Neurodiversitet: et nyt ord til at at beskrive at forskelle i hjernens 'wiring' og neurologiske set up - ikke er handicaps og sygdom, men dele af menneskets naturlige biologiske variation

Jeg har skrevet en lang række indlæg i årenes løb hvor jeg har forsøgt at fast- og udfolde at de mange forskellige måder den menneskelig hjerne neurologisk kan være indrettet på, er udtryk for kreative muligheder, og ikke som vores samfund stort set nu forholder sig til dem: som mentale handicaps og skavanker der en gang for alle udskiller folk i fikserede taber-båse. 

   Eksistensen af 'den plastiske hjerne', som især forskeren Richard J. Davidson har beskrevet og forsket i, er en beslægtet tilgang.

   Under alle omstændigheder er der tale om at se kreative udviklingsmuligheder i fx synæstesi-erfaringer, ordblindhed, autisme, ADHD, maniodepressivitet, HSP-karakteren, m. fl.

   

I dag læser jeg i Information en artikel med afsæt i en amerikansk bog af forfatteren Steven Silberman: "Neurotribes: The Legacy of Autism and the Future of Neurodiversity".

   Rubrikken i artiklen der er skrevet af Matte-Line Thorup, lyder:

Psykiatriske diagnoser kan være en styrke

Manchetten:

En ny bog om autister og neurodiversitet - forestillingen om, at der ikke findes en normal hjerne, men en mængde snørklede variationer - går som varmt brød i USA. I stedet for at kritisere diagnosesamfundet, skal vi udnytte den mentale mangfoldighed, lyder budskabet. 

Jeg tror første gang jeg fik bekræftet en opfattelse som ligner Silvermans, var da jeg for mange år siden læste en bog om 'de syv slags intelligens', af Howard Gardener:

The theory of multiple intelligences is a theory of intelligence that differentiates it into specific (primarily sensory) "modalities", rather than seeing intelligence as dominated by a single general ability. This model was proposed by Howard Gardner in his 1983 book Frames of Mind: The Theory of Multiple Intelligences. Gardner articulated eight criteria for a behavior to be considered an intelligence.[1] These were that the intelligences showed: potential for brain isolation by brain damage, place in evolutionary history, presence of core operations, susceptibility to encoding (symbolic expression), a distinct developmental progression, the existence of savants, prodigies and other exceptional people, and support from experimental psychology and psychometric findings.

Populærversionen med afsæt i Gardeners teori blev fremført i en anden bog af Daniel Goleman med den danske titel "Følelsernes Intelligens". Den længere engelske titel var "Emotional Intelligence - Why it can matter more than IQ"(1995). 

   Den danske udgave introducerer forlaget sådan her:

Hvad betyder vores IK?

Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur.

   Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og -beherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.

Jeg har interesseret mig for spørgsmålet i flere indlæg om autisme. 

   Blandt andet skrev jeg et indlæg om den den gang  nyoprettede danske virksomhed "Specialisterne" hvis ide var at ansætte autister med aspergers syndrom til at løse specialiserede it-opgaver som den gruppe havde særlige kvalifikationer til at løse, netop fordi de var autister.

   Virksomheden har nu sin egen hjemmeside der introducerer ideen sådan her:

Specialisterne skaber jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer. Specialisterne er en af de første socialøkonomiske virksomheder i verden, med et team af IT-konsulenter, som alle har en diagnose inden for autisme spektret.

   De særlige kompetencer, der ofte går hånd-i-hånd med autisme – stærk logisk og analytisk sans, nul-fejl tolerance og evnen til at holde koncentrationen i længere tid end de fleste – giver vores konsulenter en fordel, når det kommer til løsningen af en bred vifte af opgaver inden for IT-branchen. Det er den slags kompetencer, der kan være af stor værdi for lige netop din organisation.

De var faderen til en søn med autisme der fik og realiserede ideen. Her et link til hjemmesiden for "Specialisterne" der nu har afdelinger i en række lande:

http://dk.specialisterne.com/

Det er så de ideer og det menneskesyn der nu via begrebet 'neurodiversitet' bliver generaliseret og får sin egen videnskabelig 'frame' som er grænseoverskridende frem for grænsesættende. 

   Og det synes jeg er en rigtig god ting fordi den tilskynder til at se muligheder i de neurologiske og mentale  variationer og særheder som kendetegner mennesket som art, fremfor at se handicap, svagheder og mangler, et syn som medicinalindustrien ellers i den grad har promoveret og levet højt på i de senere år.

En af pointerne i bogen som artiklen i Information fremhæver, er at internettet har gjort det muligt for de forskellige 'diagnose-grupper' at komme i kontakt med hinanden, direkte udveksle erfaringer, og danne communities for mennesker med samme hjernemæssige særpræg, så at sige uden om de forskellige professionelle behandlingssystemer mentale båse og skillevægge. 

   Disse communities´ hjemmesider har jeg også haft stor glæde af at kunne trække på i min research i forhold til HSP-karakteren, synæstesi-erfaringerne, forklaringer fra hjerneforskningen på ordblindhed (dysleksi).