vise her på bloggen der har som tema: kreativitet, kreative mennesker, kreative produkter.
   
Her følger nogle eksempler.


Det der gav anledning til min billedjagt og -opsporing, var det her maleri med papegøjer som motiv som en af mine facebook-venner havde set under et besøg på en dansk virksomhed i Thailand hvor de havde det hængende:


Esben Hanefelt Kristensens billeder er farvestrålende, fantasimættede og fortællende - med en charmerende spænding mellem farveharmonier og farvekomplementer.   
   Motiverne har indbygget en overflod af detaljer som typisk også indgår i dekorative mønstre på billedfladen - næsten som musik - med variationer over det tema som det enkelte billede i sin helhed fremstiller.
   Mens nogle kunstnere i deres kunst tilslutter sig slogannet "les is more" i minimalistisk motiverede valg af former og farver, så går Esben Hanefelt i modsat regning: "more is more is more" - kunne man kalde det - en stil og et motivvalg præget af overskud og overflod. En slags lyrisk-narrativ 'excess-stil' som er beslægtet med Bjørn Wiinblad som, efter i nogle årtider at have været helt 'yt', nu ser ud til at have fået en - synes jeg - fortjent rennæssance:


Der er også et stil- og farvemæssigt slægtskab med den lokale kunstner Lise Meijer som jeg tidligere har skrevet om:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/big-wheel-studio-helende-arkitektur.html
Umiddelbart gætter jeg på at Esben Hanefelt også må arbejde som illustrator, og det bekræftes ved en hurtig web-søgning. Han har illustreret både eventyr, religiøse myter og gamle fortællinger:


Auktionselskabet Lauritz.com har i flere omgange haft billeder af Esben Hanefelt på auktion. En auktion gjaldt de akrylmalede illustrationer til Vagn Lundbyes "Det nordiske testamente" i 2007, og i den anledning fortalte man om Hanefeldt:
Aalborgkunstneren Esben Hanefelt Kristensens navn slog sig for alvor fast i danskernes bevidsthed med illustrationerne til "Billedbibelen", udgivet først i 90´erne. Den blev en succes hos både børn og voksne og er også udgivet på mange andre sprog.
   Esben Hanefelt Kristensen’s billeder er fortællende og farvestærke. Han har valgt at udtrykke sig i et detaljeret formsprog. Mennesker og dyr, blomster og træer danner fint tegnede mønstervirkninger over lærredet, og samtidig er der - næsten skjult i billedets virvar - indvævet en eventyrlig handling - som han selv siger: "Jeg arbejder med eventyret, fordi livet er eventyrligt".
   Esben Hanefelt Kristensens fik igen succes med udgivelsen af Saxo’s illustrerede Danmarkskrønike. Her bestod illustrationen af 148 Esben Hanefelt Kristensen malerier, som sideløbende med teksten beskriver historiens gang.
   Bogudgivelsen blev siden promoveret gennem udstillinger af billederne såvel på Nationalmuseet i København som på Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg.
   Esben Hanefelt Kristensen færdigegjorde 2007 illustrationerne til Vagn Lundbys trebindsværk om den nordiske mytologi. Værkerne har samlet været udstillet på Københavns Rådhus april 2009. Nærværende maleri er originalillustrationen til bogværket.
   Væsentligste udstillinger: Hjørring Kunstmuseum, Brandts klædefabrik i Odense, Frederikshavn Kunstmuseum, National Musset i Nuuk, Galleri NB i Viborg, Galleri Knud Grothe og Galerie Moderne i Silkeborg.

Slægtskabet er tydeligt mellem disse nyere danske kunstnere og den stilart - jugendstilen - som jeg jævnligt har skrevet om her på bloggen - fordi oplevelsen og gensynet altid giver mig en spontan og umiddelbar nydelse,  se fx dette berømte værk af den østrigske maler Gustav Klimt:

Adele Bloch-Bauer, 1907

Der er også klare rødder tilbage til den traditionelle - og efter europæiske normer "overlæssede"  - dekorative orientalske kunst fra Iran:


Og så tilbage til nutiden og mit eget lokalområde. 
   Vi har en Vordingborg-kunstner A. Ali Daher som er indvandret fra Iraq, og som hører til morgenbadernes morgenfriske garde.
   Hans stil ligger klart i forlængelse af den farve- og detaljerig orientalske tradition som jeg eksemplificerede ovenfor, men med et moderne og mere geometrisk touch i stilen:


Ud over malerier har hans specialiseret sig i dekorative, organsisk formede og rigt malede kalabas-skulpturer som disse:


 ... som også egner sig til standerlamper:


Se mere af Ali Dahers kunst på hans facebook-side "Kalabas art" hvorfra han også næsten dagligt promoverer åndsbeslægtede internationale kunstnere fra eksotiske områder af verden:
https://www.facebook.com/kalabasart
https://www.facebook.com/aali.daher?fref=ts

søndag den 17. november 2013

Akvarelmaleriets mysterier (25) - Tolkien som akvarelmaler - om hans egne illustrationer til sine episke fantasier

Serendipitet: Du søger en nål i en høstak - og kommer ud med bondemandens datter! Eller du søger slet ikke, men finder - heldigt - på trods - en ny verden.
   Sådan var det med besøget på Aros. Vi fandt og fik glæde af udstillingen med Kay Christensens malerier, selvom vi bare - sådan for en ordens skyld og af nysgerrighed - kom forbi for at se på de to kongliges fælles dialog-udstilling "Pas de deux royal".
 
Fordi udstillingen på Aros også viste en del af de illustrationer Margrethe tusch-tegnede til den danske udgave af Ringenes Herre i 1977, så googlede jeg vedhjemkomsten Tolkien og illustrationer - og fandt at han jo selv havde illustreret sine - fortjent - verdensberømte fantasy-romaner: Hobitten og Ringenes Herre.
   Man kan finde mange af dem i sort-hvid tuschudgave på nettet. De er væsentligt bedre end Margrethes, i hvert fald i forhold til dem der blev vist på udstillingen. Men man kan se at hun har haft billeder i hovedet som matcher forfatterens. Og dårlige er de ikke.
   Margrethes træsnit-illustrationer til Ringenes Herre - som vi ikke så på udstillingen - er faktisk fine:

Illustration by Danish Queen Margrethe

Men jeg fandt også - uventet - at Tolkien har malet en del af sine tusch-tegnede illustrationer i akvarel. Og jeg blev klar over at han faktisk var en fremragende akvarelmaler. Se bare her:

File:J.R.R. Tolkien - Glaurung sets forth to seek Turin.jpg
 Tolkien

Det jeg nyder er - naturligt nok når jeg sætter dem i forhold til egne akvareller - det klart komponerede og disciplinerede i hans farvede illustrationer.
   Tydeligvis er de fleste først tegnet, og så er der sandsynligvis lavet både en tuschversion og en eller flere akvareludgaver af billedet.
   Det fremgår af min research på nettet at en del af akvarellerne er "farvelagt" af en anden kunstner, H. E. Riddett, men - må man antage - efter instruktion, vejledning og accept af den malekyndige Tolkien selv
   Mange af billederne har man først fundet i hans gemmer efter hans død.
   Og som man kan se i det følgende: Han var selv en af de bedste til at illustrere og levendegøre sit eventyrunivers i en fascinerende klar, minutiøs stil - tydeligt med formmæsig inspiration fra jugendstilen fra før 1. Verdenskrig.
 
Her er hvad jeg yderligere har fundet.
   Nogle af dem viser sig ved nærmere eftersyn ikke at være akvareller, men er malet med "cryons" (dvs. pastelkridt eller oliepastelkridt) så vidt jeg kan se. Men de ligger stilmæssigt og farveteknisk tæt op ad akvarellerne:

pluma

El hobbit
El señor de los anillos
El señor de los anillos
propia
Crayon drawing of the West Gate of Moria by J.R.R. Tolkien. On the western side of the Misty Mountains, by which the Fellowship of the Ring entered the Mines: cf. The Fellowship of the Ring, Book II, Chapter 4, A Journey in the Dark:    'Beyond the ominous water were reared vast cliffs, their stern faces pallid in the fading light: final and impassable.
propia
dibujos
 desde
J.R.R. Tolkien
dibujos

Ja, WAU! Stærke sager!
   
På den ene side er det tydeligt at der ligger meget detaljerede tegninger som grundskabeloner for farvelægningen af illustrationerne. 
   Men blandt flere æstetiske iagttagelser af maleriske formler, bemærker jeg at han anvender "hvide" - dvs. umalede - streger der hvor man ellers ville markere former og konturer med sort/mørk streg (eller ingen streg), som det ses her:


Mange af disse Tolkiens akvarel- og pastel-illustrationer til Hobitten og Ringenes Herre har jeg fundet her:
På YouTube er der flere videoer med samlinger af Tolkiens egne illustrationer:


Under researchen bliver jeg klar over at Tolkien ikke bare generelt er stærkt påvirket af jugend-stilen, men at han også har en konkret kunstner som inspirerende forbillede.
   Navnet er Nicolas Roerich. Russer fra århundredskiftet:

Lake of the Nagas

Så vidt jeg kan se, er det ikke specielt akvareller Nicolas Roerich maler (men det gør han også, se det første i serien ovenfor).  Men ingen tvivl om hvordan Tolkien har følt når han har set dem: "Det er mit univers. Det er min fortællende fantasis udtryk."
   Lidt det samme jeg sekv oplever ved at se Tolkiens egne farvede illustrationer til hans eventyrlige romaner.

Wikipedia fortæller om Nicolas Roerich:
Nicholas Roerich (October 9, 1874 – December 13, 1947) - also known as Nikolai Konstantinovich Rerikh - was a Russian painter, writer, archaeologist, theosophist, enlightenerphilosopher, and public figure.
   Born in Saint Petersburg, Russia to the family of a well-to-do notary public, he lived around the world until his death in NaggarHimachal Pradesh, India.
   Trained as an artist and a lawyer, his interests lay in literature, philosophy, archaeology, and especially art. Roerich was a dedicated activist for the cause of preserving art and architecture in times of war.
   He earned several nominations for the Nobel Peace Prize.
   The so-called Roerich Pact was signed into law by the United States and most member nations of the Pan-American Union in April 1935.
Så ikke blot har jeg til mit personlige univers opdaget Kay Christensen, men også J. R. R.Tolkiens akvareller røg i nettet.
   Også en for mig helt ukendt russisk maler fra århundredskiftet (det forrige) som maler billeder med motiver og i en stil så det rammer plet i forhold til mig, har jeg opdaget. Endda en som har været nomineret til en Nobel-pris. (NB! Der findes ingen Nobelpris i 'malerkunst' - det er Nobels Fredspris han var nomineret til).

NB! For en ordens skyld: Både Tolkien og Nicholas Roerich er tydeligvis inspireret af japanske træsnit - Hokusai, you know!

Igen oplever jeg at jeg er på et uforudseeligt spor - når jeg finder disse to akvareller frem: Den første er anden version af en Malaga-akvarel som i første omgang var helt mislykket; den anden en ren øvelse: bjerge i morgen- eller aftensol:


Det ser ud som om jeg har haft har forbilleder på den indre skærm som jeg ikke har kendt til da jeg malede dem!?