Sider

Viser opslag med etiketten Asger Jorn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Asger Jorn. Vis alle opslag

mandag den 7. maj 2012

Maskernes mester - James Ensor og alle hans skelletter

Det er fan´me uhyggeligt, du:

James Esnor - Masks and Death
Asger Jorn - Maskulin standhaftighed
Indimellem sker der det at forskellige tidligere blogindlægs forskellige temaer smelter sammen i en enkelt person eller begivenhed. En slags total-blending.
   Det sker med maleren James Esnor som jeg aldrig har hørt om før, og hvis malerier nu udstilles på Jorn-museet - og modstilles malerier af Asger Jorn.
    Ifølge anmeldelser og udstillingens hjemmeside vurderede Jorn Ensors billeder meget højt - især for det fantastiske og groteske i hans kunst.
  Udstillingen annonceres sådan her
jorn <<< ensor
Og antyder dermed typografisk et påvirkningsforhold fra Ensor til Jorn.

Jeg har tidligere skrevet om kunstudstillinger hvis oplevelsesmæssige pointe er en sammenstilling af forskellige kunstnere eller kunstretninger med et indbyrdes påvirknings- eller indspirationsforhold, fx  Klee + Cobramalerne, eller Hokusai + impressionisterne. Med henblik på aha-oplevelser og konceptuel blending mellem de modstillede mentale rum.
    Og jeg har skrevet om klovnens betydning som en ironisk blended dobbeltfigur. Og om Asger Jorns ironiske og indimellem grotesk vrængende "modifikationer" som også udnytter mulighederne for blending rent kunstnerisk.

Mens udstillingen "jorn <<< ensor" er åben, spilles også det af Jorn opfundne "fodboldspil til tre mål", som jeg også har kommenteret på et blogindlæg for nogle måneder siden.

Her er nogle flere af Ensors billeder - groteske, fantasifulde, humoristiske, ironiske:

Skeletons fighting over a smoked herring
 The Terrified Musicians  
Intrigen
James Ensors billeder er dybt fascinerende. Virkeligheden som et grotesk karneval. Mennesker bag masker eller i skikkelser af skelletter. 
    Men lidt for groteske til at jeg ville hænge dem på væggen herhjemme.

Til min overraskelse er han kun syv år yngre end Van Gogh - født 1860 og lever til 1949, så han bliver en gammel mand. Langt forud for sin tid, må man sige. Og har efter kilderne at dømme både ispireret to af de store retninger i 1900-tallet: surrealismen og ekspressionismen - og altså også en af Cobra-malernes frontløbere, Asger Jorn.
   Der er selvfølgelig lavet et udstillingskatalog med forklaringer og sammenligninger, men når jeg googler frem og tilbage mellem Jorns billeder og Ensors billeder, så synes dog ikke man kan sige at Jorn udtryksmæssigt virker særligt beslægtet med og inspireret af Ensor. 
   Det må nok mere være en soul-mate-relation der er tale om. 
   
Ensor får det sidste ord - sådan visuelt - i form af et "selvportræt"?:

The Skeleton Painter
Nice meeting your, sir!

fredag den 29. juli 2011

Den kreative Asger Jorn - tre holds-fodbold på en sekskantet fodboldbane

Den internationalt kendte danske maler Asger Jorn, er også kendt for at være iderig på andre områder. Han skrev bla. flere bøger om filosofi, historie, politik og æstetik. Han var medstifter af Cobra-bevægelsen og senere af Situationisternes Interantionale.
  Han havde, som min teori om den kreative personligheds opkomst forudsiger, en konfliktfyldt barndom med et restriktivt miljø og en far som forsvandt - som Asger gjorde oprør mod. 
  Wikipedia fortæller:
He was the second oldest of six children, an elder brother to Jørgen Nash. Both his parents were teachers. His father, Lars Peter Jørgensen, was a fundamentalist Christian who died when Asger was 12 years old in a car crash. His mother, Maren, née Nielsen, was more liberal but nevertheless a deeply committed Christian. This early heavy Christian influence had a negative effect on Asger who began progressively to inwardly rebel against it, and more generally against other forms of authority
Anledningen til at nævne Asger Jorn er en artikel i Politiken fra onsdag den 27. juli, forsiden af Kultursektionen, journalist Erik Jensen.
  En mærkelig grafik af en sekskantet fodboldbane - og en rubrik som også fanger opmærksomheden: "En kort, en lang, en trekant ... en bold".
   Her er grafikken som straks "tændte" min nysgerrighed:



En sekskantet fodboldbane! Et fodboldspil med tre hold og tre mål.

Artiklen i Politiken fortæller om et "fodboldspil" som Asger Jorn en gang har opfundet: TRIOLEKTISK FODBOLD, og som er beskrevet i hans bog fra 1961: "Naturens Orden".
   Det bliver lige i artiklen nævnt at Asger Jorns opfindelse af dette fodboldspil ikke er tænkt som noget der skulle realiseres i praksis, men som et anskueligt udtryk for en filosofi som bygger på en anden logik end den "binære" som vores traditionelle tænkning og ideologi ellers er domineret af, en tænkning som filosofisk  kommer til udtryk i Hegels og Marx´dialektiske systemer.
   Jorn gav sin filosofi navnet "Triolektik", og grundideen var et tankekoncept som ikke indebærer en simpel og stabil "løsning" - fx i form af en mental tvekamp med en enkelt vindertanke - men som er dynamisk  og hele tiden inviterer til uro og ny kreativ usikkerhed.

Søger man "triolectic" på den engelske Wikipedia, så bliver man henvist til en form for logik som har flere navne som alle går på 3-tallet, og som er kendetegnet ved at den opererer med tre værdier: sand, falsk og ubestemt - i stedet for de noramle to: sand, falsk:
In logic, a three-valued logic (also trivalent, ternary, or trinary logic, sometimes abbreviated 3VL) is any of several many-valued logic systems in which there are three truth values indicating true, false and some indeterminate third value. This is contrasted with the more commonly known bivalent logics (such as classical sentential or boolean logic) which provide only for true and false. Conceptual form and basic ideas were initially created by Łukasiewicz, Lewis and Sulski. These were then re-formulated by Grigore Moisil in an axiomatic algebraic form, and also extended to n-valued logics in 1945.
Ifølge Politiken skal det trielektriske fodboldspil nu alligevl forsøges realiseret af den spanske fodboldklub Athletic Bilbao til efteråret. Det sker i sammenhæng med at det berømte Guggenheim museum i byen vil vise en Asger Jorn særudstilling. Og der skal optages en dokumentarfilm om Jorn med tre-holds-fodboldspillet som visuel og dramaturgisk "motor". Der bliver også afviklet en konference "Thinking Football" med internationale kunstnere og fodboldeksperter som deltagere.
   Konceptuel og kreativ blending så det basker - på mange niveauer.

På nettet finder jeg følgende beskrivelse af spillet og hvad det indebærer af revolutionære kreative forestillinger:
The key to the game is that it does not foster aggression or competitiveness. Unlike two-sided football, no team keeps a record of the number of goals they score. However they do keep a tally of the goals they concede, and the winner is determined as the team which concedes least goals. The game deconstructs the mythic bi-polar strcuture of conventional football, where an us-and-them struggle mediated by the referee mimics the way the media and the state pose themselves as "neutral" elements in the class struggle. Likewise, it is no psycho-sexual drama of the fuckers and fucked - the possibilities are greatly expanded! The pitch is hexagonal each team being assigned two opposite sides for bureaucratical purposes should the ball be kicked out of the play. The blank side is called the front side. The side containing the orifice is called the backside, and the orifice is called a goal. Should the ball be thrust through a team's orifice, the team is deemed to have conceded a goal - so in an emblematic fashion this perpetuates the anal-retentive homophobic techniques of conventional football whereby homo-erotic tension is built up, only to be sublimated and repressed.
   However the trialectic appropriation of this technique dissolves the homo-erotic/homo-phobic bipolarity as a successful attack will generally imply co-operation with the third team. This should overcome the prominent resistance to women taking their full part in football. Meanwhile the penetration of the defence by two opposing teams imposes upon the defence the task of counterbalancing their disadvantage through sowing the seeds of discord in an alliance which can only be temporary. This will be achieved through exhortation, body language, and an ability to manoeuvre the ball and players into such a position that one opposing team will realise that its interests are better served by breaking off the attack and allying themselves with the defending team.Bearing in mind that such a decision will not necessarily be immediate, a team may well find itself split between two alliances. Such a situation opens them up to the possibility of their enemies uniting, making maximum use of this confusion.
   3-sided football is a game of skill, persuasion and psychogeography. When the ball goes out of the play on the frontside, a throw-in is conceded. This is carried out by the team whose frontside it is, unless they had last touch. In that case the throw in is taken by the team whose goal is the nearest. When the ball goes out of the play at the backside, the defening team has a goal kick, unless they had last touch, in which case a corner is taken by the team whose goal is nearest. The semicircle around the goal functions as a penalty area and it may be necessary to use it for some sort of offside rule which has yet to be developed. http://anarchistsoccer.org/node/75.
At det ikke er en tilfældighed at det netop er i Bilbao at man vil forsøge at realisere spillet, får man en klar forestilling om når man ser et billede af den relativt nye Guggenheim-museum i byen:

Guggenheim Museum Bilbao, Spain

Sådan en arkitektonisk vision kan meget vel være resultatet af at arkitekten med sin tegnestue har spillet triolektisk fodbold i hjernen i nogle måneder. Arkitektens navn er Frank Gehry.
   Når jeg forfølger sporet fra billedet af dette museum, kommer jeg ind på en hjemmeside der definerer "entertainment design" som noget særligt:
Entertainment design is the art of creating experiences which excite the mind: theme parks and rides, special events, shows, exhibits, galleries, and themed restaurants. What we call "entertainment" is orchestrated by a talented group of people known as entertainment designers (or sometimes "experiential designers"), and represents a combination of imagination and technical know-how.  

fredag den 7. maj 2010

Asger Jorns modifikationer - et åbenlyst udtryk for malerisk blending som en form for ironi

I Politiken i går i Kultursektionen var på side 2 øverst en afbildning af et Asger Jorn maleri. Det var malet i mørke blålige toner, men lignede ikke rigtig en Jorn. og var lidt underligt. Den forklarende tekst under billedet fortæller at titlen er "Nocturne III" og at årstallet er 1959.

Jorn-maleriet er en gave til Louisiana fra Lilian og P.T. Nielsens fond. Teksten fortæller at det drejer sig om en en af de såkaldte "modifikationer", hvor Jorn har taget et ældre konventionelt landskabsmaleri og malet oven på, sådan at man stadig kan skimte en del af det originale maleri. Teksten fortæller videre:
I 1949 havde Asger Jorn foreslået de andre Cobrakunstnere at oprette en "sektion til forbedring af gamle lærreder". Han kaldet det også at "modernisere" eller "fordreje". Da han kun valgte trommesalsbilleder og andre trivielle billedertil formålet var der klart tale om 'forbedringer'. Dermed kunne man gøre disse udryddelsestruede billeder spændende og aktuelle igen.
Fastholder vi nu definitionen på en metafor, nemlig at man ser på noget ("target") gennem noget andet ("source"), og at dette noget "andet" så præger opfattelsen af det første, så kunne det se ud til at billedet fremstiller en Asger Jorn metafor i maleriets udtryk. I det ene input-rum har vi det traditionelle maleri ("target"), i det andet input-rum har vi Asger Jorns "stil og malemåde" ("source"), og i det blendede rum - det færdige Jorn-maleri - hvor man kan "se" det ene gennem det andet, må publikum altså selv i hovedet foretage en blending for at få den æstetiske oplevelse som Jorn vil provokere frem.
   Men den analyse holder ikke. Det drejer sig jo ikke om at se det traditionelle billede gennem Asger Jorns maleriske optik. I det pågældende eksempel som Politiken viser, kan man næsten ikke se det underliggende traditionelle maleris motiv, og da slet ikke "genkende" det. Det er et Asger Jorn maleri!
   Jeg har på nettet fundet en illustreret definition af hvad en metafor er, som gør det klart hvad der er er galt: "Metaphor..Organizes, informs the unknown in terms of the known. Transfers content, scope, logic, interrelations. Makes the Target understood in terms of the Source."

Metaforen fortæller om det ukendte gennem det kendte, siger definitionen. Og problemet er at Jorn har vendt metaforen på hovedet: I "modifikationer" er det det kendte (traditionelt maleri) som ses gennem det ny (Asger Jorns maleriske ekspressivitet). Der er byttet om på "target" og "source". Det der sker, er at det nye fremhæves på det traditionelles bekostning.
   Der er tale om den form for malerisk blending som vi kender fra ironi og satire. Jeg har på nettet fundet et andet eksempel.