I dag er det Poul Martinsens fødselsdag. Og jeg synes han fortjener et indlæg her på bloggen der opsummerer hans lange produktive livs hovedresultater inden for tv-dokumentarisme og fortællende journalistik ('new journalism').
I perioden 2004-2007 researchede og skrev jeg en bog om ham: "Poul Martinsen - Besat af virkelighed", og gennem det arbejde - herunder 40 timers interviews - lærte jeg ham at kende som en spændende og interessant personlighed - en personlighed som jeg - med kreativitetspsykologen Mihaly Csikszentmihaly som faglig back up - har set som prototypen på 'den særligt kreative personlighed'. Og i filmvidenskabens terminologi: som en 'auteur'.
Så her et hans professionelle meritter - kort fortalt:
Poul Martinsen (f. 1934) har tilrettelagt og produceret
omkring 120 tv-dokumentarprogrammer siden han i 1968 blev ansat i DR´s
daværende Kulturafdeling. Og med reality-dokumentarserien ’Krigerne’ (2006),
tv-dokumentaren ’Pokerhajerne’ (2007), og DR-temaftenen ’Forbrydelse under
hypnose’ (2008) demonstrerede han at alderen ikke forhindrer ham i stadig at
producere originale, kritiske og aktuelle tv-udsendelser af højeste
public-service-kvalitet.
Poul
Martinsen er med god grund blevet kaldt ’Danmarks bedste dokumentarist’ – og i
rubrikker belønnet med hædersbetegnelsen ’Mr. Dokumentar’. En lang række af
hans tv-dokumentarer har vundet danske og internationale priser, bl.a. en
danske ’Tv-Ocar’ og ’Prix Italia’.
I 1988 var Poul Martinsen med til
at etablere den legendariske ’dokumentargruppe’ i DR. Og i de 6 år, Poul
Martinsen arbejdede i gruppen, producerede han prisbelønnede mesterværker som
’Den sagtmodige morder’ (1988), ’Før solen går ned’ (1989), ’Blandt 1000
ansigter’ (1990), ’På grænsen til liv’ (1990). De fleste af dem var fortælle-
og temamæssigt nyskabende.
I den første halve snes år i DR fik
Poul Martinsen ry som ’farlig’ og ’rød lejesvend’ i kraft af kritisk-afslørende
udsendelser som ’Helvedes-ugen’ (1973) om Frømandskorpset umenneskelige
introduktionsuge for aspiranter, ’Vel er vi ej snobbede’ (1970) om Tutta
Rosenberg - societyfrue gift med chefredaktøren for Se&Hør, og ’En sød
historie’ (1969), der afslørede AP-Møllers etisk anløbne sukkerproduktion i
Kenya.
Udsendelsen ’Det hemmelige
Danmark’ (1975) er berømt, men aldrig vist på tv, fordi den danske
frimurerorden ad rettens vej forhindrede, at den blev udsendt. Den afslørede
bla. nogle af frimurernes ellers strengt hemmeligholdte ritualer.
Det program, der fik mest effekt i
offentligheden, var ’Dagbog fra en fristad’(1976), som viste en på forhånd
negativt indstillet dansk arbejderfamilies oplevelser under en uges ophold i et
af Fristadens kollektiver. Familien ændrede radikalt holdning i løbet af ugen.
Og da udsendelsen blev vist, ændrede den danske befolknings og Folketingsflertallet
også holdning, så en planlagt lukning af Fristaden blev opgivet. Martinsen blev
Christianias redningsmand!
Poul Martinsen har en stor kærlighed
til helt almindelige menneskers ualmindelige liv og sprog, og det har ført til
en lang række på en gang hjertevarme og humoristiske fluen på væggen-film,
bl.a. ’Victoria og Martin flytter’ (1979,’Kom hjem, kom hjem (1981), ’Den store
fest’ (1981), ’Vil du danse med mig?’ (1986).
Gennem alle årene har Martinsen
produceret en lang række indtrængende – nogle kritisk andre empatisk -
portrætdokumentarer af kendte, kreative og kontroversielle personligheder:
bagmandsvekselereren Svend Aage Hasselstrøm, ’den røde sagfører’ Carl Madsen,
kulturskribenten Broby-Johansen, trivialforfatteren Ib Henrik Cavling, bankrøveren Clark Olofsson, byggespekulanten
Axel Juhl-Jørgensen, spionen Jörg Meyer, radiomontagemesteren Christian
Stentoft m. m. fl.
Og som vist noget helt enestående
og originalt har Poul Martinsen også rettet kameraet mod sig selv som
dokumentarist - og produceret et kritisk selvportræt i udsendelsen ’Fluen på
væggen’ (2002). Heri oplever vi ham opsøge medvirkende i tidligere dokumentarer
for at konfrontere sig selv med, hvordan deres tilværelse er blevet påvirket af
at blive brugt som hovedpersoner i tv-udsendelser, hvori følsomme sider af
deres liv blev udstillet offentligt for måske over en million danske seere.
Martinsens utvivlsomt mest
originale bidrag til genren er en række udsendelser, hvor han bruger
eksperimenter fra den psykologiske faglitteratur som inspiration til en slags
fascinerende reality-dokumentarer med oplysende og fordomsnedbrydende sigte –
årtier før reality-genren blev opfundet til underholdningsbrug.
Blandt de mest berømte er ’Broen’ (1969),
’Lydighedens dilemma’ (1978) og ’Øjenvidne’ (1980). Det er som en
videreudvikling af den særlige form man skal se de sene debatskabende produktioner
’Krigerne’ hvor han dokumenterede at almindelige danskere kan forledes til at
begå tortur, og ’Forbrydelse under hypnose’ hvor han for tv-seerne viste at
mennesker kan lokkes til under hypnose at begå kriminelle handlinger som tyveri
og væbnet røveri.
Poul Martinsen er vokset op i et
arbejderhjem i Vangede, en opvækst som indgav ham en urokkelig empati med jævne
mennesker og en permanent kritisk holdning til de rige og magtfulde i samfundet
– en gruppe, der i hans ungdom var repræsenteret ved klassekammeraterne på
Gammel Hellerup Gymnasium – alle med familie og opvækst på Gentoftesiden af
Lyngbyvejen.
Poul Martinsen er uddannet
journalist på Østsjællands Folkeblad og Dagens Nyheder. Derudover har han en
mastergrad fra Columbia School of Journalism og en uddannelse som cand. psych.
fra KU, en uddannelse han idemæssigt har trukket på gennem alle årene i sine
ofte kontroversielle dokumentarer med medvirkende som ’forsøgspersoner’.
I perioden 1961-68 var han en særdeles velskrivende
og højt værdsat og featurejournalist på Politiken (søndagsudgaven), og det var
ham der introducerede og først praktiserede ’new journalism’ i dansk skreven
journalistik.
I flere perioder af sit liv har
han arbejdet i Østafrika som ulandsekspert.
I perioden 1994-2002 producerede
han en lang række tv-dokumentarudsendelser for TV 2, heriblandt den
prisbelønnede serie ”Høje historier” (1999) sammen med Anders Riis Hansen.
I Martinsens indtil videre sidste produktion
vender han tilbage til den udtryksform han var fremragende til i sin ungdom:
den fortællende journalistik på skrift. Det sker med udgivelsen af dokumentarbogen
’Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup’ (2012).
Om den bog skrev Hans Hertel i Politiken: "Sjældent har jeg læst en biografi, hvor man i den grad ikke aner, hvad der dukker op om næste gadehjørne, og Gud være lovet har Poul Martinsen ikke omdigtet det til en roman, men søgt at komme så tæt som muligt på den utrolige autentiske historie. En fantastisk bog om en fantastisk skæbne – flot skrevet, med høj indlevelse og tungen lige i munden.”
I sin tid da jeg interviewede Poul Martinsen om hans liv og karriere som tv-dokumentarist, vendte han gang på gang tilbage til hvor "heldig" han syntes han altid havde været. Så ofte at det næsten blev til en slags gennemgående tema eller omkvæd for vores samtaler.
Til sidst spurgte jeg ham direkte om han oplevede sit liv som et eventyr. Og hans svar var at, ja, det var egentlig sådan han oplevede det!
Et liv gennemsyret af ... ja, sig ordet:
Om den bog skrev Hans Hertel i Politiken: "Sjældent har jeg læst en biografi, hvor man i den grad ikke aner, hvad der dukker op om næste gadehjørne, og Gud være lovet har Poul Martinsen ikke omdigtet det til en roman, men søgt at komme så tæt som muligt på den utrolige autentiske historie. En fantastisk bog om en fantastisk skæbne – flot skrevet, med høj indlevelse og tungen lige i munden.”
I sin tid da jeg interviewede Poul Martinsen om hans liv og karriere som tv-dokumentarist, vendte han gang på gang tilbage til hvor "heldig" han syntes han altid havde været. Så ofte at det næsten blev til en slags gennemgående tema eller omkvæd for vores samtaler.
Til sidst spurgte jeg ham direkte om han oplevede sit liv som et eventyr. Og hans svar var at, ja, det var egentlig sådan han oplevede det!
Et liv gennemsyret af ... ja, sig ordet:
SERENDIPITET
