Akvarelmaleriets mysterier (60) - akvareller med sten på strand ved vand i vejr

Sådan set er det en nærmest fortærsket klassiker: at male sten på strand ved vand i vejr. Jeg har inden for de sidste par uger, malet tre akvareller med det motiv.

   Og lidt overraskende for mig selv: Jeg er faktisk ret glad for dem.

   Og fruen ville ikke have at jeg bare forærede dem bort til en af damerne fra morgensvømme-folket i Asnæs svømmehal.

   Her er de:

Akvarel: Ordrup Næs Strand med udsigt mod nordvest til Næbbet

Akvarel: Ordrup Næs Strand - med udsigt til Næbbet (2)

Akvarel: Ordrup Næs Strand - udsigt mod skrænten med Kårup Skov

Jeg vil ikke forsøge mig med detaljerede tekniske analyser. 

   Alle tre akvareller er baseret på fotos jeg tog på den samme dag - for vel mindst en måned siden. Fra stranden på Ordup Næs syd- og sydvestside.

   Valget af den høje horisont gjorde at jeg ikke behøvede at tage mig alt for omhyggeligt af de hvide skyer på den blå himmel - samtidig med at stenene som gjorde motivet interessant, jo fik mere plads i for- og mellemgrund.

   Fidusen ved disse fotos var at det på stranden var klart solskinsvejr omkring klokke 12 i juni måned, og at der dermed var der sat godt med lys og skygge på stenene. Lys og skygge giver rum og dybde.

   Jeg gik også efter at få noget af havets hvide bølgebrus med i akvarellerne - fra de fotografiske forbilleder. Det at det hvid skum med lidt blåt vand tynder ud ind mod den lave sandstrand, var en del af den maleriske udfordring. 

    

Googler man: 'stones by the seashore' sammen med: 'watercolor', dukker der rigtig mange 'billeder' op med det motiv. 

   Som genremotiv er vi nok meget tæt ved 'kronhjort ved skovsøen'-billeder, tænker jeg.

   Her nogle af dem jeg googlede - og der er mange gode og malerisk interessante:

Men jeg synes på den anden side ikke jeg har noget at skamme mig over hvad angår egne akvareller - i den kontekst.

   Og min lærer på flere akvarel-kurser fra de seneste år - Ane Grete Aagaard - gav mig også ros for akvarellerne ovenfor: "Du er ved at finde din egen stil", skrev hun på Facebook. 

   Det er jeg glad for at høre fra hende.

Men motivet med 'sten på strand ved vand' har jeg også et særligt forhold til.

   Det eneste maleri jeg nemlig har købt på auktion, er det her - som også er en akvarel - og i stort format (62x47cm):

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Motivet er malet i næsten fotografisk stil - og dog slet ikke. Og min betagelse og fascination er på 9,5 - på en kunst-skala fra 1 til 10.

   

Kunstneren Thorbjörn Zetterholm er fra Sverige - og var for mig helt ukendt da jeg ved et tilfælde så billedet annonceret til auktionssalg. 

   Og hans årstal er: 1921-2007, så  han blev ganske gammel.
   Det her billede er som det fremgår, fra 1975. Men har flot bevaret farverne og det hvide papir er ikke gulnet.

   En googling af Zetterholm viser at han er mindst lige så ukendt for nutidens Sverige, som Harald Henriksen er for nutidens Danmark. Eller nok mere.

   Det vrimler i hvert fald ikke på nettet med andre lignende flotte akvareller fra hans hånd.

   Her kørte jeg på følelsen af fascination og æstetisk betagelse da jeg bød på det på en auktion i Stockholm - og fik det med et bud på det dobbelt af vurderingen som var sat til 1000 sv. kr..

   Jeg har skrevet om købet af Thorbjørn Zetterholms akvarel her, og om hvad en research på nette ellers kan give om ham (der er mange tomme billedrammer fordi jeg på det tidspunkt ikke vidste hvordan jeg skulle indkopiere billeder i min blog; forhåbentlig får jeg taget mig sammen til at genindsætte de forsvundne billeder igen ved lejlighed):

/petersudsigt.blogspot.dk/2015/09/akvarelmaleriets-mysterier-49-om-mit-kb.html

Selv har jeg også af og til tidligere brugt 'sten på strand ved vand i vejr' som motiv. Her er de.
   De to første er malet som gaver til venner - og har som referencebilleder fotos jeg har fundet på nettet:

Akvarel: Stranden ved Stevns Klint (egen produktion)

Akvarel: Musestenen ved Vemmetofte strand (egen produktion)

Akvarel: Sten og måger ved havet (egen produktion)

Den sidste akvarel med sten og måger på pæl er som man siger, 'fri fantasi'

   Specielt den midterste akvarel med 'Musestenen' lægger sig stilmæssigt op af de tre seneste fra Ordrup Næs-stranden.

Og nu jeg lige er igang:

  I det forrige indlæg om Anne-Marie Steen Petersens computergrafisk bearbejdede billeder indgår der sjovt nok også 'sten ved hav' som en del af motivet:

Anne-Marie Steen Petersen: Helsingør-Helsingborg-færgen

Anne-Marie Steen Petersen: Kystmotiv ved Ålsgårde, Nordsjælland.

Så simpelt kan det også gøres!

Akvarelmaleriets mysterier (49) - om mit køb af et mesterværk i akvarel af den svenske billedkunstner Thorbjörn Zetterholm - med diverse associationer

For nogle år siden havde jeg et flip- og flow-trip med at købe designermøbler og -lamper på auktion. Lauritz.com, you know.

   Nu er jeg faldet i igen.

   

Efter at jeg er begyndt at samle på Harald Henriksen-billeder - hovedsagelig hans unikke farvetræsnit - som gør at jeg i mit stille sind kalder ham 'Danmarks Hokusai', så er jeg jo begyndt at gå på net-auktion igen.

   Jeg har lagt søgeagenter ind på hans navn, både hos Lauritz.com og hos Bruun-Rasmussen, dog indtil videre uden der har været bid.
   Så tit bliver han altså ikke udbudt på markedet med signaturen 'Harald Henriksen'.

   Og jævnligt eftersøger jeg jo også hans navn på diverse antik-salgssteder.

   

Jeg ved så ikke lige, hvordan det gik til, men på Lauritz.com stødte jeg for fem dage siden på et auktionstilbud på en akvarel som jeg faldt pladask for - kærlighed ved første blik.

   Bom! Tju! Bang! - sagde det i mit hoved:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Sådan ville jeg gerne kunne male akvarel, tænkte jeg spontant:

   Den krystalklare lethed i farver og former, formidlet - og forstærket ved den skjulte lyskilde solen fra venstre, et lys der giver markante skygge-profiler og fremhæver stenenes forskellige former og farver.

    I kontrast hertil: de spinkle halvvisne strandplantestængler i mørke profiler  og konturer - med kurveblomstfrøstande strittende op over horisontlinjen. Og de lysegrønne små strandplanter der kæmper sig frem mellem stenene.

   Og så et ladskab med det markant, nærmest ultramarinblå hav der begynder helt mørkt i horisonten og lysner ind mod stenstranden; og ovenover: den lyseblå himmel der går mod næsten hvidt jo nærmere horisonten man bevæger blikket, for så alligevel at slutte med en stribe lys koboltblå himmel helt nede ved horisonten.

 
Det er næsten perfekt. Nærmest et akvarelteknisk mesterværk, følte jeg da jeg så det første gang på min relativt store computerskærm.

  En akvarelmaler der er jævnbyrdig med Harald Henriksen, men billedet her er malet i en mere detaljeorienteret og mere kontur- og profilbundet stil.

   Men også klart Japan-inspireret, synes jeg. Og mon han også er træsnitkunstner, så?

Jeg kan se at jeg selv motivisk og teknisk har bevæget mig lidt i den retning med de her to akvareller: én med Stevns Klint som motiv, og én med et kystlandskab med et  pinjetræ fra Mallorca som motiv:

Egen akvarel. Motiv fra Stevns Klint

Egen akvarel. Motiv fra Mallorcas kyst

På Lauritz.com´s hjemmesider var der et link fra billedet til et svensk auktionshus som Lauritz.com åbenbart arbejder sammen med.
   Og det var altså det svenske auktionshus som udbød akvarellen af en svensk kunstner jeg aldrig havde hørt om før: Thorbjörn Zetterholm.

   Vurderingen var ikke urimelig: 1200 svenske kroner, plus salær mv. - noget mindre end prisen på de få Harald Henriksen-akvareller jeg havde købt.
   Men den svenske kunstner var så også godt 40 år yngre end danskeren. Det kunne både trække op og ned i prisen.

   Billedet holdt til i Stockholm, så der ville også være transportudgifter.

Mit første bud var på 600 Skr. Og jeg satte et maximum på 1000 Skr.
   I flere dage var jeg førende, men så dagen før slutningen gik det hurtigt. Og der kom nye budgivere til, så jeg måtte ind og øge mit maximum flere gange for at holde førertrøjen på.

  For jeg ville simpelt hen have det!

  Jeg fik det så også i den sidste ende - for et bud på 2.200 Skr. Og med salær og transport til en adresse i Malmø fik jeg akvarellen med glas og ramme for en samlet pris på 3.192 Skr.

   Jeg viser lige skønheden en gang til:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Men hvem er så denne Thorbjörn Zetterholm? 

   Er han kendt og berømt i Sverige? Eller er han mere eller mindre 'glemt' som Harald Henriksen var det - og delvis stadig er det - i Danmark?

   Det sidste, viser det sig.

Kunstleksikon´et Amanda fortæller:

Bildkonstnär, tecknare, grafiker, illustratör, född 1921 i Stockholm.     Han studerade på Edvin Ollers Målarskola 1939-1940, på Otto Skölds 1937 och 1941 och vid Konstakademins grafikskola 1950-1953, samt i utlandet. Han arbetar i olika grafiska tekniker, främst kopparstick och färgsträsnitt. Han vill skildra naturen som människor genom sekler förstört och som snart blir ett minne blott. Han rubricerar sig som en romantisk realist och hans bilder har ofta en lyrisk dekorativ karaktär.   Han skildrade fjällmotiv, kuster, djur och växter.

   Han debuterade 1951 med en separatutställning i Stockholm, på vilken det följde ytterligare 5, samt ett flertal i andra städer och även samlingsutställningar utomlands.

   Med Grafiska sällskapet på Göteborgs Konsthall 1960, 250 färgträsnitt - ett livsverk, Kalmar Konstmuseum 1998. Lilla Galleriet 2001.

   Representerad: Nationalmuseum i Stockholm, Eskilstuna, Hudiksvalls museum, H.M. Konung Gustav VI Adolfs samling.

"Romantisk realist" og billeder af "lyrisk dekorativ karakter"! De udtryk kunne man vel egentlig også bruge til at beskrive en stor del af Harald Henriksens billeder med, slår det mig.

Thorbjörn Zetterholm lever stadigvæk, men er tussegammel: 94 år.

   Der er ikke skrevet meget om ham, ser det ud til.
   Og det vrimler faktisk heller ikke med en masse akvareller fra hans hånd når man googler 'billeder' under hans navn. 

 
Træsnit og litografier af ham er der en del eksempler på, på nettet. Og auktionspriserne på hans billeder ligger også på niveau med Harald Henriksens.

    Det viser sig at Zetterholm i Sverige nok er mest er kendt som den der med sine træsnit illustrerede Hobittens (den første?) svenske udgave fra 1947.
   (NB! Det var vores dronning der lavede tilsvarende illustrationer af Ringenes Herre til en dansk udgave 1977).
   Her nogle af Zetterholms træsnitillustrationer til Hobitten:

Anmelderne sammenligner Thorbjörn Zetterholm som bog-illustrerende træsnitkunstner med den verdensberømte finske Tov Jansson - Mumitrolde-historiernes fortæller og illustrator.

Jeg har skrevet om Tolkiens egene akvarel- og træsnit-illustrationer til Hobittens første engelske udgave her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/akvarelmaleriets-mysterier-25-tolkien.html

Her er nogle af Thorbjörn Zetterholms natur-træsnit som klart viser at han, som Harald Henriksen, er stærkt inspireret af japansk træsnitkunst:

 

 

Og det er heller ikke svært at trække  motiviske og stilistiske tråde tilbage til en af farvetræsnitkunstens pionerer fra omkring 1900-tallet: Henriette Hahn-Brinckmann, en dansk-tysk kvindelig kunstner som jeg tidligere har skrevet om - blandt andet som en af de mulige inspirationskilder til Harald Henriksens udvikling af sine farvetræsnit 20-25 år senere:

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Ud fra kvaliteten og suveræniteten i  den Thorbjörn Zetterholm-akvarel jeg købte, ville jeg have troet at han havde produceret meget - og meget fremragende  billeder i akvarelmediet.

   Men, nej - i hvert fald ikke noget der vises på nettet og sælges på auktioner. 

 
Her er nogle - ganske få - jeg har fundet - akvareller som efter min mening ikke står mål med mit og hans 'Kystmotiv':

Det virker usandsynligt at Thorbjörn Zetterholm med den suveræne teknik han udviser i min nyerhvervede kystlandskab-akvarel, at han ikke skulle have malet mange flere kvalitetsmæssigt 'overskridende' akvareller end man får indtryk af via netsøgningen.

 
Muligvis er de fleste af hans akvareller solgt til private, og nogle få til museer, og ingen har så endnu gjort sig umage med - offentligt at samle op - og på skrift at sammenfatte hvad han formår i det medie - og i farvetræsnittenes visuelle 'rammetænkning'. 

   Hvis ikke Harald Henriksens søn Hans Henriksen systematisk via udstillingen i 2010 og bestillingen af Ole Lindbos bog om faderens liv og kunst, så ville jeg sikkert have haft tilsvarende svært ved at finde Haralds akvareller på nettet.

   

Thorbjörn Zetterholms barnebarn Ida Pyk som er model og designer i Paris, har en blog hvor hun bl.a. skriver om ham:

Eftersom jag berättat för er om min morfar och mina somrar på Öland tänkte jag berätta lite till. Min morfar hette Torbjörn Zetterholm. Han växte upp i Ålsten, Bromma i Stockholm och fick sin utbildning på Konstfack. Han arbetade som konstnär under hela sitt yrkesverksamma liv och lite till. Han var ingen känd konstnär. Men han gjorde det han trodde på och han överlevde inte bara på det – han levde på det.

   Min morfar illustrerade den första upplagan av Bilbo då kallad Hompen eller En resa dit och tillbaks igen 1947. Översättningen stod morfars bror Tore Zetterholm för. Tore var författare, journalist, recensent och översättare.

Jeg noterer mig at Thorbjörn Zetterholm har atelier på Øland - og så sent som 2013 udstillede på et galleri på øen. Og jeg tænker at han sikkert kan være en del af en Øland-kunstnerkoloni - ligesom vi i DK har 'Skagens-, Bornhoml-, og Odsherred-malerne'.
   Og min nyerhvervede kystlandskabsakvarel af ham, viser sikkert et motiv fra Öland.

   Zetterholm maler også i olie (men ikke så tit, skal man tro google-søgningen), og her kan man tydeligt se at han er stil- og åndsbeslægtet med Harald Henriksen:

 

Endnu en gang er jeg - med researchen på Thorbjörn Zetterholms liv og kunst  -blevet bekræftet i at der er en for billedkunstnere naturlig sammenhæng mellem akvarel-teknik som kunstnerisk udtryk og farvetræsnit-teknik som kunstneriske udtryk.
   Men er også blevet bekræftet i at akvarelmalerier og farvetræsnit ikke scorer særligt højt på hitlisten hos de kunsthistorikere og -anmeldere som sætter standarden for kunst når den er bedst - i vores medier, i offentligheden - og i forskningen.
   Den lidt kontroversielle erkendelse synes jeg selv jeg blev klogere af at nå frem til.
   Og inderste inde: Jeg forstår det ikke! Virkelig ikke!