Akvarelmaleriets mysterier (63) - fra dompap-akvareller til det at male akvareller af pattedyr med pels

De foregående indlæg har i vist at det at male fugle er jeg blevet ret god til, når jeg selv skal sige det.

   Og min serie af dompap-akvareller på det seneste er jeg ret tilfreds med. Endnu et motiv i serien står i kø på min bestillingsliste til mig selv: Dompap-par på rede med sultne unger.

Her link til de to foregående indslag om dompap-akvareller:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/08/akvarelmaleriets-mysterier-61-dompap.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/08/akvarelmaleriets-mysterier-62-nar-der.html

Og jeg er også blevet mindet om at dompap, både han og hun, er et yndet motiv hos andre (akvarel)malere. Fx fik jeg tilsendt denne skitse af Harald Henriksens søn, der viser et dompap-par tegnet og farvelagt af J. Th. Lundbye, en kunstner fra første halvdel af 1800-tallet hvis naturalistiske stil og motivvalg faderen Harald Henriksen var inspireret af: 

J. Th. Lundby: Dompap-par,
favelagt tegning, (årstal?)

Og fruen fandt en bog frem som jeg glemte jeg havde fået forærende til Jul: "Vinterfugle", af den kendte og meget dygtige svenske fuglemaler Lars Jonsson.

Og hvad er motivet på forsiden? Ja, naturligvis ... dompap i sne:

Her nogle flere af Lars Jonssons fremragende dompap-akvareller:

Jeg bemærker hvor meget Lars Jonsson gør ud af 'naturkonteksten' - et tæt buskads af grene (med sne), som i sammenligning med mine dompapakvareller, fylde væsentligt mere af billedfladen. 

   På fotos af kunstneren hvor vi ser ham male, kan man se at hans akvareller også ofte er malet i et meget større format (ligesom mange af Fynsmaleren Johannes Larsens fuglebilleder):

Lars Jonsson maler andefulge i akvarel

Min sidste egenproduktion inden for akvarelmaleriet, er det her - en gave til et sølvbryllupspar:

Akvarel: Schæferen Baloo møder killingen Samson.
2017. (egenproduktion)

Det var efter et foto, så det grænseoverskridende, men fredlige natur- og kultur-møde som vises i akvarellen, er autentisk.

   Og de to artsforskellige dyr har det efter sigende godt sammen her et år senere.

Det nye her - det der var udfordringen - var at male schæferhundens pels - som både er strid, blankt skinnende - og chancerende fra sort til gråt til brunt.

   Efter konturtegningen lagde jeg tynde striber maskeringsgummi i de områder hvor lyset skulle spille med i pelsen.

   Derefter lagde jeg en tynd undermaling vådt i vådt hvor grå, okker og brune nuancer i et tyndt lag fik lov til at flyde sammen hen over hoved og krop og poter - diffust svarende til områder i pelsen i referencefotoet.

   Derefter byggede jeg pelsen op ved at male tynde linjer i stadig mørkere farver i flere lag vådt i tørt.

   Derefter gnubbede jeg gummiet af, og malede oven på de papirhvide linjer med  tynde lyse gullige og brunlige farver.

Jeg har med mellemrum i de senere år forsøgt at male dyr med pels. Og det er gået godt når pelsen er korthåret og blank som fx denne hest til min niece som den gang var heste-pige i 14 års alderen:

Den brune her var malet efter et fotografi. Pelsen er korhåret og blank, og man oplever ikke pelsen som en samling hår.

   Ligesom det følgende med en korthåret sortpelset hest (fra foto) som motiv:

 

Det blanke genskin i pelsen her er opnået ved at maskere områder med gummi, som derefter er gnubbet af og malet over med en meget tynd lys blågrå akvarel        De følgende to hesteakvareller er malet med hhv. en akvarel og en japansk tuschtegning som referencebilleder:

Jeg har også for flere år siden prøvet at akvarel-male vores kat Fister som har en 'rigtig' tyk, langhåret og farvechancerende pels:

Ingen af dem blev rigtig vellykkede, syntes jeg, så der udestår nogle nye forsøg med Fister-akvareller ved en senere lejlighed.