Efter at jeg blev æstetisk forelsket i Harald Henriksens kunst - både hans farvetræsnit og hans akvareller - så vågnede mit 'samlergen' som jeg ellers troede sov den evige søvn her i min høje alder.
Det et 'gen' som tidligere har været tændt i længere perioder i forholde til mange forskellige områder siden jeg var barn: tegneserier, science-fiction- og krimiserier, selvsamlede dekorative strandsten slebet glatte og smukke, redskaber fra stenalderen, frimærker, især danske tofarvede - men også motivmærker med tegneseriefigurer som motiv. Og sikkert flere ting jeg ikke mere husker.
Efter jeg havde fundet det første HH-træsnit på et julemarskendisermarked december 2014, blev jeg klar over at fruen og hendes søster fra deres forældre havde arvet i alt tre Harald Henriksen-træsnit. Og jeg var næsten sikker på at kunstneren som jeg ikke havde hørt om før, også måtte være akvarelmaler.
Træsnittene kunne for en umiddelbar og overfladisk betragtning nemlig godt forveksles med akvareller, som man kan se af mit aller første fund:
Det førte til at "markedet" blev opmærksom på at her var en ny interesseret køber, så jeg begyndte at få uopfordrede henvendelser.
Og blandt dem fik jeg så også en henvendelse fra Harald Henriksens søn Hans Henriksen, som efter sin pensionering som overlæge havde gjort det til et livsprojekt at gøre faderens kunst synlig og anerkendt igen, efter at den stort set var gået i den kunsthistoriske og kunstfaglige glemmebog efter hans død i 1960.
Det endte med at jeg næsten fik fordoblet min samling af træsnit - med dubletter som jeg fik tilbudt til en urimeligt rimelig pris af sønnen.
Og glad var jeg.
Så fik jeg af en sælger som jeg tidligere havde købt HH-træsnit af, tilbudt det her store og smukke farvetræsnit med udsigt mod Rundetårns spir, set gennem gitteret på toppen af tårnet og med Kongens Have i det fjerne:
Hver gang jeg fik fingre i nogle nye Harald Henriksens-fund, udbasunerede jeg det begejstret på Facebook - med mange positive thumbs-up og kommentarer til følge.
En af reaktionerne var et genrøst tilbud fra en gammel ven og kollega Jan Krag Jacobsen - fra de glade dage i slutningen af 70´erne da vi begge var med i den lille gruppe af pionerundervisere på RUC der fik Kommunikations-uddannelsen op at stå.
Tilbuddet var en gave - en foræring.
Sådan så det ud - vel nok det smukkeste og mest spændende af alle de HH-træsnit jeg var stødt på indtil nu, syntes jeg lige da jeg så det:
Her i en version uden ramme og passpartout (de smukke blå farver i baggrunden er desværre næsten udvisket i den her fotoudgave):
Hvad kendetegner så dette farvetræsnits helt særlige kvaliteter?
Det gør først og fremmest den tydelige prægning i former og farver af hhv. forgrund, mellemgrund og baggrund, udtrykt gennem størrelsen af elementerne og styrken af farverne: de næsten helt sorte profilerede træstammer og og buske i forgrunden, de i størrelse meget mindre og i farve blødere grå profiler af træer og hækken i mellemgrunden, og så den bløde profil i douce rødbrun og blågrå af Frederiksborg slot i baggrunden.
Styrken i motivet gennem dybdeperspektivet fremhæves så ekstra gennem de mere intense farveflader: den smukt forårsgrønne parkgræsplæne, det lyseblå vand i søen og og de hvide skyer på den dueblå himmel.
Der er et utroligt liv og perspektiv i det træsnit.
Harald Henriksen viser sig her fra sin allermest suveræne side som træsnitkunstner - og demonstrerer at han fortjener det tilnavne jeg har givet ham i mit hoved: 'Den danske Hokusai'.
Og oveni kom så at sønnen kunne meddele at det var et træsnit han ikke kendte og havde set før (en sandhed med modifikationer, skulle det vise sig).
Stolt var jeg.
Og så er det at det begreb som om noget sammenfatter essensen i kreative begivenheder og kreative udviklingsforløb, dukker op: serendipitet: det heldige tilfælde med den omvæltende betydning.
Et frokostbesøg hos sønnen Han Henriksen for godt 14 dage siden endte med et tilbud om endnu en serie træsnit (en gave) som han havde liggende som dubletter, og som jeg ikke havde i min samling.
Og så kom den helt store overraskelse: om jeg ville have de to stokke ('blokke') i original som Harald Henriksen har snittet og brugt til at trykke træsnittet netop med motivet fra Frederiksborg Slots park som vist og beskrevet ovenfor:
Her kommer man midt ind i Harald Henriksens 'maskinrum': hans værksted, hans arbejdsmetode og hans fremgangsmåde.
Stokkene udgøres i virkeligheden kun en enkelt træplade som så er snittet på hver side. Han har malet og valset hver side individuelt i flere farver - i alt vist nok seks til det her motiv - inden trykningen.
Og så har han trykt dem et efter et på bagsiden af det meget tynde japanpapir som han brugte den gang: Det er så tyndt at når trykket er afsat, kan man ikke se forskel på hvad der er forside og bagside (jfr. senere om de spejlvendte træsnit).
Bagefter har han så egenhændigt klæbet træsnittrykket op på karton - med melklister (!), fortæller sønnen.
Det er altså helt korrekt og helt bogstaveligt ment når der på Harald Henriksen-træsnit altid med håndskrift står: "Eget tryk" til venstre for neden, mens signaturen står nederst i den modsatte side.
Det betyder også at hvert enkelt træsnit i en trykserie på måske 50, 75 eller op til 100 kan variere en del i farve - både styrke og tone.
Faktisk er hvert træsnit nærmest at betragte som en monotypi.
De fleste af Harald Henriksens træsnit og alle hans akvareller er lokaliseret, og det er ofte muligt at finde det sted hvorfra de er set.
Træsnittet med Frederiksborg slot i baggrunden er nok set nogenlunde herfra, men udsigtspunktet har ligget mere til højre - der hvor der nu ligger den nyanlagte barokhave - og de træer som er så dekorative i Henriksens træsnit, er fældet.
Og så var der altså syv yderligere træsnit med i gaven, Her er de (med én undtagelse er de her versioner lånt fra arkivet på hjemmesiden haraldhenriksen.dk).
Jeg giver dem løbende nogle karakteriserende ord med på vejen:
 |
| Plænen i Frederiksberg Have, forår, 1926 |
 |
| Plænen i Frederiksberg Have, vinter, 1927 |
De her to hører også til nogle af de bedste farvetræsnit Harald Henriksen har lavet med 'bylandskaber' som motiv.
De er store, og såvel motivisk som i måden at udnytte farver og former på er de jo klart beslægtet med det vist ovenfor der har Frederiksborg slot som baggrund og en park med træer i forgrunden.
Det de to træsnit demonstrerer, er jo også at Harald Henriksen tænker rationelt. Når først de to stokke er snittet til den første serie træsnit, så er det muligt at ændre farvelægningen så han 'nemt' også kan producere serie med en vinterudgave af motivet.
Harald Henriksen boede med sin familie fra 1918 til sin død 1960 i en lejlighed på Frederiksberg.
Hjemmet var på 1. sal i denne gule ejendom på Sdr. Fasanvej henne til højre på hjørnet af Mathildevej.
Hans arbejdsværelse hvor træsnittene også blev produceret, vendte ud mod Mathildevej, dvs. mod nord.
En række egnede motiver - både til akvarel og træsnit - lå dermed lige uden for hans gadedør, som de to vi netop har set oven for.
Her et andet fint vintertræsnit (som jeg altså ikke har (endnu!)) med et lokalt Frederiksberg Have-motiv:
 |
| Schweizerhuset i Frederiksberg Have, 1942. |
Det motiv genbruger han så da han får mulighed for at producere unika-vaser på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 50´erne:
I gaven fra sønnen til mig indgik også det her fra Frederiksberg Have som blev udstillet på Charlottenborg 1931:
 |
| Trappe i Frederiksberg Have, 1930. |
Billedet adskiller sig fra de fleste HH-træsnit ved at motivet står på højkant (vertikalt), hvor langt de fleste af hans farvetræsnit ellers "ligger ned" (horisontalt), som det her som jeg er meget betaget af:
 |
| Plov i sne, 1924. |
Det er et af Harald Henriksens aller tidligste farvetræsnit. Også det blev udstillet på Charlotttenborg (1925), og udviser en række af de træk som kendetegner en lang række af hans farvetræsnit gennem årene:
Det er et vinterlandskabbillede; en stor del af billedefladen er hvid - enten fordi det viser sne eller himmel; et "glemt" landbrugsredskab i profil skaber visuelt grafisk fokus i forgrunden; der er en markant perspektivisk dybde i billede, skabt uden linearperspektiv - alene gennem modellering af former og farver.
Billedet kunne nemt forveksles med en akvarel. Det er utroligt smukt i al sin enkelhed.
Og jeg synes det både er meget dansk og også - meget japansk.
Harald Henriksen var faktisk også - erklæret - stærkt inspireret af de berømte farvetræsnit af Hokusai og Hiroshige, skabt små hundrede år før på den anden side af jordkloden, og Henriksen havde ligesom impressionisterne i Frankrig dem hængende på væggen i sit arbejdværelse til inspiration.
 |
| Hokusai: Tama river in Musashi province, 1830-31 |
Men når man ellers kender hele Harald Henriksens produktion, så er "Plov i sne" bemærkelsesværdigt ved fraværet af et eller flere grafisk profilerede træer i forgrund eller mellemgrund, hvad man ellers ser i en meget stor del af hans senere populære træsnit med danske vinterlandskaber som motiv.
Som det her utroligt smukke med motiv fra Bognæs ved Roskilde fjord:
 |
| Bognæs vinter, ca. 1928 |
Umiddelbart er det følgende træsnit jo udtryksmæssigt beslægtet med det fra Bognæs, men 12 år yngre. Det hører dog ikke til hans allerbedste, synes jeg:
 |
| Rødovre kirke, ca. 1940 |
Svagheden er her at tyngden i motivet hvad angår både former og farver, ligger i baggrunden af billede, så man oplever at billedet bliver fladt, uden dybdeperspektiv - og ligesom tipper bagover.
Det følgende er til gengæld et af Harald Henriksens smukkeste store vinterlandskab-træsnit - trykt i mindst seks farver.
Det er i samme størrelse som de to fra Frederiksberg Have som blev vist ovenfor:
Det findes i en udgave med andre skrappere farver i HH-arkivet på
hjemmesiden:
De fleste er nu blevet genindrammet, hængt op og er en fornøjelse at gå og kigge på.
Men nogle dage inden gaven fra sønnen havde jeg af en tidligere sælger fået tilbudt endnu to billeder af Harald Henriksen: en akvarel som man kan se i det foregående indlæg, og endnu et træsnit som jeg ikke havde i samlingen:
Et af de mange med profilerede træer, en høstak og et landbrugsredskab som motiv i et vinter- eller meget tidligt forårs-billede:
Også det søgte jeg at finde i HH-arkivet - for at få titel og årstal, men fandt det ikke i første omgang.
Havde jeg endnu en gang fundet et træsnit som sønnen ikke kendte?
Nej, viste det sig. Og dog:
 |
| Træer, harve Bramsnæsvig, ca.1930. |
Det her er utvivlsomt trykt med samme to snittede blokke som min nyerhvervelse. Motivet er identisk, men jo spejlvendt.
Og farverne er heller ikke helt de samme, fx de to grønne nuancer i mellemgrunden er nogle andre, og høstakken er også farvet med mere lys og skygge her end i mit træsnit.
Hvad er historien?
Igen ser vi den rationelle Harald Henriksen i funktion.
Japanpapiret er jo så tyndt at det er muligt at spejlvende en ny trykserie hvor trykkene nu er udført på forsiden fremfor på bagsiden; og nogle få farver er ændret en smule.
Mit gæt er at mit nyerhvervede tryk er det originale, og det andet fra HH-arkivet er den spejlvendte anden udgave.
Og så blev jeg af Haralds søn gjort opmærksom på at den ene snittede blok, den med træerne i forgrunden, har været genbrugt i et tredje træsnit hvor der bag det forreste træ og foran høstakken er placeret en husgavl og nogle gæs og der er placeret en bondegård i baggrunden:
 |
| Gæs. Uden årstal |
Ialt på 29 farvetræsnit; dertil kommer de to som fruen har arvet, og det ene som søsteren har.
Af Harald Henriksen-akvareller har jeg seks.
Mit samlerhjerte svulmer af begejstring.
Min æstetiske hjernes belønningssystem er blevet oversvømmet med flowskabende endorfiner gang på gang de senere måneder: Høj på Harald Henriksen!
