Etårs jubilæumsindlæg på Peters Udsigt - en 'commonplace book' på nettet

I dag er det et år siden jeg begyndte at skrive på denne blog. Status er: jeg har offentliggjort 213 indlæg, heraf 30 i denne måned. Visninger har der i alt været 7.447 af, heraf 1.889 den sidste måned. Nogle få af mine venner har kommenteret positivt på Facebook. Næsten ingen kommentarer her på selve bloggen. Af "faste læsere" er der 5.

   Som det fremgår af "hovedet" på bloggen, så har formålet ikke været at generere mange faste læsere, heller ikke at udfordrer til kommentarer eller diskussion. Målet med bloggen har været og er meget egoistisk: egen erkendelse - og egen udvikling gennem denne erkendelse. Og en vag uforpligtende tanke om at noget af det skrevne måske en dag kunne blive  afsættet til kernen i en bog.

Og her har 'Peters Udsigt' fungeret over alt forventning. Det samlede antal indlæg svarer faktisk i omfang til en bog. Og jeg synes jeg er blevet klogere. Og mit blik for såvel bøger, (avis)artikler og afhandlinger som er relevante for temaet kreativitet, er blevet skærpet gennem dette første år.

   Forpligtelsen til at levere noget skrevet til en tænkt offentlighed, "noget" som altså ikke bare er til en arkivmappe på computerens skrivebord, har været stimulerende for produktiviteten. Det forestillede offentlige blik på mine skriverier, har fungeret som et krav om at levere skriftlige indlæg der til en vis men varierende grad er fagligt forpligtende og tankemæssigt udfordrende.

I alle definitnitioner på kreativitet indgår at det er noget der går på tværs af mentale skel, grænser, mure og bokse. Og noget nyt opstår:  en tanke, en ide, en sproglig formulering, en opfindelse. Og for mig har blending-teorien fungeret som en slags befriende eller generativ metafor - en øjeåbner i forhold til avistekster, medier, genrer, oplevelser, bøger, malerier, egne erindringer, faglige erfaringer.

   Fornøjelsen for mig har bla. været at jeg frit og uhæmmet har kunnet pendle på tværs af fagområder og emner: den ene dag noget om hvordan hjernen fungerer kreativt, den næste om kreativitetens psykologi, den tredje om malerkunst og arkitektur, og den fjerede om journalistisk formidling, den femte om kognitiv lingvistik, etc.

   Det har også været sjovt at kunne tillade mig at skrive personligt og hive erindringer frem fra mit konkrete liv, erindringer som er blevet aktiveret som associationer til det upersonlige emne jeg har været igang med at skrive om i et indlæg. På den måde har bloggen fungeret som en "long tail brainstorm" - en langtrukken hjernestorm der har kunnet slå bro over den ellers så dybe mentale kløft mellem privat-personligt på den ene side og offentligt-fagligt på den anden.

   Min konklusion i på denne jubilæumsdag: Jeg fortsætter så længe det er sjovt og jeg føler jeg stadig lærer nyt og kan aflevere det frisk fra fad.

Jeg har så i den forgangne uge - inspireret af en navnebroder og soulmate når det gælder interessen for opfindelser, tankemæssige nyskabelser og kreativitet - begyndt at læse bogen 'Where Good Ideas Come From - A Natural History of Innovation'. Forfatterens navn er Steven Johnson.

   Jeg vender tilbage til den i flere senere indlæg, men vil lige nævne her - i anledning af blog-jubilæet -  noget der gav mig en meget personlig AHA!-oplevelse.

Steven Johnson har i sin bog et kapitel med titlen: "The Slow Hunch" - som betyder noget i retning af "anelsen en ny ide som udvikler sig langsomt".

   Et eksempel er Darwin hvis teori om arternes oprindelse og udvikling gennem konkurrence, lå i kim i 20 år inden den var så udfoldet i hans bevidsthed at den kunne omsættes i en afklaret teori i en bog. Men teorien lå allerede delvist udfoldet og formuleret rundt omkring i den minutiøse faglige dagbog han skrev under sin berømte årelange studie- og forskningsrejse med det gode skib Beagle. Steven Johnson skriver:

We can see Darwin´s idea evolve because on some basic level the notebook platform creates af cultivating spce for his hunches; iot is not that the notebook is a mere transcription of the ideas which is happening offstage somwhere in Darwins mind. Darwin was constantly rereding his notes, discovering new implications. His ideas emerge as a kind of duet between the present-tense-thinking brain an all thoes past observations recorded on paper. (...) As he reads through his observations a new thought begins to tage shape in his mind, which provokes a whole new set of notes tha wille only make complete sense to Darwin two years later, (...).

I det kapitel fortælle Steve Johnson så om "the commonplace book", som der er tradition for at skrive og holde ved lige af "scholars, amateur scientists, aspiring men of letters - just about anyone whith intellectual ambition in the seventeenth and eighteenth cenutries."

    Denne tradition er den historiske forudsætningen for Darwins arbejde med sine notesbøger fra sin udforsknings- og indsamlingsrejse jorden rundt, fortæller Steve Johnson.

    "Commonplace book" beskrives sådan af Wikipedia:

Commonplace books (or commonplaces) were a way to compile knowledge, usually by writing information into books. They became significant in Early Modern Europe.

   "Commonplace" is a translation of the Latin term locus communis (from Greek tópos koinós, see literary topos) which means "a theme or argument of general application", such as a statement of proverbial wisdom. In this original sense, commonplace books were collections of such sayings, such as John Milton's commonplace book. Scholars have expanded this usage to include any manuscript that collects material along a common theme by an individual.

   Such books were essentially scrapbooks filled with items of every kind: medical recipes, quotes, letters, poems, tables of weights and measures, proverbs, prayers, legal formulas. Commonplaces were used by readers, writers, students, and humanists as an aid for remembering useful concepts or facts they had learned. Each commonplace book was unique to its creator's particular interests.

Steve Johnson gennemgår videre hvordan en lang række kendte engelske forskere og videnskabsmænd igennem disse århundreder har udnyttet deres commonplace books som "et opbevarings- og gemmestedsted for en kæmpe samling af kim til spirende ideer og opfindelser: "a repository for a vast miscellany of hunches".

   For nogle "commonplacing" forfattere, fortæller Johnson, blev det "an aspirational metaphor for one´s mental life".

   AHA! Et match! Det er hvad bloggen 'Peters Udsigt' er: en commonplace book - på nettet: en mulighed for mentalt at blende ideer med sig selv over tid - og med andre som man støder på i bøger, aviser - og repræsenteret ved interessante personer man møder.

Kreativitet og forenklingens kunst

I et interview i tillægget "Moderne tider" til WeekendInformation 10.-11. april, udtaler en 24-årig kreativ iværksætter, Mathias Vestergaard, med rigtig mange jern i ilden: "Jeg forsøger at reducere kompleksiteten. Derfor har jeg besluttet at mit tøj kun skal være sort og dyrt." Han fortæller videre at han planlægger at emigrere til USA med sin kæreste.

"Alien of extraoridnary ability" -"en fremmed med ekstraordinære evner" er den kategori han har sat kryds ved i de papirer til de amerikanske emigrationsmyndigheder hvori han skal begrunde hvorfor han skulle kunne få lov til at rejse ind og få opholdstilladelse.

Men det var det med at "reducere kompleksiteten" der fangede mig. Når en af de egenskaber der kendetegner den kreative personlighed, er at han eller hun gerne opsøger det der er kompliceret, svært og uoverskueligt, så ligger svaret måske her: Fordi det er rigtig sjovt og giver et mentalt boost at forsøge at reducere kompleksiteten og forenkle det der er indviklet.

Fra at sidde med tusinde spredte puslespil-brikker på et bord i total forvirring og så til de er samlet og sammenføjet til et helt og færdigt billede hvor alt kan ses og forstås i sammenhæng. - Fra at sidde i lort til halsen - til at have overblik og styr på det hele. Og så komme videre til ny uoverskueligheder.

I hvert fald slår det mig at når Einstein endte med at kunne sætte universets mange naturlove på en enkelt formel: E=mc2, så lå det geniale og kreative jo i den ultimative fornekling. Og når jeg tænker på hvad store kunstnere som Picasso arbejdede med og henimod, så var der også i den grad tale om en "forneklingens kunst". Andre navne i samme kategori: Mondrian, Modigliani, Monet, Miro, Klee, Kandinsky, Léger, Lundstrøm. Eller man kan tænke på de særlig forenklende kvaliteter der kendetegner "danish design".

Faktisk gælder det for alle de helt store videnskabsmænd jeg kan tænke på, at de mest bemærkelsesværdige kvaliteter i de teorier de har opfundet, har været den ekstreme simpelhed: Ud over Einstein og Bohr som jeg tidligere har nævnt, så har vi Darwins teori om om arternes oprindelse gennem naturlig selektion, opdagelsen af det spiralformede dna-molekyle (her husker jeg ikke navnet på dem der opdagede det), Freuds teori om det ubevidste og drifterne.

Tænker man så dette om store videnskablige opdagelser sammen med dette at metaforisk tænkning også altid har karakter af en forenkling - hvorved et kompliceret fænomen i et domæne ved at blive anskuet gennem et mere konkret fænomen fra et andet domæne, pludselig dermed bliver forståeligt og håndterbart, så synes jeg vi har fat i en vigtig side af kreativitetens væsen, som måske ikke er særlig velbeskrevet.

Vi kan i den forbindels også tænke på en række formulerer der refererer til at forenkling og begrænsende restriktion er befordrende for oplevelsen af kreative produkter:

• Keep it simple
• Tidens, stedets og handlingens enhed
• Don´t tell it, shov it
• Et billede kan sige mere end tusinde ord
• Isbjergprincippet
• At se den store historie i den lille
• Less is more