Akvarelmaleriets mysterier (62) - når der går totalt dompap i den visuelle underbevidsthed - og i akvarellerne

Hvad ved man om dompappen som fugl, sådan kort fortalt:

Dompap (Pyrrhula pyrrhula)

Beskrivelse

Dompaphannen er en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Hannen er umiskendelig med en markant rød underside, der står i stærk kontrast til den grå overside og fuglens sorte kalot. Når fuglen flyver, afslører den endvidere et hvidt vingebånd og en tydelig hvid overgump. Hos hunnen er det røde bryst erstattet af beige, men ellers er tegningerne de samme. Der forekommer to underarter af dompap i Danmark, lille dompap (P. p. europaea) i den vestlige del af landet og stor dompap (P. p. pyrrhula) i den østlige del. De er næsten umulige at skelne fra hinanden i felten. Tidligere var dompappen en almindelig burfugl, ikke mindst fordi hannerne kunne synge de melodier, som man fløjtede til dem under opfostringen. Navnet kommer af det tyske "Dompape", domprovst, hvis festdragt ligner dompappens. At navnet sidenhen er blevet synonymt med "dumrian", skyldes formentlig den sproglige lighed med ordene "dum" og "paphoved".

Levested

Dompappen er udbredt i Europa og i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavskysten og Japan. Arten yngler almindeligt i det meste af Europa, dog ikke i dele af det nordlige Skandinavien, bl.a. Island, og dele af Sydeuropa. I Danmark yngler dompappen over hele landet i både løv- og nåleskov, men den foretrækker blandskov, gerne i nærheden af fugtige områder. I det vestlige Jylland kan der dog være langt mellem parrene.

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=17100

Som motiv er dompappen blevet en trofast ven. Jeg er nu oppe på at have produceret syv akvareller med dompap-motiver.
   Dompappen - især hannen - har grafiske kvaliteter i kraft af farver og tegning som er ret unikke. Nærmeste konkurrent er rødkælken.
 
De sidste to dompap-akvareller var en bestillngsopgave - det skulle være nogen som lignede dem jeg havde hængende på væggen hjemme i Riddergade - ved siden af den store akvarel med strandsten fra nordspidsen af Øland som motiv.
   Kunden - en halvsøster til mine to Korea-døtre - var glad og tilfreds. Og det var jeg naturligvis også: Sådan ...

I det tidligere indlæg hvor jeg beskrev arbejdet med de to billeder, sluttede jeg med at annoncere at jeg ville fortsætte - og prøve at male endnu et dompap-motiv (som også er ganske fortærsket) der viste:  dompap og rønnebær i sne(vejr).

   "Tænk længe, mal hurtigt", havde Olaf Rude skrevet i sin dagbog - om det der kendetegnede akvarelmaleriets unikke proces på vej mod at lykkes.

   Citatet stod på udstillingsvæggene på Fuglsang-museet for et par år siden da museet udstillede en lang række af hans akvareller.

   Han brugte det at male akvareller ude i naturen som en måde at slappe af på - fra 'det hårdere arbejde' med at male de dyrere, mere salgbare og holdbare oliemalerier.

Jeg fandt et charmerende referencefoto på nettet med netop den kombination: dompap-han, rønnebær i klase, sne og snevejr:

Og rønnebærklasen stritter opad i stedet for, som normalt, at hænge nedad. 

   Det hjælper alt sammen på dynamikken i motivet. Dompappen filosoferer over hvilket bær han skal vælge.

    Og så kastede jeg mig ellers ud i et dobbelt projekt med hensyn til konteksten til dompap-hannen: Sne som et blødt lag på grene og på rønnebær - og: Sne som noget der drysser ned gennem luften. 

   Det endte med den her akvarel som jeg faktisk er rigtigt tilfreds med.

Den dalende sne blev lavet med afmaskningsgummi i små dråber spredt over luft-fladen, og området derefter overmalet med en lys blå farve i chanceringer som så udstiller snefnuggene når gummiet gnubbes af.

   Det andet har jeg prøvet før: at lægge sne på grene og andre udendørs vinterflader. Det gøres ved at lade områderne med den landede sne i motivet stå umalet. Og så markere skygger og former i sneen med meget svagtfarvede linjer og flader af en lys blåviolet vandfarve-blanding.

   Og så prøvede jeg noget lidt nyt med rønnebærrene delvist dækket af sne: de fik forskellige farver og strittede i alle retninger.

   Det gav ekstra liv.

   Med de efterhånden relativt mang dompap-hanner jeg har malet, så var det ikke den helt store udfordring at give selve den akvarelmalede fugl stående oven på klasen med tæer i sne det udtryk den skulle have, og som den inviterede til i referencefotoet.

Og så er det lige at serendipiteten kommer ind fra højre. For jeg har lige siddet og skimmet og skummet motiver og billeder fra Harald Henriksens søns hjemmeside med alle de billeder faderen har malet. 

   Og der var jeg stødt på både et farvetræsnit og - som forarbejde til træsnittet - en akvarelmalet skitse med rødbrystede dompaphanner på grene klædt i sne som motiv:

Akvarelskitse - forarbejde til det følgende træsnit

Det færdige træsnit, ca. 1947