Sider

søndag den 31. juli 2011

Gåden Anders Behring Breivik - trailer for et manifest

Ellers har ugen jo journalistisk set budt på en anden gåde. Også som et dramaturgisk værktøj. Men helt uden for kategori:
Anders Behring Breivik 
Han myrder kynisk og planlagt omkring 4 snese uskyldige mennesker. 
   Han tænker i terroristdramaturgi. Alle journalister vil på læsernes vegne spørge: Hvorfor? Hvad er meningen?  
   Og han har forberedt svaret: Læs mit MANIFEST på 1500 sider, så er gåden løst!.

Han er en "hybridterrorist", siger en norsk ekspert i Politiken den 29. juli, Magnus Ranstorp, der ud fra manifestet prøver at lave en "profil" af "hybriden":
"Han tilslutter sig triviel antiislamnisk, højreorienteret ideologi, men er samtidig et spejl af jihad-propaganda fordi han beundrer islamisters brug af matyroperationer som vejen til at vække tilhængere."
   Anders Breivik er ifølge Ranstorp et produkt af forældrenes skilsmisse, computerspil og et konsekvensløst liv på internettet, tilsat personlighedsafvigelser.
Jeg tænker: Journalisterne kører på automatpilot og går i hans terrorist-PR-fælde. At blive profileret, tolket, udlagt, det er lige det Breivik ønsker.
   Hans "værk" vil blive studeret, citeret, fortolket, kommenteret, diskuteret, modsagt.... i uger, måneder, år. 
   
Massemorderen er en blended personlighed, fremgår det af "profilen". Og hans manifest er et miskmask af metaforer, lignelser, analogier, mytologier, eventyr, fantacy.
   Med ham selv som "target" for hele universet.
   En gal man for hvem metaforernes mål og kilde er byttet om - fiktion bliver til virkelighed, virkelighed til fiktion. 
   Blending gange hundrede. En inspirerende mental cocktail for andre?!


Som billederne fra manifestet viser: Selviscenesættelse. Fantacy. 
   Metaforisk simulation i fantasien der blev til tragisk handling i virkeligheden.
   I sin egen forestillingsverden: en helt, en frelser. 
   I vores: et monster, et uhyre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar