Akvarelmaleriets mysterier (49) - om mit køb af et mesterværk i akvarel af den svenske billedkunstner Thorbjörn Zetterholm - med diverse associationer

For nogle år siden havde jeg et flip- og flow-trip med at købe designermøbler og -lamper på auktion. Lauritz.com, you know.

   Nu er jeg faldet i igen.

   

Efter at jeg er begyndt at samle på Harald Henriksen-billeder - hovedsagelig hans unikke farvetræsnit - som gør at jeg i mit stille sind kalder ham 'Danmarks Hokusai', så er jeg jo begyndt at gå på net-auktion igen.

   Jeg har lagt søgeagenter ind på hans navn, både hos Lauritz.com og hos Bruun-Rasmussen, dog indtil videre uden der har været bid.
   Så tit bliver han altså ikke udbudt på markedet med signaturen 'Harald Henriksen'.

   Og jævnligt eftersøger jeg jo også hans navn på diverse antik-salgssteder.

   

Jeg ved så ikke lige, hvordan det gik til, men på Lauritz.com stødte jeg for fem dage siden på et auktionstilbud på en akvarel som jeg faldt pladask for - kærlighed ved første blik.

   Bom! Tju! Bang! - sagde det i mit hoved:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Sådan ville jeg gerne kunne male akvarel, tænkte jeg spontant:

   Den krystalklare lethed i farver og former, formidlet - og forstærket ved den skjulte lyskilde solen fra venstre, et lys der giver markante skygge-profiler og fremhæver stenenes forskellige former og farver.

    I kontrast hertil: de spinkle halvvisne strandplantestængler i mørke profiler  og konturer - med kurveblomstfrøstande strittende op over horisontlinjen. Og de lysegrønne små strandplanter der kæmper sig frem mellem stenene.

   Og så et ladskab med det markant, nærmest ultramarinblå hav der begynder helt mørkt i horisonten og lysner ind mod stenstranden; og ovenover: den lyseblå himmel der går mod næsten hvidt jo nærmere horisonten man bevæger blikket, for så alligevel at slutte med en stribe lys koboltblå himmel helt nede ved horisonten.

 
Det er næsten perfekt. Nærmest et akvarelteknisk mesterværk, følte jeg da jeg så det første gang på min relativt store computerskærm.

  En akvarelmaler der er jævnbyrdig med Harald Henriksen, men billedet her er malet i en mere detaljeorienteret og mere kontur- og profilbundet stil.

   Men også klart Japan-inspireret, synes jeg. Og mon han også er træsnitkunstner, så?

Jeg kan se at jeg selv motivisk og teknisk har bevæget mig lidt i den retning med de her to akvareller: én med Stevns Klint som motiv, og én med et kystlandskab med et  pinjetræ fra Mallorca som motiv:

Egen akvarel. Motiv fra Stevns Klint

Egen akvarel. Motiv fra Mallorcas kyst

På Lauritz.com´s hjemmesider var der et link fra billedet til et svensk auktionshus som Lauritz.com åbenbart arbejder sammen med.
   Og det var altså det svenske auktionshus som udbød akvarellen af en svensk kunstner jeg aldrig havde hørt om før: Thorbjörn Zetterholm.

   Vurderingen var ikke urimelig: 1200 svenske kroner, plus salær mv. - noget mindre end prisen på de få Harald Henriksen-akvareller jeg havde købt.
   Men den svenske kunstner var så også godt 40 år yngre end danskeren. Det kunne både trække op og ned i prisen.

   Billedet holdt til i Stockholm, så der ville også være transportudgifter.

Mit første bud var på 600 Skr. Og jeg satte et maximum på 1000 Skr.
   I flere dage var jeg førende, men så dagen før slutningen gik det hurtigt. Og der kom nye budgivere til, så jeg måtte ind og øge mit maximum flere gange for at holde førertrøjen på.

  For jeg ville simpelt hen have det!

  Jeg fik det så også i den sidste ende - for et bud på 2.200 Skr. Og med salær og transport til en adresse i Malmø fik jeg akvarellen med glas og ramme for en samlet pris på 3.192 Skr.

   Jeg viser lige skønheden en gang til:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Men hvem er så denne Thorbjörn Zetterholm? 

   Er han kendt og berømt i Sverige? Eller er han mere eller mindre 'glemt' som Harald Henriksen var det - og delvis stadig er det - i Danmark?

   Det sidste, viser det sig.

Kunstleksikon´et Amanda fortæller:

Bildkonstnär, tecknare, grafiker, illustratör, född 1921 i Stockholm.     Han studerade på Edvin Ollers Målarskola 1939-1940, på Otto Skölds 1937 och 1941 och vid Konstakademins grafikskola 1950-1953, samt i utlandet. Han arbetar i olika grafiska tekniker, främst kopparstick och färgsträsnitt. Han vill skildra naturen som människor genom sekler förstört och som snart blir ett minne blott. Han rubricerar sig som en romantisk realist och hans bilder har ofta en lyrisk dekorativ karaktär.   Han skildrade fjällmotiv, kuster, djur och växter.

   Han debuterade 1951 med en separatutställning i Stockholm, på vilken det följde ytterligare 5, samt ett flertal i andra städer och även samlingsutställningar utomlands.

   Med Grafiska sällskapet på Göteborgs Konsthall 1960, 250 färgträsnitt - ett livsverk, Kalmar Konstmuseum 1998. Lilla Galleriet 2001.

   Representerad: Nationalmuseum i Stockholm, Eskilstuna, Hudiksvalls museum, H.M. Konung Gustav VI Adolfs samling.

"Romantisk realist" og billeder af "lyrisk dekorativ karakter"! De udtryk kunne man vel egentlig også bruge til at beskrive en stor del af Harald Henriksens billeder med, slår det mig.

Thorbjörn Zetterholm lever stadigvæk, men er tussegammel: 94 år.

   Der er ikke skrevet meget om ham, ser det ud til.
   Og det vrimler faktisk heller ikke med en masse akvareller fra hans hånd når man googler 'billeder' under hans navn. 

 
Træsnit og litografier af ham er der en del eksempler på, på nettet. Og auktionspriserne på hans billeder ligger også på niveau med Harald Henriksens.

    Det viser sig at Zetterholm i Sverige nok er mest er kendt som den der med sine træsnit illustrerede Hobittens (den første?) svenske udgave fra 1947.
   (NB! Det var vores dronning der lavede tilsvarende illustrationer af Ringenes Herre til en dansk udgave 1977).
   Her nogle af Zetterholms træsnitillustrationer til Hobitten:

Anmelderne sammenligner Thorbjörn Zetterholm som bog-illustrerende træsnitkunstner med den verdensberømte finske Tov Jansson - Mumitrolde-historiernes fortæller og illustrator.

Jeg har skrevet om Tolkiens egene akvarel- og træsnit-illustrationer til Hobittens første engelske udgave her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/akvarelmaleriets-mysterier-25-tolkien.html

Her er nogle af Thorbjörn Zetterholms natur-træsnit som klart viser at han, som Harald Henriksen, er stærkt inspireret af japansk træsnitkunst:

 

 

Og det er heller ikke svært at trække  motiviske og stilistiske tråde tilbage til en af farvetræsnitkunstens pionerer fra omkring 1900-tallet: Henriette Hahn-Brinckmann, en dansk-tysk kvindelig kunstner som jeg tidligere har skrevet om - blandt andet som en af de mulige inspirationskilder til Harald Henriksens udvikling af sine farvetræsnit 20-25 år senere:

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Ud fra kvaliteten og suveræniteten i  den Thorbjörn Zetterholm-akvarel jeg købte, ville jeg have troet at han havde produceret meget - og meget fremragende  billeder i akvarelmediet.

   Men, nej - i hvert fald ikke noget der vises på nettet og sælges på auktioner. 

 
Her er nogle - ganske få - jeg har fundet - akvareller som efter min mening ikke står mål med mit og hans 'Kystmotiv':

Det virker usandsynligt at Thorbjörn Zetterholm med den suveræne teknik han udviser i min nyerhvervede kystlandskab-akvarel, at han ikke skulle have malet mange flere kvalitetsmæssigt 'overskridende' akvareller end man får indtryk af via netsøgningen.

 
Muligvis er de fleste af hans akvareller solgt til private, og nogle få til museer, og ingen har så endnu gjort sig umage med - offentligt at samle op - og på skrift at sammenfatte hvad han formår i det medie - og i farvetræsnittenes visuelle 'rammetænkning'. 

   Hvis ikke Harald Henriksens søn Hans Henriksen systematisk via udstillingen i 2010 og bestillingen af Ole Lindbos bog om faderens liv og kunst, så ville jeg sikkert have haft tilsvarende svært ved at finde Haralds akvareller på nettet.

   

Thorbjörn Zetterholms barnebarn Ida Pyk som er model og designer i Paris, har en blog hvor hun bl.a. skriver om ham:

Eftersom jag berättat för er om min morfar och mina somrar på Öland tänkte jag berätta lite till. Min morfar hette Torbjörn Zetterholm. Han växte upp i Ålsten, Bromma i Stockholm och fick sin utbildning på Konstfack. Han arbetade som konstnär under hela sitt yrkesverksamma liv och lite till. Han var ingen känd konstnär. Men han gjorde det han trodde på och han överlevde inte bara på det – han levde på det.

   Min morfar illustrerade den första upplagan av Bilbo då kallad Hompen eller En resa dit och tillbaks igen 1947. Översättningen stod morfars bror Tore Zetterholm för. Tore var författare, journalist, recensent och översättare.

Jeg noterer mig at Thorbjörn Zetterholm har atelier på Øland - og så sent som 2013 udstillede på et galleri på øen. Og jeg tænker at han sikkert kan være en del af en Øland-kunstnerkoloni - ligesom vi i DK har 'Skagens-, Bornhoml-, og Odsherred-malerne'.
   Og min nyerhvervede kystlandskabsakvarel af ham, viser sikkert et motiv fra Öland.

   Zetterholm maler også i olie (men ikke så tit, skal man tro google-søgningen), og her kan man tydeligt se at han er stil- og åndsbeslægtet med Harald Henriksen:

 

Endnu en gang er jeg - med researchen på Thorbjörn Zetterholms liv og kunst  -blevet bekræftet i at der er en for billedkunstnere naturlig sammenhæng mellem akvarel-teknik som kunstnerisk udtryk og farvetræsnit-teknik som kunstneriske udtryk.
   Men er også blevet bekræftet i at akvarelmalerier og farvetræsnit ikke scorer særligt højt på hitlisten hos de kunsthistorikere og -anmeldere som sætter standarden for kunst når den er bedst - i vores medier, i offentligheden - og i forskningen.
   Den lidt kontroversielle erkendelse synes jeg selv jeg blev klogere af at nå frem til.
   Og inderste inde: Jeg forstår det ikke! Virkelig ikke!

Akvarelmaleriets mysterier (37) - træning, inspiration, variation - en gave udvider mit repertoire som akvarelmaler

I det foregående indlæg om akvarelmaleriets mysterier beskrev jeg de akvareltekniske efterdønninger af Annelise Pios akvarelkursus.

  Og så fik jeg i december et skub fra en uventet kant. 

   En af mine morgensvømmervenner er deltids-antikvarboghandler på nettet. Han fik for nogle år siden en masse bøger af mig som jeg ikke havde brug for og heller ikke havde plads til.

  Og han har så ind i mellem hjulpet mig med at skaffe særlige udgaver af bøger med specielle illustrationer som jeg ønskede at se nærmere på - eller - som regel - at have stående og eje. 

   For eksempel Hobitten med Tolkiens egne akvarel-illustrationer: 

Eller Gøngehøvdingen i en udgave med de sort-hvid-tegnede illustrationer af Poul Steffensen, som jeg husker fra min barndoms læsning:

En morgen i december forærede min boghandler-ven mig så en østtysk bog fra 50´erne som han sagde han kunne forstille sig at jeg ville være interesseret i. Det var jeg sandelig også.

   Titlen er "Leuchtende Schätze" ("Lysende skatte"), og det er en slags kinesisk billedbog - med illustrationer og kinesiske skrifttegn på den ene side, og på den modsatte side hvad jeg går ud fra er oversættelser til tysk af de kinesiske tekster: Det virker som en blanding af børnerim, ordsprog, småfabler og andet sprogligt guld fra folkedybet. 

   Men det var illustrationerne som min ven gættede på jeg ville være særligt optaget af. Så vidt jeg kunne se var de optrykte akvareller (eller guacher) billeder som for de flestes vedkommende så ud til at være malet meget hurtigt - med få præcise og spændstige penselstrøg, tegnet og malet af en række forskellige ekstremt dygtige kinesisk kunstnere.
   Af den tyske tekst fremgår det at akvarellerne så er omsat til farvetræsnit egnet til trykning (jfr. mine to tidligere blogindlæg om Harald Henriksen der brugte akvarelmalerier som forarbejder til sine farvetræsnit).

   Og da det netop er den hurtige og spontane akvarelteknik jeg kæmper med at turde kaste mig ud i, så inviterede bogens illustrationer til at følge i deres penselspor og male efter.

   Her er de akvareller der kom ud af det:

Sådan set er jeg meget tilfreds med dem. Og de blev malet på en formiddag, så de har - tilsammen - højst taget 1½-2 timer at male.

   De tre fugle - en papegøje, en isfugl og en krage - er jo i en helt anden stil end de fugle jeg selv tidligere har malet - som meget fremstår som malede illustrationer der nøje gør rede for form, proportioner og farvetegninger fra de fotografiske forbilleder jeg har brugt - som de her søpapegøjer:

Billedet med det grønne insekt og de gyldne lange tynde blade sammen med korn- eller blomsteraks, det står for mig som noget typisk kinesisk-japansk i stil og teknik. Nogle få strøg med fri hånd til at male bladene, og så frem med detaljepenslen med to andre farver til insektet og frugterne på aksene. Færdigt arbejde.

   Det sidste billede i serien med de to sort-hvide fisk og de grønne vandplanter, er på mange måder også typisk kinesisk-japansk - i kraft af den grafiske enkelhed og den dekorative abstraktion fra detaljer. 

   Hvilke fisk billedet visere, ved jeg ikke. Men googler man "chinese fish" og "watercolor" - så vrimler det ikke mindst med billeder af guldfisk - som her i en tilsvarende grafisk forenkling og abstraktion:

 

Ikke mindst erfaringerne med de tre hurtigt malede fugle gav mig lyst til at genoptage fugle-akvarellerne - en motivserie som jeg sidst var inde på for godt et år siden da jeg var på et malekursus hos den kendte kunstmaler H. C. Rylander og blev sat til at male efter model - og jeg fandt så en udstoppet skarv som motiv i Rylanders atelier:

Læs mere om den ret så specielle oprindelseshistorie for skarvbilledet her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/01/akvarelmaleriets-mysterier-28.html

Jeg skulle dog først hen på den anden side af nytår før jeg kom igang med nogle fugle-akvareller. Det blev rødhalsen der blev motivet. Det vrimler med både fotos og akvareller med rødhals som motiv på nettet, så det var nemt at finde nogle gode forbilleder/referencebilleder.

   Så her kommer mine fire akvarel-versioner af en rødhals - red robin, på engelsk.  Som man ser, er det tredje billede et forstudie til det fjerde - med mere forsigtig farvelægning og ingen særlig naturkontekst - bortset fra en gren at sidde på: 

Inspirationen fra kinesisk og japansk kunst hverken kan eller vil jeg løbe fra. 

   De er jo naturligvis slet ikke malet med den ynde og kreative lethed som kendetegner disse orientalske traditioner -  traditioner som blandt andet også er stærkt præget af at alle fra barnsben lærer at male skrifttegnene med tuschpensler,

   Alligevel er de her rødhalse malet væsentligt hurtigere og lettere end mine tidligere fugle-akvareller. 

   Så jeg er kommet videre i teksten!

Min lyst og fornøjelse ved at stilistisk og motivisk at læne mig op ad kinesisk og japansk malerkunst, fik et boost da jeg lige efter nytår genså den tyske spillefilm "Når kirsebærtræerne blomstrer" på DVD. 

   En fantastisk gribende film - også ved gensynet. Den aktiverede blandt andet erindringerne fra min og fruens 10 dages Japan-tur for 4-5 år siden. Rejsen foregik om foråret netop mens de ikoniske kirsebærtræer blomstrede overalt hvor vi kom. 

   Filmen og erindringsbillederne provkerede mig til at se om jeg kunne finde ud af at male lyserødt blomstrende japanske kirsebærtræer. Så det lignede!

   Her fandt jeg tre-fire instruktionsvideor på YouTube af forskellige dygtige akvarelmalere - videoer der viste en række tricks og tips til hvordan man kunne opnå illusionen af blomstrende kirsebærgrene. Og ud fra dem prøvede jeg så to forskellige teknikker: en tørt-på-tørt og en vådt-i vådt.

   Men undervejs i søgningen faldt jeg over en YouTube-video der de første par minutter viste hvor hurtigt og nemt man kunne male grønt løv på træer så det så på en gang naturalistisk og poetisk ud - et teknisk tip der var meget beslægtet med det jeg havde lært af den illustrerede tyske børnebog: 

   Her kommer alle mine tre japansk-inspirerede natur-akvareller fra januar 2015:

Det sidste er jeg stærkt tilfreds med.

Lige op til Jul ville jeg gentage successen fra sidste år - og male et eller flere snelandskaber. Hvordan det forløb, fortæller jeg om i det følgende indlæg om akvarelmaleriets mysterier.