Akvarelmaleriets mysterier (60) - akvareller med sten på strand ved vand i vejr

Sådan set er det en nærmest fortærsket klassiker: at male sten på strand ved vand i vejr. Jeg har inden for de sidste par uger, malet tre akvareller med det motiv.

   Og lidt overraskende for mig selv: Jeg er faktisk ret glad for dem.

   Og fruen ville ikke have at jeg bare forærede dem bort til en af damerne fra morgensvømme-folket i Asnæs svømmehal.

   Her er de:

Akvarel: Ordrup Næs Strand med udsigt mod nordvest til Næbbet

Akvarel: Ordrup Næs Strand - med udsigt til Næbbet (2)

Akvarel: Ordrup Næs Strand - udsigt mod skrænten med Kårup Skov

Jeg vil ikke forsøge mig med detaljerede tekniske analyser. 

   Alle tre akvareller er baseret på fotos jeg tog på den samme dag - for vel mindst en måned siden. Fra stranden på Ordup Næs syd- og sydvestside.

   Valget af den høje horisont gjorde at jeg ikke behøvede at tage mig alt for omhyggeligt af de hvide skyer på den blå himmel - samtidig med at stenene som gjorde motivet interessant, jo fik mere plads i for- og mellemgrund.

   Fidusen ved disse fotos var at det på stranden var klart solskinsvejr omkring klokke 12 i juni måned, og at der dermed var der sat godt med lys og skygge på stenene. Lys og skygge giver rum og dybde.

   Jeg gik også efter at få noget af havets hvide bølgebrus med i akvarellerne - fra de fotografiske forbilleder. Det at det hvid skum med lidt blåt vand tynder ud ind mod den lave sandstrand, var en del af den maleriske udfordring. 

    

Googler man: 'stones by the seashore' sammen med: 'watercolor', dukker der rigtig mange 'billeder' op med det motiv. 

   Som genremotiv er vi nok meget tæt ved 'kronhjort ved skovsøen'-billeder, tænker jeg.

   Her nogle af dem jeg googlede - og der er mange gode og malerisk interessante:

Men jeg synes på den anden side ikke jeg har noget at skamme mig over hvad angår egne akvareller - i den kontekst.

   Og min lærer på flere akvarel-kurser fra de seneste år - Ane Grete Aagaard - gav mig også ros for akvarellerne ovenfor: "Du er ved at finde din egen stil", skrev hun på Facebook. 

   Det er jeg glad for at høre fra hende.

Men motivet med 'sten på strand ved vand' har jeg også et særligt forhold til.

   Det eneste maleri jeg nemlig har købt på auktion, er det her - som også er en akvarel - og i stort format (62x47cm):

Thorbjörn Zetterholm. Kystmotiv. 1975

Motivet er malet i næsten fotografisk stil - og dog slet ikke. Og min betagelse og fascination er på 9,5 - på en kunst-skala fra 1 til 10.

   

Kunstneren Thorbjörn Zetterholm er fra Sverige - og var for mig helt ukendt da jeg ved et tilfælde så billedet annonceret til auktionssalg. 

   Og hans årstal er: 1921-2007, så  han blev ganske gammel.
   Det her billede er som det fremgår, fra 1975. Men har flot bevaret farverne og det hvide papir er ikke gulnet.

   En googling af Zetterholm viser at han er mindst lige så ukendt for nutidens Sverige, som Harald Henriksen er for nutidens Danmark. Eller nok mere.

   Det vrimler i hvert fald ikke på nettet med andre lignende flotte akvareller fra hans hånd.

   Her kørte jeg på følelsen af fascination og æstetisk betagelse da jeg bød på det på en auktion i Stockholm - og fik det med et bud på det dobbelt af vurderingen som var sat til 1000 sv. kr..

   Jeg har skrevet om købet af Thorbjørn Zetterholms akvarel her, og om hvad en research på nette ellers kan give om ham (der er mange tomme billedrammer fordi jeg på det tidspunkt ikke vidste hvordan jeg skulle indkopiere billeder i min blog; forhåbentlig får jeg taget mig sammen til at genindsætte de forsvundne billeder igen ved lejlighed):

/petersudsigt.blogspot.dk/2015/09/akvarelmaleriets-mysterier-49-om-mit-kb.html

Selv har jeg også af og til tidligere brugt 'sten på strand ved vand i vejr' som motiv. Her er de.
   De to første er malet som gaver til venner - og har som referencebilleder fotos jeg har fundet på nettet:

Akvarel: Stranden ved Stevns Klint (egen produktion)

Akvarel: Musestenen ved Vemmetofte strand (egen produktion)

Akvarel: Sten og måger ved havet (egen produktion)

Den sidste akvarel med sten og måger på pæl er som man siger, 'fri fantasi'

   Specielt den midterste akvarel med 'Musestenen' lægger sig stilmæssigt op af de tre seneste fra Ordrup Næs-stranden.

Og nu jeg lige er igang:

  I det forrige indlæg om Anne-Marie Steen Petersens computergrafisk bearbejdede billeder indgår der sjovt nok også 'sten ved hav' som en del af motivet:

Anne-Marie Steen Petersen: Helsingør-Helsingborg-færgen

Anne-Marie Steen Petersen: Kystmotiv ved Ålsgårde, Nordsjælland.

Så simpelt kan det også gøres!

Om Anne-Marie Steen Pedersen ikke-satiriske billeder - i anledning af afslutningen på en udstilling og præsentationen af mine to køb

Anne-Marie Steen Pedersen? - Nåh jo, hun er en af Politikens mange gode satiretegnere, men dog i andet geled efter Als.

   Hendes dagsaktuelle avistegninger har en markant grotesk-naturalistisk stil, som gør at man straks kan genkende en illustration til en avisartikel fra hendes hånd:

Men min interesse for hende som tegner/kunstner blev først for alvor vakt sidste år ved denne tid hvor der dukkede billeder op på facebook fra en udstilling hun havde holdt et sted i Nordsjælland.

   Det var ikke satiretegninger, men grafisk forenklede tuschtegninger - sådan oplevede jeg det - der så var farvelagt i markante kontrastfulde rene flader inden for de sorte konturstreger der definerede motivet. Og farverne var afdæmpede - det modsatte af pang-farver.

   Og stilen var, ja hvad skal man sige, vist en slag virkelighedsforpligtet form for 'naiv' naturalisme som gav mig associationer både til japansk grafik fra første halvdel af 1800-tallet (Hokusai, Hiroshge) og til stilen (manga) i de japanske tegnefilm inden som jeg har været fan af de sidste mange år (Hayao Miyazaki).

   Jeg oprettede en mappe på min computer under hendes navn hvor jeg samlede så mange af disse billeder og lagde ind.

   

Det er ikke malerier, det er en form for grafik som er en kombination af sort kontur-tegning efter virkeligheden (by og natur) som derefter er farvlagt via et computerprogram - en slags computergrafik.

   Jeg mailede til Anne-Marie for at få opklaret hvordan hun arbejde og hvad hendes teknik var. Hun svarede:

Kære Peter, tegningerne er tegnet på stedet med ballpencil på nobret, farvet papir. Så er de scannet ind og derefter viderebehandlet i computeren. Med farvelægning, videretegning etc.

   Jeg har en meget dygtig og erfaren trykker, der trykker dem digitalt. Det er ikke helt billigt, men det giver et flot resultat, meget bedre og langt mere holdbart end offset. De trykkes på en selvklæbende plasticfilm, der klæbes på tykt pap. Det hele er såvel omstændeligt som bekosteligt, men til gengæld kan du lave flere eksemplarer, så samme måde som med grafik.

   Jeg har valgt at lave ti af hver, og det betyder, at jeg garanterer for ti eksemplarer. Jeg kan jo ikke forhindre nogen i at lave kopier af dem, men da jeg ejer filerne, vil man aldrig kunne lave dem helt så smukke. For en sikkerheds skyld underskriver jeg dem med blyant, lige som grafikere gør, når de laver et træsnit eller et litografi. Venlig hilsen, Anne-Marie

Selv om det altså slet ikke var akvareller, så var der alligevel noget 'akvarelagtigt' over dem - ligesom der er over Harald Henriksens farve-træsnit.

   Her viser jeg nogle af dem, så man kan forstå hvad hun og jeg taler om og hvorfor jeg blev 'betaget':

Hvad er det der gør dem fascinerende? - En kombination af træk:

   Det er den klare streg i de optegnede konturer. De fine klare og 'følte' farver, som alle er bløde, lidt melankolske blandingsfarver - altså ikke klare primærfarver eller komplementarfarver.
   Og så er det udnyttelsen af kontraster i farvelægningen -  i næsten alle billeder er der noget hvidt der lyser og giver målestok for de andre farver.
  Og så - og ikke mindst: de uprententiøse hverdagslige - ikke opmærksomhedskrævende motiver. Perspektivet er altid fotografisk korrekt.
    Der er lidt japansk manga-tegnefilm-stil over billederne, synes jeg. En stil jeg jævnligt har skrevet om fordi den i den grad har givet mig glæde ved synet af.

   Jeg googler lidt, og finder dette japanske træsnit som i den grad illustrerer slægtskabet:

"Lingering Snow at Hikone Castle" by Kawase Hasui

Jeg er jo ikke kunstsamler - men efter at jeg alligevel blev det i en sen alder - af Harald Henriksens farvtræsnit og akvareller, så er jeg åbenbart blev 'blødt op' hvad den mani angår.

   I hvert fald endte min betagelse af Anne-Marie Steen Petersens computergrafik så med at jeg denne sommer regulært købt to billeder fra hendes seneste og nu afsluttede udstilling på Galleri Orange i Helsingør, billeder som jeg er rigtig glad for.

   Sådan ser de ud:

Fornemmelsen af et visuelt og motivisk slægtskab med japanske træsnit, er ikke mindst i de her to billeder slående, synes jeg. 

   Og billeder hvor man ser det sner - som en del af motivet, er sjældne i europæisk maleri, men ses ofte i de japansk træsnit.

   Her et par eksempler:

Berømt er også de mange forskellige japanske træsnit med 'bølger'; mest kendt er Hokusais 'Bølgen'.

   Det som jeg imidlertid synes er slående for den japanske tradition for hvordan man viser bølger, er at de laver sig nogle 'formler', stereotype visuelle udtryk som de så kan variere - både i det enkelte motiv - og fra billede til billede:

Det er ikke svært at se stil-ligheden med bølgerne i Anne-Maries kystmotiv fra Ålsgårde.

Jagten fortsætter - på Harald Henriksens klintemotiv i to af hans gipsplade-farvetryk

I det foregående indlæg forsøgte jeg at finde ud af hvilken ler-klint der kunne være motivet til de to farvtryk lavet med gipsplader som Harald Henriksen producerede i 1948, en teknik han eksperimenterede med i nogle få billeder i 40´erne.

Anledningen var at jeg havde anskaffet mig et billede som jeg først troede jeg allerede havde - fordi motivet var næsen identisk, men som - viste det sig - var større, med flere detaljer og farvenuancer end det tryk der hang på min væg i forvejen. 

   Og selv om motivet var nogenlunde det samme, så var der en 'sektion' mere med af klinten i den større version, og skyerne på himmelen var også aftegnet meget tydeligere i det nyerhvervede tryk.

Mit først tryk - 21 x 28 cm

Det nyerhvervede større tryk: 39 x 49 cm

Jagten endte i første omgang med at jeg følte mig overbevist om at motivet var Lundsgård Klint ved Kerteminde, et motiv han faktisk havde brugt i en af sine tidligere akvareller, dog kun placeret i landskabets baggrund:

Harald Henriksen: Kerteminde Klint

Der er imidlertid kommet et nyt overbevisende forslag fra sønnen Hans' frue der har noteret at motivet kunne være det samme som J.Th.Lundbyes berømte og monumentale ‘Kitnæs klint‘ fra 1843:

J. Th. Lundbye: En dansk kyst. 1842-43.

Motivet til klinten i maleriet formodes at være den nordvendte Kignæs-skrænt i den nordlige ende af Færgelunden på østsiden af Hornsherred ud for Frederikssund by.

I bogen Nordsjællandsminder af Godfred Hartmann, side 109, beskrives hvordan Lundbye i sommeren 1842 sidder ved skrænterne af Kitnæs ved Jægerspris og gør forstudier til det monumentale værk – et nationalt stykke – han ville male. Det blev til mange skitser, og han beskrev trofast sin færden i sin dagbog: “Jægerspris Færgegaard, den 20. Juny. Vi tog over med Færgen, og jeg malede strax en lille Skizze henne ved Klinten."

J. Th. Lundbye: Fosrstudie til 'En dansk kyst'

Hvis man har svært ved at genkende klinten på Harald Henriksens to snit - fra J. Th. Lundbyes maleri, så må man bare konstatere at Lundbye har taget sig nogle gevaldige kunstneriske friheder i den endelige version, som det næsten et år at færdiggøre.

   Et foto af klinten, taget for nogle år siden af Haralds søn, viser motivets reelle proportioner.

 Foto af klinten ved Kitnæs, 2008 

Der er flere  gode argumenter for at det er den klint der også er motivet for Harald Henriksens gipsplade-snit:

• At der faktisk i horisonten til venstre i Harald Henriksen trykkene kan ses en kyst som også ses både i fotoet og i de to Lundbye-malerier oven for.
• At Harald Henriksen i mange år har malet både akvareller og træsnit med Hornsherred-landskaber som motiv, især landskabet omkring Bramsnæs Vig.

• At Harald Henriksen var en stor beundrer af J. Th. Lundbye, og i andre af sine billeder med klinter også har valgt steder som J. Th. Lundbye ligeledes har brugt som motiv: Røsnæs-klinterne.

Her to Lundbye-skitser af Røsnæs-klinterne:

Her nogle af Harald Henriksens akvareller med motiv fra Røsnæs-klinterne:

Jeg nævnte i det foregående indlæg om 'jagten' at Harald Henriksen var inkarneret friluftsmaler, og at han stort set altid malede sine akvareller on location. 

   I et af de fotos jeg har lånt fra hjemmesiden som viser ham sidde udendørs og male en af sine akvareller, kan man (måske) se ham male det motiv som jeg har hængende derhjemme:

Harald Henriksen: Maj i Høsterkøb, 1944

Harald Henriksen maler ude i naturen, 1948

Årstallene passer ikke, og baggrunden for frugttræerne er heller ikke den samme. Men alligevel ... Vi er tæt på.

Harald Henriksen - to nyerhvervede farvetræsnit til samlingen - og jagten på et motiv

For nylig fik jeg tilbudt at købe to farvetræsnit af Harald Henriksen som jeg ikke havde i samlingen, og som heller ikke blev vist på sønnen Hans´ hjemmeside der har ambitioner om at vise alle hans værker.

   Og jeg kan stadig ikke lade være med at tænke: At man kan købe så stor, god og original kunst fra første halvdel af 1900-tallet, så billigt.

Jeg viser det første træsnit her:

Vinterlandskab med åløb, 16 x 24 cm.

Farvetræsnittet er usædvanligt ved sin skitseagtige enkelhed. Og helt umiddelbart ville jeg ikke straks tænke "Harald Henriksen" ved synet af det.

   Den slags træer og buske uden blade og med skråt opadvendte 'javerter', kan jeg ikke genfinde hverken i hans akvareller eller andre træsnit.

   Det er jo uden titel og jeg har kaldt det "Vinterlandskab med åløb".

   Men meget smukt - med suveræn udnyttelse af farvetræsnit-teknikken. 

 

Harald Henriksen har lavet flere både akvareller og træsnit hvori indgår et udsnit af et åløb, men ofte er åen en del af et motiv med en bro eller en anden artifakt, og det her inviterer jo ikke til en umiddelbar genkendelse som mange af hans andre billeder.

Her er det andet "træsnit" jeg erhvervede i denne omgang:

Kystmotiv med træbevokset lerklint. 39 x 49 cm

Når jeg har sat betegnelsen "træsnit" i gåseøjne, er det fordi det nok er et "-snit" - altså et tryk af en slags, men teknikken er tydeligvis en anden end Harald Henriksens normale 'rigtige farvetræsnit' - både når man ser på variationen i farverne og på konturtegningen med tuschtynde profillinjer (fx omkring planternes blade).

   Stilen kunne minde om en avanceret tegneseriestil - og er på en måde mere 'japansk' end hans øvrige træsnit.

Motivet er et udsnit af en på toppen træbevokset lerklint med sandstrand foran der vender ud mod noget hav af en slags. 

   En del af klinten en faldet ned og skaber en plantebevokset skrænt ved overgangen til stranden. 

   I baggrunden helt ude ved horisonten ses en ø eller en anden kyststrækning (hvis vi befinder os inde i en fjord eller bugt). 

   De meget naturalistiske cumulus-skyer nederst på himmelen, er meget suverænt fremstillet - og helt unikke i HH´s træsnitproduktion.

   Man bemærker den store sten i strandkanten som - sammen med 'øem' i det fjerne og cumulusskyerne - giver tyngde til venstre side af billedet. Og man noterer de to røde høje planter ("javerter") som er placeret i et af krydspunkterne for billedets gyldne snit. 

Lige da jeg så et foto af det her billede på en mail, tænkte jeg at det havde jeg da allerede hængende på væggen i stuen. Men så ... 

G106. Klint, ca. 1948. Farvetryk på gipsplade. 21 x 28 cm

... Så, nej!

   

Det jeg havde i forvejen, ligner godt nok det nyanskaffede både i motiv, tryktenik og stil, men det er væsentligt mindre i format, og der var brugt færre farver især i den del af klinten der er faldet ned og blevet skrænt.

   Øen - eller hvad der nu er i baggrunden - er næsten den samme. Men der er ikke en stor sten på stranden, og den to-delte røde plante står her mere frit og er placeret mere ind mod midten af billedet. 

  Også den sorte tørre tang på stranden ligger anderledes, og der er kun to 'bølger' af den i sandet.

  De fine cumulus-skyer mangler også i den her mindre udgave.

For mig ser det ud som om G106 er en skitse - et forarbejde med et udsnit - til det større og mere detaljerige tryk som jeg nu har erhvervet. Men samme teknik er brugt til dem begge. 

   Forestillede man sig at der lå fotos til grund for de to, så er G106 et nærbillede af venstre side af motivet i min udgave, og 'kameraet' er flyttet til venstre inden det større udsnit er fikseret på filmen. 

   Altså man kan forestille sig at totalen er taget først, og derefter har fotografen flyttet sig lidt til siden og har zoomet ind.

Jeg har pr. mail fået nogle forklaringer af Haralds søn Hans som jeg jo straks måtte introducere til de to billeder; herunder spørger jeg om han ved hvad det er for en klint vi ser, og om det måske skulle være Nekselø ud i horisonten:

Tak for dine hyperinteressante nyfund.
Det har altid undret mig hvorfor han lavede to udgaver af “Klint”, i to forskellige formater (39 x 69 og 21 x 28).
Og de er jo forskellige, altså det ene ikke et udsnit af det andet.
Det lille vedhæftes (bemærk han har skrevet Tryk 1)
De er begge trykt på gipsplade, en teknik han begyndte
at eksperimentere med på sine ældre dage. Sikkert fordi gipsen er nemmere at arbejde i, der skulle bruges færre hånd/armkræfter. Det må også være blevet lettere at lave de mange fine konturstreger.
Han støbte selv gipspladen på en tyk glasplade på sit arbejdsbord. Siderne opbyggede han af modellervoks. Et herligt roderi.
Jeg undres også over hvordan han fik de fjerne lavtliggende cumulus-skyer frem, dem lige over øen, de må næsten være malet på med pensel – hvad tror du? Det er sådan en fin detalje. De ‘røde plantejaverter’ er rødbynke, de gule er regnfan.

Jeg holder meget af begge træsnit, men nok mest af det lille.
Jeg ved ikke hvor det er, men Nexeløbugten tror jeg ikke på.
Det er en fejl at kun det ene er med på hjemmesiden.
“Åløb” er helt ukendt for mig. Det er meget smukt i sin enkelhed.

En af glæderne ved at samle på Harald Henriksens træsnit og akvareller, er at han jo akvarelmalede og træsnittede sine billeder så motivet som regel var umiddelbart genkendeligt, en form for naturalisme med rødder i guldalderens malerkunst. 

   Det gjaldt især akvarellerne som han malede stående ude i naturen med sit staffeli og sine vandfarver. Han var i den grad ægte 'friluftsmaler' - ligesom 'fynboerne' og mange af de franske impressionister. Og han malede trofast "hvad han så" derfra hvor han havde stillet sig og sit staffeli op:

Denne forpligtelse som Harald Henriksen tydeligvis følte over for motivet som et stykke konkret, genkedelig dansk natur, betyder at det har været muligt for sønnen at stedbestemme mange af motiverne, især dem med identificerbare bygninger eller 'udsigter' fra bestemte locations. 

   Da vi jo har sommerhus på Ordrup Næs - nederst i Sejr'bugten og kun få kilometer fra et stråtækte lille bondehus ved Vindekilde Strandvej hvor Harald Henriksen selv tit boede til leje om sommeren, så kan vi jo i hans billeder identificere og genkende mange motiver fra de smukke landskaber som omkranser Vejrhøj, og som har Nekselø-bugten som en del af motivet.

   

Hans akvareller (som jo var unika) blev ofte også 'genbrugt' som forarbejder til træsnittene. 

   Men tydeligvis forholdt han sig ret frit til akvarelmotiverne - der skete en for træsnit-teknikken nødvendig forenkling af motiv-elementerne - både deres farver og forme (Cezanne-inspiration?). Og ganske ofte genbrugte han motiv-elementer fra de malede billeder til nye og senere træsnit. Og han forholdt sig i øvrigt ret frit til både de skitsetegnede og de malede 'forbilleder'.

   Specielt hvad angår hans akvareller der viser 'cityscapes' fra Københavns hektiske gadeliv og trafik, så kan de næsten kun være lavet med brug af fotografier som støtte for detaljer, farver, skygger, synsvinkler og proportioner i motiverne. Som i det her fra Vesterbrogade:

A163a Vesterbrogade, ca. 1947. Akvarel 38 x 52 cm

Det helt naturlige spørgsmål er selvfølgelig så: Hvad er det for en klint vi ser i de to gipsplade-farvetryk?

   Sandsynligvis er motivet fra Sjælland eller Fyn. Mange af hans akvareller er med motiv fra Røsnæs-klinterne. Men de er uden træbevoksning på toppen, så de er ude. 

   En enkelt akvarel viser muligvis den samme lerklint som de to træsnit, men i akvarellen er klinten placeret som bagrund (og gengivelsen her er ikke for god): 

A 106a. Kerteminde Klint, september 1940. Akvarel 23 x 28 cm

Ved billedsøgning på  nettet prøver jeg at finde fotos af lerklinter på Sjælland som kunne udgøre motivet, altså den gang for 70-80 år siden. 

  Men uden resultat. 

  Så søger jeg lerklinter på Lolland-Falster og Fyn, og her dukkede der mulige kandidater til motiver op.

  Her de bedste tre bud:

Røjle klint, Nordfyn

Resle klint, Nordvestfalster

Pomle Nakke, Nordøstfalster

Ingen finder nåde for sønnens vidende blik. 

   Jeg appellerer til vennerne på facebook. Og får to nye bud: Strandgård klint ved Faxe Ladeplads, og Lundsgård klint ved Kerteminde.

Strandgård klint, Faxe Ladeplads

Af andre fotos af Strndgård klint at dømme, så er den ikke høj nok til at det kan være den.

   Men så finder jeg tre forskellige fotos af det der indtil videre er det bedste bud på motivet:

Lundsgård klin ved Kerteminde

Lundsgård klin ved Kerteminde

Lundsgård klint ved Kerteminde

Jeg forelægger dette bud for sønnen Hans, et forslag som jo faktisk stemmer overens med den akvarel hvis motiv som vist ovenfor er "Kerteminde klint".

   Ifølge sønnen var Harald Henriksen på lokaliteten i 1940. Problemet er at "øen" eller "kysten" i horisonten i begge billeder ikke passer med virkeligheden.

   Jeg citerer svar fra Hans:

Kerteminde klint er ikke noget dårligt bud. Se akvarellen vedhæftet.

Han var der faktisk i 1940. Akvarellen tilhører Frau Yvonne Beguin i Hamburg.
Men der er et alvorligt problem: hvad er så baggrundslandskabet? Øen eller halvøen?
Jeg har set på kortet og iøvrigt selv været på stedet for et par år siden.
(Det er for resten et af de få motivsteder jeg har været på, som ikke er
ændret, men ser ud fuldstændig som for 77 år siden).
Og der er ikke andet end vand at se til venstre for klinten. Romsø og Sprogø kan det ikke være.
Så vi er altså ikke kommet det nærmere. Med mindre det fjerne land er noget han har komponeret frit ind.
Det forhold at der er to udgaver hvor motivet ses i lidt forskudt perspektiv er mystisk. Det må være sket hjemme i arbejdsværelset.
Måske har han manipuleret lidt med de enkelte elementer i motivet, samtidig med at han skulle lave det i mindre format
Der må findes en original akvarel eller bare en skitse. Jeg har været det hele igennem uden resultat.
Og bare jeg havde spurgt ham – jeg stod jo lige ved siden af og så ham bakse med det.
Jeg glemte måske at nævne at på gipsplader blev det trykt direkte på den hvide karton, altså intet silkepapir der skulle klæbes op. Også en abejdsbesparende teknik.
Vi må lede videre.

Jeg tænker følgende: 

   Jeg tror det er "Kerteminde-klinten"/"Lundsgård-klinten" der er motivet. 

   Umiddelbart tror jeg det mindre gipspladetryk af motivet er det første, og at det støre, mere gennemarbejdede og detaljerede tryk er det andet.

   Jeg tror at 'øen' i horisonten til venstre er udtryk for at Harald Henriksen hjemme frit kunne komponere (og dermed også supplere) motivet uden at være bundet af virkeligheden - ligesom ved træsnittene. 

   For kompositions og harmoniens skyld har han til de to nye gipspladetryk tilføjet et stykke 'kyst' i det fjerne  som kunne give mere motivisk tyngde til venstre side af billedet (sådan som 'Nekselø' fungerer i mange af akvarellerne med motiver fra landskabet omkring Vejrhøj i Odsherred).

   Det kan også tænkes at han havde tegnet flere skitser, fundet frem fra arkivet, hvor han har stillet sig forskellige steder på stranden neden for klinten, og altså har tegnet både en total-skitse og en indzoomet skitse (fra en lidt anden vinkel) af motivet - præcis som hvis han havde taget flere billeder af klinten med et kamera. 

   Faktisk var det lidt det same han gjorde med de to træsnit fra Stejlepladsen ved Kattinge sø med titlen "Forår ved Kattinge sø": Det samme motiv, men set fra forskellige positioner.

Mig slår det også at de to versioner af klinten i gipsplade-trykkene er spejlvendt i forhold til de to fotos som man kan se ovenfor. 

   Det at spejlvende hele eller dele af et motiv, har Harald Henriksen gjort flere gange i forbindelse med farvetræsnittene, så det kunne han også meget vel have valgt at gøre her - mens han har graveret motivet ind i gipspladen hjemme på Frederiksberg 8 år senere.

Spørgsmålet er nu til sidst hvor mange af den slags eksperimenter med farvetryk på gipsplader Harald Henriksen i øvrigt har lavet.

   Jeg har fundet tre yderligere på HH-hjemmesiden:

G082. Huse omkring en kirke, ca. 1942. Farvetryk på gipsplade
23 x 30 cm

G090. Bindingsværkshus, ca.1944. 23 x 30 cm

G106. Stengærde, Svanninge kirke, ca. 1948.
Farvetryk på gipsplade, 21 x 28 cm

Det midterste G90 med titlen "Bindingsværkshus" er ganske vist klassificeret i billedarkivet som et "farvtræsnit", men så vidt jeg kan så må det også være lavet som et gipsplade-farvetryk; både tagets mange nuancer og de tydelige konturstreger omkring planterne tyder på det. 

Det fremgår af sønnens svar, at gipsplade-teknikken rent fysisk var mindre krævende end arbejdet med træsnittene, og at det muligvis var derfor at faderen eksperimenterede med teknikken i 40´erne.

   Men udtrykket i de her farvetryk er altså også markant forskelligt, både fra hans akvarellerne og fra de øvrig træsnit.

  De minder mere om regulær illustrationer hvor motivets konturer og skygger er tegnet/skraveret med tusch og så derefter farvelagt med akvarel. 

  Vores glimrende lokale tegner og akvarelmaler Jette Jørgensen bruger faktisk den teknik. Se her:

http://www.tegnerjette.dk/Tegnerjette/Mine_album/Sider/Nye_Stegetegninger.html

Til slut vil jeg vise en Harald Henriksen-akvarel - som jeg endnu ikke har købt, men stadig overvejer. Den er ikke dyr, men den er så gulnet at jeg nok kun ville lægge den i arkiv. så ....?!

Men hvilken provinsby forestiller akvarellen? Det er også spørgsmålet her.

   Fruens intuition og fabelagtige visuelle hukommelse siger: Korsør!