Gåden Lotte Friis - og andre gåder i journalistik

Gåden er nok det stærkeste fremdriftsmiddel i historiefortællingens værktøjskasse. Og det har til alle tider været en populær leg blandt børn og voksne at drille og udfordre hinanden med spørgsmål som krævede mentalt grænseoverskridende svar.
   Aristoteles er i Wikipedia citeret for den iagttagelse at en gåde er en metafor, og en metafor en gåde:

Good riddles do, in general, provide us with satisfactory metaphors; for metaphors imply riddles, and therefore a good riddle can furnish a good metaphor.

En gåde starter jo altid med et spørgsmål som ikke umiddelbart lader sig besvare. Så man skal gætte. Og enten kan man ikke finde et svar eller også er det man lokkes til at svare - "forkert".

   Frustration kræver forløsning!

   Det "rigtige" svare som gådestilleren så leverer, udløser en aha-oplevelse - og som regel et grin. Især hvis gåden er af den type at den inviterer til "forkert" svar der forudsætter en tabubelagt tankegang.

   Fx denne: - Hvad er det som er 10 meter langt og lugter af urin?

   Eller denne: - Hvad er det der er 15 centimeter langt, har nødder og gør kvinder tykke?

   Eller denne: - Der var engang tre Piger som hed Rie, Mie, og Fie. De fik en kalv hver. Rie's kalv hed Risse, Mie's kalv hed Misse og hvad tror du Fie's kalv kom til at hede?'

(Svarerne finder ud nederst i dette indlæg)

Svar på gåderne kræver blending af input fra to adskilte konceptuelle rum: et naivt og et tabubelagt. Og det frække svar er det forkerte.

   Så gådegætteren er det egentlige "target" for gåden, og med formuleringen af gådespørgsmålet lokkes han i "en mental fælde" der afslører at han har "en beskidt tankegang."

Forskellige typer gåder indgår i en lang række kreativitetstest. En af de mest kendte er denne: - Tegn en linie der forbinder disse 9 punkter - uden at du løfter blyanten fra papiret...

I en lang række myter, sagn og eventyr er gåder et centralt dramaturgisk omdrejningspunkt. Og svarer helten eller heltinden forkert, så har det skæbensvangre følger.

   Den mest populære romangenre i de sener år er krimien, som altid har et mord som gåde: Whodunnit? kaldes den oprindelig variant også.

   Wikipedia forklarer:

A whodunit or whodunnit (for "Who['s] done it?") is a complex, plot-driven variety of the detective storyin which the puzzle is the main feature of interest. The reader is provided with clues from which the identity of the perpetrator of the crime may be deduced before the solution is revealed in the final pages of the book. The investigation is usually conducted by an eccentric amateur or semi-professional detective. The locked-room mystery is a specialized kind of a whodunit.

Men gåden er ikke et greb som bruges meget i normal nyhedsjournalistisk artikelskrivning - alene på grund af nyhedstrkanten.

    Nyhedstrekanten som narrativt skema er jo nemlig en gåde vendt på hovedet: Først fortæller man svaret - konklusionen på historien. Og så afvikler man bagefter de centrale hv-spørgsmål som læseren kan tænkes at ville have uddybende svar på: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor, med hvilken konsekvenser.

   Alligevel kan man hævde at der i mellem rubrik og manchet/første afsnit i en avisartikel er en slags gåde-forhold. Rubrikken skal umiddelbart udgøre et mysterium der få læseren til at tænke: Hvordan dog det? Og dermed blive motiveret til at læse videre - og få svaret umiddelbart efter.

   Fx Politiken fredag den 29. juli. Rubrikken lød:

Lotte Friis er født med en gave, der er guld værd

 Og svaret på spørgsmålet: Hvordan det? - får vi i manchetten:

Evnen til at kunne tåle at træne længere end andre har været med til at gøre svømmeren Lotte Friis til verdens bedste på sit felt.

Manchetten er det der indeholder vinklen - artiklens konklusion. Og så er den gåde løst - i de fleste avisartikler.

Det der gør denne artiklen speciel er at den derefter indledes med - en rigtig gåde. Det er relativt sjældent, og passer her dårligt med rubrik og manchet. Som sandsynligvis er lavet af en redaktionssekretær og ikke af den kreative journalist der har skrevet selve artiklen: Allan Nielsen.

Artiklen indledes sådan her:

Laktat er mælkesyres korresponderende base.

   Og hvad i alverden har denne biokemiske term så med svømning eller for den sags skyld Lotte Friis at gøre?

   En hel del, skal det vise sig, for laktat – eller manglen på samme – er en af årsagerne til, at Lotte Friis netop nu er en af dansk idræts allerbedste udøvere. Hun er i hvert fald Danmarks p.t. eneste regerende verdensmester i en olympisk disciplin – en titel, hun sætter på spil lørdag eftermiddag, når der er finale i 800 meter fri ved verdensmesterskaberne i Shanghai.

   Når muskler arbejder, danner de mælkesyre og dermed laktat, som forskerne kan måle, når de jævnligt tester svømmerne, men ofte banker de lidt på måleapparaterne, for det kan da ikke passe, at prøverne fra Lotte Friis viser laktattal på 2 eller 3, når andre landsholdssvømmere har værdier på 6, 7 eller 8.

   Tendensen til at producere mælkesyre kan påvirkes marginalt gennem træning, men det er bare en medfødt genetisk fordel, Lotte Friis og de fleste af hendes konkurrenter på højeste internationale niveau har.

   »Lotte er bygget til udholdenhed. Hendes evne til at arbejde med høj intensitet og alligevel holde laktatværdierne nede er ganske enkel unik«, siger Team Danmark-fysiologen Lars Johansen, der ikke kan pege på ret mange andre danske idrætsfolk med samme evne.

Jeg synes det er rigtigt begavet af journalisten på den måde at bruge en faktuel oplysning som i den grad er ukendt for læserne som dramaturgisk motor i starten af artiklen, en oplysning som journalisten har fundet gennem sin research.

   Resten af artiklen som er et "nyhedsportræt" på side 2 i Politikens første sektion,  indeholder ellers stort set  velkendte oplysninger om Lotte Friis: hendes medaljehøst gennem de senere år, at hun træner meget, at hun har været med i underholdningsprogrammet "Vild med dans".

   Indledningen med laktat-oplsyningerne giver også journalisten muligheden for et naturligt point of no return som har fået denne form:

Evnen til at kunne modstå mælkesyre gør det nemlig ikke alene. Lotte Friis træner 30 timer om ugen....

I resten af artiklen får vi så fortalt om alle de sider af elitesvømmeren Lotte Friis´ personlighed og karriere som ikke skyldes det ekstremt lave laktat-tal. Det er de sider som journalistisk set gør hende til en særligt interessant personlighed - og dermed til en god historie.

Svar på gåderne: Kædedans på plejehjemmet/Snickers/Frede - for det var en tyrekalv. Og en ubrudt linie gennem 9 punkter, tegnes sådan her - ud af boksen.