Harald Henriksen - to nyerhvervede farvetræsnit til samlingen - og jagten på et motiv

For nylig fik jeg tilbudt at købe to farvetræsnit af Harald Henriksen som jeg ikke havde i samlingen, og som heller ikke blev vist på sønnen Hans´ hjemmeside der har ambitioner om at vise alle hans værker.

   Og jeg kan stadig ikke lade være med at tænke: At man kan købe så stor, god og original kunst fra første halvdel af 1900-tallet, så billigt.

Jeg viser det første træsnit her:

Vinterlandskab med åløb, 16 x 24 cm.

Farvetræsnittet er usædvanligt ved sin skitseagtige enkelhed. Og helt umiddelbart ville jeg ikke straks tænke "Harald Henriksen" ved synet af det.

   Den slags træer og buske uden blade og med skråt opadvendte 'javerter', kan jeg ikke genfinde hverken i hans akvareller eller andre træsnit.

   Det er jo uden titel og jeg har kaldt det "Vinterlandskab med åløb".

   Men meget smukt - med suveræn udnyttelse af farvetræsnit-teknikken. 

 

Harald Henriksen har lavet flere både akvareller og træsnit hvori indgår et udsnit af et åløb, men ofte er åen en del af et motiv med en bro eller en anden artifakt, og det her inviterer jo ikke til en umiddelbar genkendelse som mange af hans andre billeder.

Her er det andet "træsnit" jeg erhvervede i denne omgang:

Kystmotiv med træbevokset lerklint. 39 x 49 cm

Når jeg har sat betegnelsen "træsnit" i gåseøjne, er det fordi det nok er et "-snit" - altså et tryk af en slags, men teknikken er tydeligvis en anden end Harald Henriksens normale 'rigtige farvetræsnit' - både når man ser på variationen i farverne og på konturtegningen med tuschtynde profillinjer (fx omkring planternes blade).

   Stilen kunne minde om en avanceret tegneseriestil - og er på en måde mere 'japansk' end hans øvrige træsnit.

Motivet er et udsnit af en på toppen træbevokset lerklint med sandstrand foran der vender ud mod noget hav af en slags. 

   En del af klinten en faldet ned og skaber en plantebevokset skrænt ved overgangen til stranden. 

   I baggrunden helt ude ved horisonten ses en ø eller en anden kyststrækning (hvis vi befinder os inde i en fjord eller bugt). 

   De meget naturalistiske cumulus-skyer nederst på himmelen, er meget suverænt fremstillet - og helt unikke i HH´s træsnitproduktion.

   Man bemærker den store sten i strandkanten som - sammen med 'øem' i det fjerne og cumulusskyerne - giver tyngde til venstre side af billedet. Og man noterer de to røde høje planter ("javerter") som er placeret i et af krydspunkterne for billedets gyldne snit. 

Lige da jeg så et foto af det her billede på en mail, tænkte jeg at det havde jeg da allerede hængende på væggen i stuen. Men så ... 

G106. Klint, ca. 1948. Farvetryk på gipsplade. 21 x 28 cm

... Så, nej!

   

Det jeg havde i forvejen, ligner godt nok det nyanskaffede både i motiv, tryktenik og stil, men det er væsentligt mindre i format, og der var brugt færre farver især i den del af klinten der er faldet ned og blevet skrænt.

   Øen - eller hvad der nu er i baggrunden - er næsten den samme. Men der er ikke en stor sten på stranden, og den to-delte røde plante står her mere frit og er placeret mere ind mod midten af billedet. 

  Også den sorte tørre tang på stranden ligger anderledes, og der er kun to 'bølger' af den i sandet.

  De fine cumulus-skyer mangler også i den her mindre udgave.

For mig ser det ud som om G106 er en skitse - et forarbejde med et udsnit - til det større og mere detaljerige tryk som jeg nu har erhvervet. Men samme teknik er brugt til dem begge. 

   Forestillede man sig at der lå fotos til grund for de to, så er G106 et nærbillede af venstre side af motivet i min udgave, og 'kameraet' er flyttet til venstre inden det større udsnit er fikseret på filmen. 

   Altså man kan forestille sig at totalen er taget først, og derefter har fotografen flyttet sig lidt til siden og har zoomet ind.

Jeg har pr. mail fået nogle forklaringer af Haralds søn Hans som jeg jo straks måtte introducere til de to billeder; herunder spørger jeg om han ved hvad det er for en klint vi ser, og om det måske skulle være Nekselø ud i horisonten:

Tak for dine hyperinteressante nyfund.
Det har altid undret mig hvorfor han lavede to udgaver af “Klint”, i to forskellige formater (39 x 69 og 21 x 28).
Og de er jo forskellige, altså det ene ikke et udsnit af det andet.
Det lille vedhæftes (bemærk han har skrevet Tryk 1)
De er begge trykt på gipsplade, en teknik han begyndte
at eksperimentere med på sine ældre dage. Sikkert fordi gipsen er nemmere at arbejde i, der skulle bruges færre hånd/armkræfter. Det må også være blevet lettere at lave de mange fine konturstreger.
Han støbte selv gipspladen på en tyk glasplade på sit arbejdsbord. Siderne opbyggede han af modellervoks. Et herligt roderi.
Jeg undres også over hvordan han fik de fjerne lavtliggende cumulus-skyer frem, dem lige over øen, de må næsten være malet på med pensel – hvad tror du? Det er sådan en fin detalje. De ‘røde plantejaverter’ er rødbynke, de gule er regnfan.

Jeg holder meget af begge træsnit, men nok mest af det lille.
Jeg ved ikke hvor det er, men Nexeløbugten tror jeg ikke på.
Det er en fejl at kun det ene er med på hjemmesiden.
“Åløb” er helt ukendt for mig. Det er meget smukt i sin enkelhed.

En af glæderne ved at samle på Harald Henriksens træsnit og akvareller, er at han jo akvarelmalede og træsnittede sine billeder så motivet som regel var umiddelbart genkendeligt, en form for naturalisme med rødder i guldalderens malerkunst. 

   Det gjaldt især akvarellerne som han malede stående ude i naturen med sit staffeli og sine vandfarver. Han var i den grad ægte 'friluftsmaler' - ligesom 'fynboerne' og mange af de franske impressionister. Og han malede trofast "hvad han så" derfra hvor han havde stillet sig og sit staffeli op:

Denne forpligtelse som Harald Henriksen tydeligvis følte over for motivet som et stykke konkret, genkedelig dansk natur, betyder at det har været muligt for sønnen at stedbestemme mange af motiverne, især dem med identificerbare bygninger eller 'udsigter' fra bestemte locations. 

   Da vi jo har sommerhus på Ordrup Næs - nederst i Sejr'bugten og kun få kilometer fra et stråtækte lille bondehus ved Vindekilde Strandvej hvor Harald Henriksen selv tit boede til leje om sommeren, så kan vi jo i hans billeder identificere og genkende mange motiver fra de smukke landskaber som omkranser Vejrhøj, og som har Nekselø-bugten som en del af motivet.

   

Hans akvareller (som jo var unika) blev ofte også 'genbrugt' som forarbejder til træsnittene. 

   Men tydeligvis forholdt han sig ret frit til akvarelmotiverne - der skete en for træsnit-teknikken nødvendig forenkling af motiv-elementerne - både deres farver og forme (Cezanne-inspiration?). Og ganske ofte genbrugte han motiv-elementer fra de malede billeder til nye og senere træsnit. Og han forholdt sig i øvrigt ret frit til både de skitsetegnede og de malede 'forbilleder'.

   Specielt hvad angår hans akvareller der viser 'cityscapes' fra Københavns hektiske gadeliv og trafik, så kan de næsten kun være lavet med brug af fotografier som støtte for detaljer, farver, skygger, synsvinkler og proportioner i motiverne. Som i det her fra Vesterbrogade:

A163a Vesterbrogade, ca. 1947. Akvarel 38 x 52 cm

Det helt naturlige spørgsmål er selvfølgelig så: Hvad er det for en klint vi ser i de to gipsplade-farvetryk?

   Sandsynligvis er motivet fra Sjælland eller Fyn. Mange af hans akvareller er med motiv fra Røsnæs-klinterne. Men de er uden træbevoksning på toppen, så de er ude. 

   En enkelt akvarel viser muligvis den samme lerklint som de to træsnit, men i akvarellen er klinten placeret som bagrund (og gengivelsen her er ikke for god): 

A 106a. Kerteminde Klint, september 1940. Akvarel 23 x 28 cm

Ved billedsøgning på  nettet prøver jeg at finde fotos af lerklinter på Sjælland som kunne udgøre motivet, altså den gang for 70-80 år siden. 

  Men uden resultat. 

  Så søger jeg lerklinter på Lolland-Falster og Fyn, og her dukkede der mulige kandidater til motiver op.

  Her de bedste tre bud:

Røjle klint, Nordfyn

Resle klint, Nordvestfalster

Pomle Nakke, Nordøstfalster

Ingen finder nåde for sønnens vidende blik. 

   Jeg appellerer til vennerne på facebook. Og får to nye bud: Strandgård klint ved Faxe Ladeplads, og Lundsgård klint ved Kerteminde.

Strandgård klint, Faxe Ladeplads

Af andre fotos af Strndgård klint at dømme, så er den ikke høj nok til at det kan være den.

   Men så finder jeg tre forskellige fotos af det der indtil videre er det bedste bud på motivet:

Lundsgård klin ved Kerteminde

Lundsgård klin ved Kerteminde

Lundsgård klint ved Kerteminde

Jeg forelægger dette bud for sønnen Hans, et forslag som jo faktisk stemmer overens med den akvarel hvis motiv som vist ovenfor er "Kerteminde klint".

   Ifølge sønnen var Harald Henriksen på lokaliteten i 1940. Problemet er at "øen" eller "kysten" i horisonten i begge billeder ikke passer med virkeligheden.

   Jeg citerer svar fra Hans:

Kerteminde klint er ikke noget dårligt bud. Se akvarellen vedhæftet.

Han var der faktisk i 1940. Akvarellen tilhører Frau Yvonne Beguin i Hamburg.
Men der er et alvorligt problem: hvad er så baggrundslandskabet? Øen eller halvøen?
Jeg har set på kortet og iøvrigt selv været på stedet for et par år siden.
(Det er for resten et af de få motivsteder jeg har været på, som ikke er
ændret, men ser ud fuldstændig som for 77 år siden).
Og der er ikke andet end vand at se til venstre for klinten. Romsø og Sprogø kan det ikke være.
Så vi er altså ikke kommet det nærmere. Med mindre det fjerne land er noget han har komponeret frit ind.
Det forhold at der er to udgaver hvor motivet ses i lidt forskudt perspektiv er mystisk. Det må være sket hjemme i arbejdsværelset.
Måske har han manipuleret lidt med de enkelte elementer i motivet, samtidig med at han skulle lave det i mindre format
Der må findes en original akvarel eller bare en skitse. Jeg har været det hele igennem uden resultat.
Og bare jeg havde spurgt ham – jeg stod jo lige ved siden af og så ham bakse med det.
Jeg glemte måske at nævne at på gipsplader blev det trykt direkte på den hvide karton, altså intet silkepapir der skulle klæbes op. Også en abejdsbesparende teknik.
Vi må lede videre.

Jeg tænker følgende: 

   Jeg tror det er "Kerteminde-klinten"/"Lundsgård-klinten" der er motivet. 

   Umiddelbart tror jeg det mindre gipspladetryk af motivet er det første, og at det støre, mere gennemarbejdede og detaljerede tryk er det andet.

   Jeg tror at 'øen' i horisonten til venstre er udtryk for at Harald Henriksen hjemme frit kunne komponere (og dermed også supplere) motivet uden at være bundet af virkeligheden - ligesom ved træsnittene. 

   For kompositions og harmoniens skyld har han til de to nye gipspladetryk tilføjet et stykke 'kyst' i det fjerne  som kunne give mere motivisk tyngde til venstre side af billedet (sådan som 'Nekselø' fungerer i mange af akvarellerne med motiver fra landskabet omkring Vejrhøj i Odsherred).

   Det kan også tænkes at han havde tegnet flere skitser, fundet frem fra arkivet, hvor han har stillet sig forskellige steder på stranden neden for klinten, og altså har tegnet både en total-skitse og en indzoomet skitse (fra en lidt anden vinkel) af motivet - præcis som hvis han havde taget flere billeder af klinten med et kamera. 

   Faktisk var det lidt det same han gjorde med de to træsnit fra Stejlepladsen ved Kattinge sø med titlen "Forår ved Kattinge sø": Det samme motiv, men set fra forskellige positioner.

Mig slår det også at de to versioner af klinten i gipsplade-trykkene er spejlvendt i forhold til de to fotos som man kan se ovenfor. 

   Det at spejlvende hele eller dele af et motiv, har Harald Henriksen gjort flere gange i forbindelse med farvetræsnittene, så det kunne han også meget vel have valgt at gøre her - mens han har graveret motivet ind i gipspladen hjemme på Frederiksberg 8 år senere.

Spørgsmålet er nu til sidst hvor mange af den slags eksperimenter med farvetryk på gipsplader Harald Henriksen i øvrigt har lavet.

   Jeg har fundet tre yderligere på HH-hjemmesiden:

G082. Huse omkring en kirke, ca. 1942. Farvetryk på gipsplade
23 x 30 cm

G090. Bindingsværkshus, ca.1944. 23 x 30 cm

G106. Stengærde, Svanninge kirke, ca. 1948.
Farvetryk på gipsplade, 21 x 28 cm

Det midterste G90 med titlen "Bindingsværkshus" er ganske vist klassificeret i billedarkivet som et "farvtræsnit", men så vidt jeg kan så må det også være lavet som et gipsplade-farvetryk; både tagets mange nuancer og de tydelige konturstreger omkring planterne tyder på det. 

Det fremgår af sønnens svar, at gipsplade-teknikken rent fysisk var mindre krævende end arbejdet med træsnittene, og at det muligvis var derfor at faderen eksperimenterede med teknikken i 40´erne.

   Men udtrykket i de her farvetryk er altså også markant forskelligt, både fra hans akvarellerne og fra de øvrig træsnit.

  De minder mere om regulær illustrationer hvor motivets konturer og skygger er tegnet/skraveret med tusch og så derefter farvelagt med akvarel. 

  Vores glimrende lokale tegner og akvarelmaler Jette Jørgensen bruger faktisk den teknik. Se her:

http://www.tegnerjette.dk/Tegnerjette/Mine_album/Sider/Nye_Stegetegninger.html

Til slut vil jeg vise en Harald Henriksen-akvarel - som jeg endnu ikke har købt, men stadig overvejer. Den er ikke dyr, men den er så gulnet at jeg nok kun ville lægge den i arkiv. så ....?!

Men hvilken provinsby forestiller akvarellen? Det er også spørgsmålet her.

   Fruens intuition og fabelagtige visuelle hukommelse siger: Korsør!

Akvarelmaleriets mysterier (55) - et vendepunkt - med Harald Henriksen-nyanskaffelser i fokus

I mange år har mit erklærede mundheld - mit bon mot - været et John Lennon-citat:

Life is what happens to you, while you´re busy making other plans

Og dette blogindlæg, nr. 55 i serien "Akvarelmaleriets mysterier", dokumenterer sandheden i det. Og så er det i øvrigt ret specielt på flere måder.

 

Hvis man betragter blogindlæg under en dramaturgisk eller narrativ synsvinkel, så er der tale om at de er underlagt en 'bølgemodel', et formkrav hvori hver enkelt indlæg udgør en relativt selvstændig 'bølge'.

 

Men nogle indlæg hænger også sammen i større "buer" - som enkeltudsendelserne i en episode- eller føljeton-serie i tv.

   Det gælder fx min serie med fællestitlen "Barsk barndom" - holdt sammen af et fælles tema - og større eller mindre sproglige ligheder i overskrifterne.

   I nogle af disse mine føljeton-serier følger indlæggene lige efter hinanden, som fx den sidste jeg skrev under fællestitlen "Om glæden ved æstetisk skønhed", inspireret af mødet med en interessant maleriudstilling på Rønnebæksholm.

   Og disse føljeton-serier omfatter typisk et antal indlæg der starter med (1) og næsten altid slutter med et tal under 10, som et udtryk for at nu har jeg udtømt det tema på det tidspunkt.

   Det gjaldt også serierne om min og fruens Kinarejse og om vores Burmarejse. Og det gælder serien "Thinking Fast and Slow", en række indlæg der som fælles tema havde et antal  relevante pointer for journalister - hentet fra en bog af nobelpristageren Daniel Kahneman.

 

En enkelt blogindlægserie adskiller sig markant fra de øvrig ved at der er et meget stort antal indlæg i serien; endvidere ved at der kan gå ret lang tid - med mange andre tematisk ikke beslægtede indlæg - mellem at de optræder; og ikke mindst adskiller serien sig ved at den ingen ende har.

   Det drejer sig om serien med fællestitlen "Akvarelmaleriets mysterier" som indtil nu og inklusive dette fylder 55 indlæg.

   Det fascinerende ved det tal er at det er det samme hvad enten man læser det forfra eller bagfra.

 

Serien "Akvarelmaleriets mysterier" indledte jeg med et indlæg den 5. oktober 2011, ca halvandet år efter at jeg var begyndt at skrive på bloggen.

   Og afsættet var det første akvarelkursus som fruen og jeg havde været på - en uge ved Gardasøen i september med den færøske kunstner Bardur Jakupsson som tilrettelægger og underviser.

   Her et link til dette indlæg - og er man interesseret, kan man så bare fortsætte derudaf indtil dette indlæg godt 5 år efter:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/10/akvarelmaleriets-mysterier-historien-om.html

Men det her indlæg (nr. (55)  er også bemærkelsesværdigt på en anden måde: Dets layout  og design - og den blogskabelon som jeg gør brug af, er helt ny og uprøvet.

   Og for læsere der har fulgt med i mine blogskriverier gennem længere tid, måske helt tilbage fra bloggens start, så vil dette nye udtryk nok være lidt af en revolution og måske opleves som noget af en provokation.

   En positiv eller negativ overraskelse, kan hænde.

   Måske et afskyvækkende chok, eller noget som  markant øger glæden ved at læse og følge med.

Jeg ved såmænd heller ikke om jeg selv er tilfreds med fornyelsen. Teksten står ikke med sorte bogstaver, men med hvide eller helt lyse på en blålilla baggrund.

   Da jeg tit viser billeder i blogindlæg, kan man også diskutere om den ret kraftige blålilla farve er den mest velegnede baggrund for dem.

 

Men ved et uheld og som en konsekvens af min uvidenhed om blokkens indre design-maskinrum, blev jeg tvunget til at forlade den gamle skabelon og det konservative og udtryksmæssigt afdæmpede layout som jeg ellers har brugt siden bloggens start i slutningen af marts 2010.

   Og nu er jeg så blevet bevidst om at jeg faktisk til hver en tid kan ændre skabelon og layout - som så automatisk bliver fælles for alle mine blogindlæg tilbage i tiden.

Men dette skulle så være et nyt indlæg i serien om "Akvarelmaleriets mysterier".

   Der er to grunde til at skrive det nu:

   Den ene er at jeg ikke rigtig har fået samlet op på de Harald Henriksen-nyanskaffelser jeg har gjort siden en gang i sommer hvor jeg skrev det seneste indlæg i serien, et  indlæg som IKKE handler om Harald Henriksens billeder (eller kun meget indirekte, i hvert fald), men kun om mine egne akvarelforsøg efter et kursus i Ammalfi-regionen i Syditalien:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/07/akvarelmaleriets-mysterier-54.html

Læser man indlægget, får man nok en klar fornemmelse af at jeg har en plan om at fortsætte med at male det jeg kalder 'træningsakvareller'.

   Og faktisk var fruen og jeg på det tidspunkt tilmeldt et kort weekend-kursus med Uffe Boesen som underviser - i forlængelse af den plan.

Uffe Boesen: Akvarellandskab.

Her er en video der viser hvad han kan:

 

Det kursus måtte jeg desværre melde fra. 

   Jeg havde nogle måneder i forvejen fået stillet diagnosen CML (kronisk myeloid leukæmi), og den sygdom udviklede sig i august i en mere belastende retning.

  Så mit humør har siden da ikke være særlig egnet til aktiv akvarelmaling.

Derfor har min jagt på og glæden ved anskaffelsen af en række nye Harald Henriksen-billeder fået lov til mentalt at fylde det æstetiske tomrum ud.

   Denne senest bølge af nyanskaffede billeder fra kunstnerens hånd startede med den her akvarel:

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge Sø, ca. 1945.
Akvarel 46 x 55 cm

En meget smuk akvarel præget af en let og lys forårs-sommerstemning, med et blomstrende frugttræ og en udsigt over en sø og en lille jollehavn i forgrunden.

   I forvejen havde jeg to andre akvareller af Harald Henriksen med udtryk som den nye trækker på:

Harald Henriksen: Havn, ca. 1940. Akvarel 64 x 76 cm

 Maj i Høsterkøb 1944. Akvarel 34x 48 cm

Man bemærker i alle tre akvareller hvor effektivt kunstneren udnytter den hvide farve til at skabe lys - umalede former og felter der viser selve det "rå"  hvide papir som akvarellen er malet på.

Den næste nyanskaffelse var også en akvarel. Et markant bymotiv fra det centrale København:

Harald Henriksen: Gammeltorv-Nytorv 1953.
Akvarel 47 x 60 cm

Det er et flot 'cityscape' med en mængde fine detaljer hvad angår tidstypiske biler og cykler. 

    Centralperspektivet er perfekt og udnytter suverænt muligheden for flere forsvindingspunkter. Og sommersolen som skinner fra venstre, bevirker at domhuset kaster skarpe kontrastgivende skygge ind over pladsen, samtidig med at det hvide i facader og vinduesrammer fremhæves i husene overfor.

 

Da jeg lige blev præsenteret for billedet, syntes jeg havde set det før - og kunne så regne ud at det måtte være fra 'besøg' på arkivhjemmesiden for Harald Henriksens billeder som hans søn Hans Henriksen har etableret:

http://www.haraldhenriksen.dk/

Og det var både rigtigt og forkert. Her kan man nemlig finde denne akvarel:

Nytorv og Gammeltorv, ca. 1938. Akvarel 35 x 49 cm

Billedet er malet 15 år tidligere og formatet er væsentligt mindre.

   Men motivet er det samme, perspektivet er det samme og beskæringen er næsten den samme. Og så er det et vinterbillede, og lyset i billedet stammer ikke fra solen, men primært fra den hvide sne der jo også i den her akvarel er 'malet' ved at sneens former og felter i motivet står som umalet papir.

   Da Harald Henriksen ret konsekvent var friluftsmaler og altså malede sine akvareller 'on location', så må han bevidst have placeret sig og sit staffeli på præcis det samme sted i sommerbilledet fra 53 som i vinterbilledet fra 38.

Den seneste Harald Henriksen-akvarel jeg har erhvervet mig, er denne:

Harald Henriksen: Motiv muligvis fra Høsterkøb

Igen et lyst og stemningsfuldt sommerbillede med hvidblomstrende frugttræer i forgrunden. Her er brugt et centralperspektiv med et enkelt forsvindingspunkt. Og det er motivisk og udtryksmæssigt klart beslægtet med de tidligere viste blomstrende frugthave-akvareller. 

   Desværre skæmmes det, som man kan se, af udbredte "ruspletter" der især forstyrrer indtrykket af himmelen.

   Men det stråtækte bondehus centralt i motivet kunne godt være det samme som i denne akvarel (som jeg altså ikke har), bare set fra en anden vinkel: 

 Harald Henriksen: Huse ved Vindekilde Strand, 1934. Akvarel 31 x 46 cm. 

Det er det dog nok ikke. 

   Huset ved Vindekilde Strand som man ser til venstre i det her billede, lejede Harald Henriksen tit om sommeren i 30´erne. Han brugte det som base for en lang række akvareller og træsnit med motiver fra det smukke og interessante omgivende landskab "Bjergene" der imponerer med Sjællands højeste punkt, Vejrhøj.

   Huset ejes nu af sønnen. Og fruen og jeg har besøgt ham og hans kone der. En  regulær idyl med en fantastisk havudsigt.

Så til de nyeste træsnitanskaffelser.

   Dem er der fem af. Det første viser et af de motiver Harald Henriksen i de følgende år gang på gang vendte tilbage til: Bramsnæs Vig:

Harald Henriksen: Vinter ved en Kyst, Bramsnæs 1924.
Farvetræsnit 30 x 44 cm. 

Et meget tidligt og utroligt smukt træsnit. Næsten monokront i farverne, kun en smule olivenbrunt og -grønt i strandvæksterne nederst til højre.

   Inspirationen fra den japanske træsnittradition fra århundret før er tydelig, men Harald Henriksen har også sin egen markante stil som man får en klar fornemmelse af når man ser flere træsnit sammen som på en udstilling.

   Træsnittet med motiv fra Bramsnæs er i sin renhed og enkelhed i former, linjer og farver beslægtet med dette der er nogenlunde samtidigt - og som jeg (lucky me) også har:

Harald Henriksen: Plov i sne, 1924.
Farvetræsnit 30 x 44 cm.

I begge farvtræsnit bemærker man hvor meget 'de hvide' (=ufarvede) områder betyder - både i himlen og på jorden.

Harald Henriksen brugte i mange billeder Roskilde Domkirke som baggrundsmotiv - både i akvareller og træsnit.

   Her er en af mine nyanskaffelser inden for denne motivkreds. Også et meget smukt træsnit med et andet typisk Harald Henriksen-motiv som forgrund: blomstrende frugttræer:

Harald Henriksen: Frugthave i Roskilde, ca. 1927.
Farvetræsnit 30 x 44 cm

Her et par andre nært beslægtede træsnit (som jeg altså ikke har (endnu!)) fra nogenlunde samme periode:

Harald Henriksen: Roskilde Domkirke med blomstrende frugttræer, 1926.
Farvetræsnit 35 x 43 cm 

Harald Henriksen: Roskilde Domkirke, vinter, ca. 1928.
Farvetræsnit 40 x 34 cm

Harald Henriksen: Vintersol Roskilde, 1927.
Farvetræsnit 34 x 44 cm 

Det er typisk for Harald Henriksens rationelle tilgang til udnyttelse af de motiver han holder af, at han ofte laver både forår-sommer- og vinterversioner af helt eller delvist de samme motiver. 

   Det fremgår fx klart af de to træsnit han har lavet fra Frederiksberg Have, og som jeg begge har fået forærende af hans søn:

Harald Henriksen: Plænen i Frederiksberg Have vinter, 1927.
Farvetræsnit 36 x 49 cm. 

Harald Henriksen: Plænen i Frederiksberg Have forår, 1926.
Farvetræsnit 36 x 49 cm. 

Ganske vist står der 1927 på vinter-versionen og 1928 på forår-sommer-versionen ved kopierne på hjemmesiden, men jeg tror årstallene skal byttes om. Den hvide sky med de skarpe konturer, tror jeg jo må være snittet ud af blokken efter at vinterversionen er trykt.

Til mine nyerhvervelser hører også dette træsnit som, da jeg fik det tilbudt, jeg mente jeg allerede havde:

Harald Henriksen: Hesterive, Bramsnæsvig, november 1927.
Farvetræsnit 34 x 44 cm

Men: Nej, det havde jeg ikke. 

   Det jeg havde, var det her:

Harald Henriksen: Hesterive Bramsnæsvig, vinter, ca. 1930.
Farvetræsnit 23 x 27 cm

Det er snittet og trykt tre år senere og formatet er væsentligt mindre.

   Grundmotivet er ganske vist det samme, men, som man ser, er det her meget lysere og lettere i udtrykket på grund af felter med hvid(e) sne(klatter) der er spredt ud over både høstak og muld.

    Man kan sige at Harald Henriksen på det her tidspunkt for alvor har fundet ud af hvor glimrende farvetræsnitteknik og snemotiver klæder hinanden, noget han også meget vel kan have erfaret sig til via de vinterakvareller han allerede på det tidspunkt havde malet en del af. 

Her kommer så hvad jeg vil betegne som perlen blandt de Henriksen-træsnit-bylandskaber jeg har på mine vægge. 

Harald Henriksen: Vimmelskaftet, Strøget, Kbh. ca. 1935.
Farvetræsnit 36 x 30 cm

Det ligner jo i den grad en akvarel, men er altså et træsnit - og næsten monokront i farverne, kun med to mørkerøde skilte på bygningerne til højre og en gul bus til venstre i billedet.

   Det var sønnen Hans der tilbød mig dette smukke og fascinerende 'cityscape', da han selv havde et magen til i forvejen. 

   Vimmelskafttræsnittet er lavet på bestilling af forsikringsselskabet Hånd-i-Hånd hvis københavnske hovedkontor med vimplen på taget udgør den centrale bygning i motivet. 

   Træsnittene skulle efter sønnens udsagn sandsynligvis bruges som firmaets julegave til medarbejderne.

Så kommer vi til et af de nyerhvervede træsnit som det virkelig varmede mit samlerhjerte at at få i hus:

Udstillingseksemplar: Charlottenborg 1943

Det er det eneste træsnit som jeg har bevaret med det glas og den ramme som det havde de jeg købte det. 

   Bagpå står der skrevet med gammeldags skrå håndskrift:

Harald Henriksen

Vinterlandskab

Farvetræsnit, udst. Charlottenborg 1943.

Bagsiden af billedet med den originale indramning bevaret

Som man kan se, er navnet skrevet med præcis den signatur som kunstneren brugte til sine billeder på det tidspunkt. Så det må være hans eget udstillingseksemplar af træsnittet med hans egen håndskrevne tekst på bagsiden, jeg har været så heldig at få fat i - til en helt overkommelig pris, endda. 

   Wau!

   

Jeg købte det af en ung kvindelig kunstner som ikke kendte noget til Harald Henriksen, men fortalte at hun for nogle år siden fandt dette og et andet hos en Marskediser, og "bare syntes de var så gode" at hun straks købet dem. 

   De var kun sat til salg fordi hendes kæreste som hun nu var flyttet sammen med, ikke brød sig om at have dem på væggene!

   Så de varme følelser for kæresten vandt over de varme følelser for træsnittene.

Her ses farvetræsnittet i den version som vises på haraldhenriksen.dk-hjemmesiden:

Harald Henriksen: Plovfurer i sne, 1940. Farvetræsnit 18 x 28 cm. 

Og, interessant nok, findes der også et forstudie i akvarel på HH-hjemmesiden under rubrikken "Tegninger og skitser":

Harald Henriksen: Forstudie til træsnit.

Selvom det er et 'forstudie', har det her billede godt nok også kunstneriske kvaliteter i sig selv. 

   Og det er altså en unik akvarel Henriksen har malet on location, og det har måske taget ham nogle få timer. Vejret har jo været koldt, kan man regne ud.   

   Derefter er han gået hjem i sit atelier/arbejdsværelse i lejligheden på Frederiksberg, og har snittet en eller sandsynligvis to blokke som så han så har brugt til at trykke anslået 50 eksemplarer af dette motiv.

Som jeg har fortalt om tidligere, genbrugte kunstneren ofte sine akvareller og deres motiver som forbilleder og inspirationskilder til sine træsnit. 

   Fornuftigt nok: Akvarellen er der kun en af - et unikum. Træsnittene derimod kunne produceres og sælges i typisk 50 til 75 eksemplarer. Og eventuelt genoptrykkes hvis efterspørgslen var særligt stor.

Og i 20´erne og 30´erne var hans farvetræsnit sandsynligvis meget populære blandt almindelige mennesker der havde lyst til god kunst på væggene, og som foretrak billeder med genkendelige naturalistiske motiver fra dansk land og by.

   Og jeg synes det her eksempel tydeligt illustrerer to pointer: dels hvor suveræn en akvarelmaler og træsnitkunstner Harald Henriksen var, men dels også hvordan de to udtryksformer for ham spillede tæt sammen og påvirkede hinanden. 

   Hans originale og selvstændigt udviklede farvetræsnitteknik gør - langt hen ad vejen - at det lykkedes ham at opnå næsten alle de æstetiske og udtryksmæssige kvaliteter som ellers kendetegner det gode klassiske akvarelmaleri, samtidig med at oplevelsen af motiverne i farvetræsnitten ofte intensiveres gennem træsnit-forenklingerne af former og farver.

Hvis man ønsker at se resten af mine Harald Henriksen-træsnit og -akvareller, så har jeg 'udstillet' dem samlet i det her blogindlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/04/harald-henriksen-udstilling-pa-blokken.html