Hvad er en aprilsnar - løgn eller forbandet digt? - Hvad siger hjerneforskningen om det spørgsmål?

Aprilsnarrene i medierne drejer sig om at man gerne må lyve uden at det er moralsk forkasteligt. 

   Man har 'license to lie' en dag om året, så at sige: Den 1. april.

  

I mine egne morgenaviser spottede jeg følgende eksempler på en aprilsnar:

Metroxpress: 

- "Peter Falktoft designer sko af brugte metroxpress-aviser - Den populære tv-vært kaster nu sin kærlighed på brugte metroxpress-aviser i sit nye designereventyr."

- "Annonce: EU ude med hammeren: Forbud kan knuse de danske kammerjunkere".

- "Jetto. Nyhed, Højt at flyve. Let at betale. Hurtigere check-in (via Netto-butikker Indkøb i 10 km. højde (taxfree dagligvarer kan handles ind undervejs). Spotrejser: Hver uge har Jetto ruter til anderledes og overraskende steder." 

Politiken:

Har også "Jetto-annoncen".

I kultursektionen: "DR laver borgerlig fortsættelse af 'Matador' - Som modsvar på kritikken af '1864' laver DR nu en fortsættelse af den mest populære tv-serie nogensinde, 'Matador'. Og her bliver heltene liberale, lover DR."

Information:

"DONG i nyt stormvejr". Mangler blæst til store havvindmøller - Netop som DONG har måttet opgive udvinding fra Hejre-oliefeltet i Nordsøen, rammes energigiganten nu af problemer i de store havbaserede vindmølleparker. De forreste vindmøller tager vinden fra de bagerste.

På Facebooks nyhedsside "opdagede" jeg aprilsnarren fra Dansk sprognævn der i overskriften erklærer: "Dansk sprognævn gør nutids-r´et valgfrit." 

   Indledningsvis fortæller teksten: "HVORNÅR SKRIVER MAN ændre eller ændrer og lære eller lærer? Rigtig mange danskere har problemer med ord, der ender på –re eller –rer. Og det får nu Dansk Sprognævn til at ændre betydningen af nutid. ”Vi har nu i årtier forsøgt at lære danskerne forskellen på ”Jeg kører” (nutid) og ”Jeg vil køre” (navneform) og må erkende, at det er en umulig opgave for os”, fortæller professor i klassiske staveproblemer hos Dansk Sprognævn, Søren Schriver."

Landbrugsavisen.dk har oplistet en række aprilsnarre, de fleste med relation til landbruget, forstås. Og man kan stemme om hvilken der er "sjovest":

http://landbrugsavisen.dk/afstemning-hvilken-aprilsnar-er-sjovest-i-%C3%A5r

Et eksempel: 

Fredsted the med bacon-smag

Her er en list med 40 aprilsnarre fra 2016 fra hjemmesiden godpaaske.dk:

http://www.godpaaske.dk/aprilsnar_2016.php

Et eksempel: 

Nyt design til OB´s fodboldholds trøjer

Her er BT´s liste med de sjoveste fra i år:

http://www.bt.dk/danmark/aprilsnar-her-er-dagens-sjoveste-snydehistorier

Her nogle flere illustrerede aprilsnarre fra rundt omkring:

Verdensnyhed: Den første deodorant, der får dig til at dufte af friskbagte Snøfler! En sikker vinder, der med garanti vil få folk til at savle over dig!

Lidel markedsfører nu grønne æg

Carlsberg har købt Rundetårn for at lave det om til verdens største øldåse.

En aprilsnar er en lovlig løgn forklædt som en sandhed. 

   Men er det først og fremmest at betragte som en 'løgn', eller er det et første og fremmest et kreativt fantasiprodukt: 'digt'?

   

Jeg ved ikke af at man har skannet hjernen mens kreative journalister og reklamefolk finder på gode aprilsnarre. 

   Men man har skannet hjernen hos folk der lyver. Illustreret Videnskab havde i nr. 4/20 en artikel med overskriften 

Skannere afslører løgnens skjulesteder

Og manchetteksten fortæller:

Kriminelle får nu sværere ved at lyve sig fra en tur bag tremmer. Med nye avancerede hjerneskannere kan forskerne skelne løgne fra sandhed. Selv minder og erindringer kan tjekkes - og afsløre et falsk alibi.

Artiklen fortæller om forsøg med at fMR-skanne et antal personer der har fået besked om at de skal lyve. 

   Forsøgsopstillingen beskrives sådan:

I et forsøg fik 18 studerende en bunke spillekort i en konvolut, hvor de skulle huske et kort. Desuden fik de 20 dollars, som de fik lov at beholde hvis de kunne lyve for skanneren.  De studerende blev kørt i position i fMR-skanneren, og spillekortene dukked op på en skærm et efter et. På hver kort stod der "Er det dit kort?", hvorefter de studerende skulle trykke på en ja- eller nej-knap. De studerende havde fået besked på at trykke på nej-knappen, når de så deres kort. Efter forsøget måtte alle levere pengene tilbage - forskerne gættede kortet hver gang.

Forsøgene viste at en række områder i hjernen var særligt aktive: Det gjaldt to områder i pandelapperne og et område i isselappen, områder som er særligt aktive ved problemløsning og planlægning. Endvidere var det område der betegnes ACC (anterior cingulate cortex) placeret bag den midterste pandelap, særligt aktivt, et område der menes at behandle (og løse?) semantiske konflikter.

Søger man bag om artiklen i Illustreret Videnskab, finder man en engelsk artikel der refererer forskeren bag en række af disse eksperimenter: Daniel Langleben fra Stanford Universitetet. 

   Hans vej til at analysere hjernen når den lyver, gik via forskning i ADD (attention deficit disorder (på dansk ADHD)) hos børn, som med den lidelse havde meget svært ved at lyve:

Langleben, an Israeli immigrant with ceaseless energy, had never intended to build a modern-day lie-detection machine. His interest in deception came from work he had done with children suffering from attention deficit disorder (ADD). All the research indicated that children with ADD were terrible liars because they couldn't help but blurt out the truth.

   Langleben thought this might have to do with their lack of impulse control, and from that, he thought it was possible that lying was essentially harder than telling the truth. One had to have good impulse control to lie, otherwise the truth came out first. That led to developing a way to track a lie as it is formed in the brain using a functional magnetic resonance imaging machine, or fMRI.

   "The key point is that you need to exercise a system that is in charge of regulating and controlling your behavior when you lie more than when you just say the truth," Langleben said. "Three areas of the brain generally become more active during deception: the anterior cingulated cortex, the dorsal lateral prefrontal cortex and the parietal cortex."

   The anterior cingulated cortex is thought to be in charge of monitoring errors. The dorsal lateral prefrontal cortex is thought to control behavior. The parietal cortex processes sensory input. What Langleben and his team were seeing when they looked at the fMRI scans was more blood flow in those parts of the brain, indicating they were working harder.

This image shows average brain regions for 22 subjects during testing. Blue areas represent brain regions more active when telling the truth, red areas, when lying.

It is by studying the fMRI pictures that Langleben has come to the conclusion that lying increases blood flow in key areas of the brain. As he sees it, lies aren't created out of thin air. Instead, he believes your brain has to think of the truth and then make a decision, in a sense, to do the opposite. If you are instructed to say "the sky is green," Langleben believes your brain first thinks about the sky's true color, blue, before going with the falsehood. That process shows up on the fMRI scan.

http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=15744871

Andre forskningsresultater viser at det at lyve faktisk tager længere tid end at fortælle sandheden, hvad der jo stemmer fint overens med Langlebens ræsonnement og iagttagelser: Mere arbejde tager længere tid!

Men nu er en aprilsnar jo en "lovlig løgn" - og altså måske nærmere at betragte som en sofistikeret vittighed eller joke. 

   Hvad siger hjerneforskningen at der foregår i hjernen når man joker?

   Det har to  forskere prøvet at finde svar på under overskriften the “neural genesis of a joke”:

Irving Biederman and Ori Amir at the University of Southern California scanned the brains of 22 improv comedians who had been asked to think up funny and boring captions to go with cartoons of people in various situations.

Komikerne skulle altså finde på hhv. kedelige og morsomme tekster til en tegning, og så blev de fMR-skannet imens, og bagefter skulle de så vurdere kvaliteten af joken på en skala fra en til fire: 

When the comedians came up with funny punchlines, the scientists saw activity rise in parts of the brain used to make meaningful links between opposing or distinct ideas. Activity in a separate brain region, the ventral striatum, which is involved in reward, also rose and got stronger the funnier the comedians rated their captions.

   “Conceiving funny ideas involves activation in semantic association regions where remote associations are linked in a meaningful way,” said Amir. “Greater activation in those regions results, on average, in funnier ideas.”

   In the study, amateur and professional improv comedians, including members of the Groundlings troupe in Los Angeles, had 15 seconds to come up with funny or boring captions for cartoons while having their brains scanned. After writing each caption, they rated how funny it was on a scale from one to four.

Et eksempel på sådan en tegning gives i artiklen. En kvindelige parterapeut hilser et ægtepar velkommen. Hvad siger hun til dem?

One cartoon showed a female relationship counsellor welcoming a married couple into her office. The caption from one of the participants read: “So this is awkward. I am the woman your husband has been cheating with. Either way it will be $200 for the marriage counselling.”

Hendes replik oversat til dansk: "Så, det her er pinligt. Jeg er den kvinde din mand har været dig utro med. Uanset hvad, er mit honorar 200 dollars for min ægteskabsrådgivning."

Det viser sig at de dele af hjernen som er meget aktive under skabelsen af en joke, er en del af en gammel kending, hjernens belønningssystem:

According to the researchers, the brain regions activated during the creation of jokes are rich in opioid receptors, which are part of the brain’s reward system. “In the case of humour appreciation, a surprising burst of activity in those regions may lead to the feeling of mirth,” said Amir.

https://www.theguardian.com/science/2014/nov/14/brain-joke-funny-comedians

En anden artikel om samme forsøg specificerer hvilke hjerneområder der er særlig aktive:

For a joke to be effective, the researchers discovered that the temporal lobe (located behind the temples) needed to be largely activated and significant activity was also required in the ventral striatum, the brain region which is linked to the reward system. This demonstrates that the development of comical ideas requires the activation of the temporal lobe, where opposing or distinct ideas can be linked in a relevant manner.

   Furthermore, these temporal areas are rich in opiate receptors, notably the μ receptors which play an important part in the exhilarating effect of these substances. The scientists affirm that the sole activation of these areas produces an effect of pleasure which, in the context of humor, reaches the height of an intense positive feeling, which we call joy.

http://www.happy-neuron.com/scientific-news/the-brain-s-recipe-for-jokes

Den helt afgørende pointe når man sammenligner forskernes resultater når folk lyver bevidst, med resultaterne når de laver jokes, er at i det sidste tilfælde er de frontale pandelapper ikke aktive.  Der er så at sige lukket ned for 'kontrolsystemet', for at hjernen kan komme i den 'åbne tilstand' som muliggør associative koblinger mellem ideer og forestillinger som ligger langt fra hinanden.