Sider

søndag den 11. marts 2012

Gunnar Saietz - en original og kreativ maler - med hang til blending

Gunnar Saietz! Hvem er det, og hvad laver han?
   - Han er en nulevende kunstmaler som bor i vores lokalområde! Og hans kunst fascinerer mig, og jeg er stødt på ham tidligere. Sidste år udstillede i vores lokale kulturhus. 
   Sådan ser han ud - han må stort set være jævnaldrende med mig, 3-5 år ældre, kan jeg læse mig til:


Jeg har jævnligt her på bloggen været inde på at de malere der optog mig mest var dem der havde hang til konceptuel blending når de malede - altså fx surrealister eller kunstnere der arbejdede med collager og montager - og andre blandingsformer.
   Fruen og jeg er medlemmer af den lokale kunstforening og har blandt andet for et par år siden deltaget i en af foreningen arrangeret tur til Firenze som vi havde meget stort glæde af at være med på. Både fornøjelsen ved det vi oplevede, ved mødet med en dansk superguide - Anne-Mette - og ved at være sammen med hovedsageligt jævnaldrende kunstinteresserede fra vores lokalmiljø.
  Ved kunstforeningens årlige generalforsamling, udloddes der til medlemmer der betaler fuldt kontingent, nogle kunstværker som bestyrelsen har indkøbt for foreningens overskud i løbet af året.      
   Sidste år kunne vi ikke deltage, og ærgrede os - fordi begge vores numre var blevet råbt op. Men da vi ikke var der in person og ikke havde givet fuldmagt til nogen, så missede vi chancen for at vælge.

I år deltog vi så, men - ak og ve og klage - vores medlemsnumre blev ikke udtrukket, selv om der var et par af kunstværkerne vi bestemt godt kunne have ønsket os at få med hjem.
   Men jeg vandt en af de kunstbøger der blev udloddet til sidst som en slags trøstepræmie. Titlen var: "Hallunker og Mutanter - og andre snurrige billedfortællinger af Gunnar Saietz."
   Bogen var fyldt med sjove, fascinerende, groteske, fabulerende billeder - midt i mellem surreslisme, fantacy og sciene-fiction. Billeder fra en anden verden - fra indre fantasiverdener og landskaber der blandes med en kritisk ironi rettet mod samtiden. 
   Og ikke at forglemme, set fra mit synspunkt: Mange af billederne som bogen viste, var malet med akvarel.
   Her er nogle af hans billeder hentet fra nettet:


I billed-bogen var der også nogle oplysende artikler om kunstneren, hans liv og hans kunstneriske "kontekst" - af Ole Lindboe.
   Som citat på titelbladet følgende af Aldous Huxly:
Verden er ikke bare mere mærkværdig end vi ved, men langt mere mærkværdig end vi kan vide.
Gunnar Saietz hører til de særligt kreative personligheder. Og uden at Ole Lindbo går i detaljer, så har Saietz´ barndom været præget at flytning, savn, flugt - og flere sprog.
    Forældrene var jødiske emigranter fra hhv Hviderusland og Letland 1907-08.
   Og han kommer fra en familie der nødvendigvis er kulturelt splittet mellem den østeuropæiske hjemstavn som de har forladt, og det nye nordiske land som måske ikke har taget alt for vel imod dem. 
   Det fremgår ikke af bogen, men de må jo være flygtet til Sverige under nazisternes besættelse. 
Gunnar Saitz citeres for at fortælle hvad der skete for ham da han kom i gymnasiet:
Man har brug for forbilleder i den alder, og det fik jeg på gymnasiet. Her åbnede der sig en ny stor verden inden for litteratur og billedkunst. Jeg havde mine russisk-baltiske og jødiske baggrund med mig som en næsten tung baggage, men nu komder noget nyt til, som virkede opløftende, befriende.
"... næsten tung baggage..."!!!

Bogen fortæller en dramatisk-romantisk historie om hvordan han i 1963 skulle have været gift med en jødisk kvinde, "et ægteskab som hans familie i høj grad bakkede op om" (underforstået: en slags jødisk "tvangsægteskab").
   Men han flygtede fra seancen, fortælles det, fordi han umiddelbart inden havde mødt sit livs store kærlighed, den franske maler Anne Marie Brauge, som han flyttede sammen med i Paris. Hun var katolik. Og hun var i perioder psykisk syg, men de levede sammen til hendes død i 2003. 
   De flyttede tilbage til Danmark 1970, og bosatte sig i Sydsjælland, kun ca. 20 km fra hvor jeg har boet de sidste 20 år.
   Der gik en del år før han blev rigtig anerkendt. Og nu er han vel delvist glemt igen - uden for connaisseur-kredse, som Kunstforeningen i Vordingborg.

Der er ingen tvivl om at hans kunstneriske gemyt og visuelle univers har rødder helt tilbage til Hieronymus Bosch og Francisco Goya. Også den superromantiske tyske maler Casper David Friedrich og den hviderussiske maler Marc Chagall har været stærke kilder til inspiration, ligesom en af den store surrealistgeneration fra 20-erne, Max Ernst, har været et meget direkte forbillede.
   Her en serie stærke, fascinerende billeder til sammenligning - et for hver af disse inspirationskilder:

Hieronimus Bosch
Francisco Goya
Casper David Friedrich
Marc Chagall
Max Ernst
(fortsættelse følger - bl.a. om Gunnar Saietz kone Anne  Marie Brauge)

1 kommentar:

  1. Anne Marie Brauge udstiller på Sankt Hans Hospitals museum fra onsdag den 28 marts fra 13 til 16. Og så hver onsdag til den 29 august.
    På Risskov psykiatriske hospital i Århus udstiller Anne Marie Brauge ligeledes.

    SvarSlet