Sider

Viser opslag med etiketten Henriette Hahn-Brinckmann. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Henriette Hahn-Brinckmann. Vis alle opslag

tirsdag den 13. oktober 2015

Akvarelmaleriets mysterier (50) - Harald Henriksens bylandskaber - i anledning af en nyerhvervet skønhed - et farvtræsnit af udsigten fra Rundtårn

Anledningen til dette indlæg er ikke en akvarel, men et nyerhvervet farvetræsnit af Harald Henriksen, som du kan se  og nyde senere i dette indlæg.

Jeg har skrevet en efterhånden længere række 'kapitler' her på bloggen om min ´opdagelse´ af akvarelmaleren og træsnitkunstneren Harald Henriksen (1886-1960), og om min næsten maniske 'jagt' på både træsnit og akvareller fra hans hånd.   En jagt der har betydet at jeg med den seneste erhvervelse kan glæde mig over at have mere end tyve træsnit og en lille håndfuld akvareller fra hans hånd hængende på væggene i vores hjem.
   
Langt hovedparten af billederne er landskaber - ofte med et træ eller en trægruppe og et landsbrugsredskab til at give forgrund og grafisk profileret karakter og identitet til motivet.
   Som de her:


Hans trænsit kan - for en umiddelbar betragtning - ret nemt forveksles med akvareller, og han lavede også ofte først skitser af motivet i akvarel som forarbejder til sine træsnit. 
  Han boede det meste af sit voksenliv på Frederiksberg, men tog så på malerture til forsekellige steder i - hovedsagelig - den sjællandske del af 'Udkantsdanmark' for at akvarelmale eller -skitsere sine mange landskabsbilleder 'on location'.

Men han producerede også 'cityscapes' - 'bylandskaber' - med især motiver fra København - både i akvarel og som træsnit.
   Og han var faktisk en fremragende skildrer af Københavns byliv - både det stille i parker som Frederiksberg Have, og det mere livlige i trafikerede gader i og omkring den indre by. 
    Som fx den her akvarel med motiv fra Vesterbrogade som jeg selv erhvervede for godt et halvt år siden:


Også den følgende akvarel med motiv fra trafikmylderet på Knippelsbro, har jeg erhvervet mig - desværre nu i så dårlig stand at den ikke er egnet til at komme i glas og ramme:


Det kendetegner en del af Harald Henriksen bymotiv-akvareller at de som dette er set skråt ovenfra - som set fra udsigten fra et vindue nogle etager oppe. 
   Jeg gætter på der ligger et fotografi til grund både for det her og det med motivet fra Vesterbrogade. I hvert fald har jeg fået oplyst af sønnen at Harald Henriksen også fotograferede.
   Her afbildning af flere andre af hans akvareller fra Københavns trafikkerede byliv (som jeg altså ikke selv har):


Det kendetegner også flere af Henriksens bylandskabsakvareller at deres komposition er bygget over kontrasten mellem én del af motivet som ligger i skygge, og en anden del som er kraftigt solbelyst.
   Som vi fx ser i denne akvarel med motiv fra Vor Frue Plads - og ligesom det jeg viste ovenfor med motiv fra Vesterbrogade:


Her to af flere af hans akvareller med Frederiksberg Have som et næsten meditativt svævende landskabsmotiv:


Rigtig mange af Henriksens landskabsakvareller og -træsnit viser motiver hvor landskabet er helt eller delvist snedækket. Utvivlsomt fordi de hvide felter i billedet der illuderer sne, kaster et ekstraordinært og kontrastrigt lys ud imod beskueren. 
   Som i de her her smukke landskabsakvareller for eksempel:


Men det ses også tydeligt i flere af de træsnit jeg selv har hængende og dagligt nyder, som fx dette:


Også udnyttelse af det hvide umalede papir til at give liv og kontrast i snedækkede københavnske gader, pladser, tage, tårne og spir, kendetegner Harald Henriksens bylandskaber, både når de er malet med akvarel og når det er træsnit:


Motivet er ofte også som set fra et vindue nogle etager oppe:


Ofte vælger han at male det samme motiv flere gange - men set fra en 'modsat' synsvinkel. Som her en akvarel af udsigten fra Rundetårn - set gennem det dekorative gamle gitter som omgiver hele den øverste runde udsigtsplatform:


Blandt mine egne Harald Henriksen-træsnit har jeg hidtil kun haft et enkelt - eller rettere to - bylandskaber. 
   Det her der viser den monumentalt høje Roskilde Domkirke i skygge i den ene side - i kontrast til de solbeskinnede lave bygninger i den anden - og med et perspektiv-sugende kig ud til Roskilde fjord:


Og det her som viser det samme motiv - Roskilde domkirke - men nu set i det fjerne via et kig ud gennem et delvist åbent vindue - og med glas med hyacinter som forgrund i vindueskarmen:


Og her endnu et par af Henriksens træsnit (som jeg ikke har - endnu) med det samme motiv, men set fra en helt tredje-fjerde dekorativ vinkel,
   Det første her - stadig i sne:


I det følgende er 'det hvide' så ikke sne, men æbletræer der blomstrer om foråret - men effekten er den samme:


Nu nærmer vi os det som var anledningen til dette indlæg: Mit nyerhvervede Harald Henriksen-træsnit.
  Det har som motiv udsigten fra toppen af Rundetårn over mod Kongens Have og Rosenborg Slot - delvist set gennem det grafisk dekorative støbejerngitter-rækværk der omkranser den runde udsigtsplatform øverst oppe - og med det kobberbalagte rytterspir på Trinitatiskirken i forgrunden:


Det er et motiv som vi ovenfor har set Henriksen også har malet i akvarel - men jo her typisk nok så med udsigt i den modsatte retning. 
   Træsnittet er stort - 42 x 52 cm - og er fra 1931. 
  Mit gæt er at akvarellen tidsmæssigt kommer først, og altså er en slags forarbejde til dette umanerligt smukke og fascinerende træsnit. 
   Gættet bekræftes af oplysningerne fra hjemmesidens arkivgalleri: Akvarellen med gitteret er fra 1930, træsnittet er fra 1931.

Jeg har tidligere noteret at Harald Henriksen kan være inspireret af en af pionererne inden for europæisk farvetræsnitkunst fra omkring århundredskiftet, den dansk-tyske kunstner Henriette Hahn-Brinckmann (1862-1934) som har lavede det her smukke træsnit 'Svanebugten' 1898.


I hvert fald har de begge fundet ud af kreativt at udnytte et dekorativt støbejerngitter som kontrastgiven forgrund - som resten af motivet - de hvide svaner - så delvist ses igennem.

Lidt research viser også at Harald Henriksen med sit specielt sete motiv fra toppen af Rundtårn med udsigt gennem det dekorative gitterrækværk, havde en direkte forløber når det gjaldt skildringen af 'cityscapes' i København, nemlig kunstneren H. G. F. Holm fra første halvdel af 1800-tallet. 
  Han har blandt andet lavet den her 'håndkolorerede' (=akvarel) radering fra ca. 1840:


H. G. F. Holm havde af sin samtid fået tilnavnet 'Fattigholm'. 
   Thorvaldsens museums hjemmeside oplyser om ham:
Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803-1861) er især kendt for sine mange, meget omhyggelige skildringer af Københavnske lokaliteter. Over 700 af hans tegnede prospekter er bevaret, og nogle af dem blev omsat i kobberstik og gerne håndkolorerede som denne udsigt fra Rundetårn i retning mod Vor Frue Kirke og Skt. Petri Kirke. Holm har også tegnet og malet prospektet fra Stormbroen hen mod det næsten færdigbyggede Thorvaldsens Museum (se inv.nr. D1887). I det hele taget er Holms mange skildringer af København den bedste kilde til at få indblik i, hvordan byen så ud, mens den danske guldalderkunst udfoldede sig. Holm havde konstant trods sin flid og den popularitet, som hans værker havde, økonomiske problemer. Og allerede i samtiden fik han øgenavnet "Fattig-Holm”.
Her nogle flere af Fattigholms smukke 'cityscapes' med motiver fra København i første halvdel af 1800-tallet:



Wikipedia fortæller uddybende om Fattigholms liv og værker - en tragisk historie:
Heinrich Gustav Ferdinand Holm (23. april 1803 i Berlin – 1. maj 1861 på Almindelig Hospital i København) var en dansk kunstner; han kendes også som Fattigholm. Han var søn af kobberstikkeren Jens M. Holm.
   Holms tilnavn kom ikke af ingenting: Det meste af sin voksne tilværelse levede han i fattigdom, og han døde indlagt på friplads af Københavns fattigvæsen. Hans situation blev ikke nemmere af, at han var enkemand og far til fire børn, og at han angiveligt havdehang til alkohol. Han skaffede indtægter ved bl.a. at udføre tegninger og akvareller og sælge dem – ofte til spotpris. En del af dem blev udført som stik af hans far.
   Den nyeste forskning viser dog, at han ikke havde hang til alkokol, men led af sindssyge. Han arvede den og gav den videre til to af sine børn. Læge Christian Lunn fra Selskabet for Dansk Memorabilitet forklarede det i 2013 ved afsløringen af en mindeplade for Fattigholm på ejendommen på hjørnet af Amaliegade og Sankt Annæ Plads, hvor kunstneren boede en kort tid. Holm flyttede ofte med familien som fattigfolk flest i Guldalderen.
   På trods af de vanskelige kår har Holm udvist betydelige evner. Hans motiver var ofte landskabsmotiver fra Sjælland og bybilleder fra København, og de har historisk interesse, fordi de er udført med stor nøjagtighed og detaljerigdom.
   I 1818-27 udførte han flere tegninger for Oldsagskommissionen bl.a. af guldbrakteater og udgravningen af nordhøjen i Jelling. I 1823 var han ophavmand til en vignet tilDanske Magazin, der benyttede den til 1886 og igen fra 2004.
   Til Holms sidste arbejder hører hans akvareller fra Almindelig Hospital i Amaliegade hvor han døde af tuberkulose den 1. maj 1861. Han er begravet på Assistens Kirkegård.  
I øvrigt er der i disse efterårsmåneder en fin udstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland med titlen "Fuglsang 1885-1959 - Billedkunst, musik og friluftsliv" der blandt andet udstiller fem af Harald Henriksens smukke træsnit med motiver fra det nærliggende område Skejten, som blandt andet er berømt for sine gamle dekorative egetræer som lige har været noget for Henriksen.
   Udstillingen viser også en række fine billeder - især akvareller - af flere andre kunstnere som har haft tilknytning til Fuglsang-kulturmiljøet gennem årene. Blandt andre Harald Henriksens gode ven Olaf Rude som også er kendt - vel nærmest berømt - for sine akvareller af Skejtens egetræer:


Det her er  så de fem træsnit af Harald Henriksen som blev udstillet på Fuglsang-udstillingen, på væggen over for Olaf Rudes billeder:


De er simpelt hen fremragende og dokumenterer hvor god og originale en træsnitkunstner Harald Henriksen var og er.

lørdag den 5. september 2015

Akvarelmaleriets mysterier (49) - om mit køb af et mesterværk i akvarel af den svenske billedkunstner Thorbjörn Zetterholm - med diverse associationer

For nogle år siden havde jeg et flip- og flow-trip med at købe designermøbler og -lamper på auktion. Lauritz.com, you know.
   Nu er jeg faldet i igen.
   
Efter at jeg er begyndt at samle på Harald Henriksen-billeder - hovedsagelig hans unikke farvetræsnit - som gør at jeg i mit stille sind kalder ham 'Danmarks Hokusai', så er jeg jo begyndt at gå på net-auktion igen.
   Jeg har lagt søgeagenter ind på hans navn, både hos Lauritz.com og hos Bruun-Rasmussen, dog indtil videre uden der har været bid.
   Så tit bliver han altså ikke udbudt på markedet med signaturen 'Harald Henriksen'.
   Og jævnligt eftersøger jeg jo også hans navn på diverse antik-salgssteder.
   
Jeg ved så ikke lige, hvordan det gik til, men på Lauritz.com stødte jeg for fem dage siden på et auktionstilbud på en akvarel som jeg faldt pladask for - kærlighed ved første blik.
   Bom! Tju! Bang! - sagde det i mit hoved:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Sådan ville jeg gerne kunne male akvarel, tænkte jeg spontant:
   Den krystalklare lethed i farver og former, formidlet - og forstærket ved den skjulte lyskilde solen fra venstre, et lys der giver markante skygge-profiler og fremhæver stenenes forskellige former og farver.
    I kontrast hertil: de spinkle halvvisne strandplantestængler i mørke profiler  og konturer - med kurveblomstfrøstande strittende op over horisontlinjen. Og de lysegrønne små strandplanter der kæmper sig frem mellem stenene.
   Og så et ladskab med det markant, nærmest ultramarinblå hav der begynder helt mørkt i horisonten og lysner ind mod stenstranden; og ovenover: den lyseblå himmel der går mod næsten hvidt jo nærmere horisonten man bevæger blikket, for så alligevel at slutte med en stribe lys koboltblå himmel helt nede ved horisonten.
 
Det er næsten perfekt. Nærmest et akvarelteknisk mesterværk, følte jeg da jeg så det første gang på min relativt store computerskærm.
  En akvarelmaler der er jævnbyrdig med Harald Henriksen, men billedet her er malet i en mere detaljeorienteret og mere kontur- og profilbundet stil.
   Men også klart Japan-inspireret, synes jeg. Og mon han også er træsnitkunstner, så?

Jeg kan se at jeg selv motivisk og teknisk har bevæget mig lidt i den retning med de her to akvareller: én med Stevns Klint som motiv, og én med et kystlandskab med et  pinjetræ fra Mallorca som motiv:

Egen akvarel. Motiv fra Stevns Klint
Egen akvarel. Motiv fra Mallorcas kyst

På Lauritz.com´s hjemmesider var der et link fra billedet til et svensk auktionshus som Lauritz.com åbenbart arbejder sammen med.
   Og det var altså det svenske auktionshus som udbød akvarellen af en svensk kunstner jeg aldrig havde hørt om før: Thorbjörn Zetterholm.
   Vurderingen var ikke urimelig: 1200 svenske kroner, plus salær mv. - noget mindre end prisen på de få Harald Henriksen-akvareller jeg havde købt.
   Men den svenske kunstner var så også godt 40 år yngre end danskeren. Det kunne både trække op og ned i prisen.
   Billedet holdt til i Stockholm, så der ville også være transportudgifter.

Mit første bud var på 600 Skr. Og jeg satte et maximum på 1000 Skr.
   I flere dage var jeg førende, men så dagen før slutningen gik det hurtigt. Og der kom nye budgivere til, så jeg måtte ind og øge mit maximum flere gange for at holde førertrøjen på.
  For jeg ville simpelt hen have det!
  Jeg fik det så også i den sidste ende - for et bud på 2.200 Skr. Og med salær og transport til en adresse i Malmø fik jeg akvarellen med glas og ramme for en samlet pris på 3.192 Skr.
   Jeg viser lige skønheden en gang til:

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Men hvem er så denne Thorbjörn Zetterholm? 
   Er han kendt og berømt i Sverige? Eller er han mere eller mindre 'glemt' som Harald Henriksen var det - og delvis stadig er det - i Danmark?
   Det sidste, viser det sig.
Kunstleksikon´et Amanda fortæller:
Bildkonstnär, tecknare, grafiker, illustratör, född 1921 i Stockholm.     Han studerade på Edvin Ollers Målarskola 1939-1940, på Otto Skölds 1937 och 1941 och vid Konstakademins grafikskola 1950-1953, samt i utlandet. Han arbetar i olika grafiska tekniker, främst kopparstick och färgsträsnitt. Han vill skildra naturen som människor genom sekler förstört och som snart blir ett minne blott. Han rubricerar sig som en romantisk realist och hans bilder har ofta en lyrisk dekorativ karaktär.   Han skildrade fjällmotiv, kuster, djur och växter.
   Han debuterade 1951 med en separatutställning i Stockholm, på vilken det följde ytterligare 5, samt ett flertal i andra städer och även samlingsutställningar utomlands.
   Med Grafiska sällskapet på Göteborgs Konsthall 1960, 250 färgträsnitt - ett livsverk, Kalmar Konstmuseum 1998. Lilla Galleriet 2001.
   Representerad: Nationalmuseum i Stockholm, Eskilstuna, Hudiksvalls museum, H.M. Konung Gustav VI Adolfs samling.
"Romantisk realist" og billeder af "lyrisk dekorativ karakter"! De udtryk kunne man vel egentlig også bruge til at beskrive en stor del af Harald Henriksens billeder med, slår det mig.

Thorbjörn Zetterholm lever stadigvæk, men er tussegammel: 94 år.
   Der er ikke skrevet meget om ham, ser det ud til.
   Og det vrimler faktisk heller ikke med en masse akvareller fra hans hånd når man googler 'billeder' under hans navn. 
 
Træsnit og litografier af ham er der en del eksempler på, på nettet. Og auktionspriserne på hans billeder ligger også på niveau med Harald Henriksens.
    Det viser sig at Zetterholm i Sverige nok er mest er kendt som den der med sine træsnit illustrerede Hobittens (den første?) svenske udgave fra 1947.
   (NB! Det var vores dronning der lavede tilsvarende illustrationer af Ringenes Herre til en dansk udgave 1977).
   Her nogle af Zetterholms træsnitillustrationer til Hobitten:



Anmelderne sammenligner Thorbjörn Zetterholm som bog-illustrerende træsnitkunstner med den verdensberømte finske Tov Jansson - Mumitrolde-historiernes fortæller og illustrator.

Jeg har skrevet om Tolkiens egene akvarel- og træsnit-illustrationer til Hobittens første engelske udgave her:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/akvarelmaleriets-mysterier-25-tolkien.html
Her er nogle af Thorbjörn Zetterholms natur-træsnit som klart viser at han, som Harald Henriksen, er stærkt inspireret af japansk træsnitkunst:




Zetterholm Torbjörn, Bokskog, 1970, Träsnitt, 60x42cm
Zetterholm Torbjörn, Granskog, 1968, Träsnitt, 48x60cm

 
 


Og det er heller ikke svært at trække  motiviske og stilistiske tråde tilbage til en af farvetræsnitkunstens pionerer fra omkring 1900-tallet: Henriette Hahn-Brinckmann, en dansk-tysk kvindelig kunstner som jeg tidligere har skrevet om - blandt andet som en af de mulige inspirationskilder til Harald Henriksens udvikling af sine farvetræsnit 20-25 år senere:

Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit
Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit
Henriette Hahn-Brindkmann. Farvetræsnit

Ud fra kvaliteten og suveræniteten i  den Thorbjörn Zetterholm-akvarel jeg købte, ville jeg have troet at han havde produceret meget - og meget fremragende  billeder i akvarelmediet.
   Men, nej - i hvert fald ikke noget der vises på nettet og sælges på auktioner. 
 
Her er nogle - ganske få - jeg har fundet - akvareller som efter min mening ikke står mål med mit og hans 'Kystmotiv':


Det virker usandsynligt at Thorbjörn Zetterholm med den suveræne teknik han udviser i min nyerhvervede kystlandskab-akvarel, at han ikke skulle have malet mange flere kvalitetsmæssigt 'overskridende' akvareller end man får indtryk af via netsøgningen.
 
Muligvis er de fleste af hans akvareller solgt til private, og nogle få til museer, og ingen har så endnu gjort sig umage med - offentligt at samle op - og på skrift at sammenfatte hvad han formår i det medie - og i farvetræsnittenes visuelle 'rammetænkning'. 
   Hvis ikke Harald Henriksens søn Hans Henriksen systematisk via udstillingen i 2010 og bestillingen af Ole Lindbos bog om faderens liv og kunst, så ville jeg sikkert have haft tilsvarende svært ved at finde Haralds akvareller på nettet.
   
Thorbjörn Zetterholms barnebarn Ida Pyk som er model og designer i Paris, har en blog hvor hun bl.a. skriver om ham:
Eftersom jag berättat för er om min morfar och mina somrar på Öland tänkte jag berätta lite till. Min morfar hette Torbjörn Zetterholm. Han växte upp i Ålsten, Bromma i Stockholm och fick sin utbildning på Konstfack. Han arbetade som konstnär under hela sitt yrkesverksamma liv och lite till. Han var ingen känd konstnär. Men han gjorde det han trodde på och han överlevde inte bara på det – han levde på det.
   Min morfar illustrerade den första upplagan av Bilbo då kallad Hompen eller En resa dit och tillbaks igen 1947. Översättningen stod morfars bror Tore Zetterholm för. Tore var författare, journalist, recensent och översättare.
Jeg noterer mig at Thorbjörn Zetterholm har atelier på Øland - og så sent som 2013 udstillede på et galleri på øen. Og jeg tænker at han sikkert kan være en del af en Øland-kunstnerkoloni - ligesom vi i DK har 'Skagens-, Bornhoml-, og Odsherred-malerne'.
   Og min nyerhvervede kystlandskabsakvarel af ham, viser sikkert et motiv fra Öland.
   Zetterholm maler også i olie (men ikke så tit, skal man tro google-søgningen), og her kan man tydeligt se at han er stil- og åndsbeslægtet med Harald Henriksen:

 

Endnu en gang er jeg - med researchen på Thorbjörn Zetterholms liv og kunst  -blevet bekræftet i at der er en for billedkunstnere naturlig sammenhæng mellem akvarel-teknik som kunstnerisk udtryk og farvetræsnit-teknik som kunstneriske udtryk.
   Men er også blevet bekræftet i at akvarelmalerier og farvetræsnit ikke scorer særligt højt på hitlisten hos de kunsthistorikere og -anmeldere som sætter standarden for kunst når den er bedst - i vores medier, i offentligheden - og i forskningen.
   Den lidt kontroversielle erkendelse synes jeg selv jeg blev klogere af at nå frem til.
   Og inderste inde: Jeg forstår det ikke! Virkelig ikke!