Akvarelmaleriets mysterier (38) - i sne står birk og gran i skjul - og andre julehistorier om tips og tricks når man skal male vinterlandskabsakvareller

I det forrige indlæg - akvarelmaleriets mysterier (37) - sprang jeg den julespecifikke akvarelproduktion over. Det skriver jeg så om her.

Ud fra en amatør-akvarelmalers synspunkt der elsker at male "negativt" - dvs med stor udnyttelse af det hvide papir til at male "hvidt" med - så er sne og 'vinter-akvareller' af særlig interesse og en særlig udfordring.

   Sidste vinter blev det kun til to stykker af slagsen: dels et meget Harald Henriksen-agtigt og japansk inspireret billede hvor akvarellen er kombineret med tuschtegning, og dels en akvarel med et vinterlandskab der viste et juletræ i en granskoven med et tykt lag sne på grenene:

Den første var inspireret af et maleri jeg fandt på nettet. Og der er kun brugt to farver: en levret rød til solen, og varianter af gråt-til-sort;

   

Det andet var malet med reference til en af de mange instruktionsvideoer som dygtige akvarelkunstnere der tjener penge på at lave kurser i akvarelmaleteknik, havde lagt ud på YouTube.

   Ligesom det var specielt at jeg kombinerede akvarel med tusch i det første, så var det specielt for det snedækkede julegrantræ at den hvide sne var malet på med dækhvidt til sidst - og altså ikke et resultat af at papiret stod umalet sådan som sneen på jorden er malet.

Mange malede snelandskaber som man kan finde på nettet - akvarel, olie, eller akryl - viser ikke bare grantræer i landskabet, men også birketræer og åer eller søer med vand eller et isdække.

   Så det første skridt var at male birkestammer i sne:

Teknikken lærte jeg fra en instruktionsvideo i at male vinterjulekort med akvarel:

    Man finder sin pallet frem med gamle tørrede malingrester på og bløde dem en smule op med vand; derefter tager man et gammelt udtjent plastkort af dem man har hundreder af i skuffen, og stryger det fladt hen over palettens malede flader af forskellige farver, så der sætter sig uregelmæssige malingrester på siden af kortet; derefter stryger man siden af kortet fladt hen over papiret så det svarer til en birkestammes bredde, hvorved det afsætter noget af farverne på en måde så det grangiveligt ligner de mørke dele af barken på et birketræ.

   Smart, simpelt og virkningsfuldt.

   Tilbage var bare at lægge tynde blåviolette skygger i sneen som gav illusionen af vind-hulninger omkring den enkelte stamme, og så male vinterstrittende grene og kviste på stammerne.

Der var andre instruktionsvideoer fra samme akvarelmaler som demonstrerede andre teknikker til brug for vinterlandskabs-akvareller:

   Fx at lægge en tyk snedyne på et julegrantræ ved først at afmaske de hvide områder på det for-tegnede træ og derefter male det grønne på grenene nedenunder; derefter gnider man afmaskningsgummiet af og lægger violette skygger ind i de hvide områder, og eventuelt forstærke mørket i de grønne grene inden under.

Birketræerne i mellemgrunden er lavet som jeg havde lært det i første omgang. Og grantræerne i baggrunden blev markeret med tågede og udflydende blå skygger. Her ikke helt vellykket fordi de blev før mørke og for lidt tågede. 

   Fidusen ved illusionen om  vandet på søen i forgrunden er først og fremmest at man skal sørge for at der er afspejlinger i vandoverfladen fra træerne i mellemgrunden. Heller ikke det blev helt vellykket. Men det samlede resultat var alligevel et fremskridt i sammenligning med snebillederne fra sidste år.

Endelig blev de nylærte tricks og motiv-ideer brugt i denne akvarel som også er inspireret af et "postkort-forbillede" fra en 'how to pain watercolor'-video på YouTube:

Sidste år brokkede fruen sig over at "der manglede noget rødt" i snebilledet med grantræet jeg viste i starten af dette indlæg, hvilket foranledigede at jeg forsøgsvis lavede to versioner med "noget rødt" i.

Såvel den 'glemte kælk' som den 'halvskjulte nisse(hue)' fandt jeg på nettet og klippede ud. Det trick har jeg lært fra andre akvarelkunstnere der teknisk arbejder med "mixed media" som angiver at de altså har kombineret akvarellen med indføjede collage-elementer hentet fra andre billeder, medier og kontekster.

   Sådan så de ud, det "noget rødt" som jeg fandt på nettet og limede ind i snelandskabet - med mange 'likes' til følge da jeg viste forbedringerne på Facebook:

Også i år var der brok over snelandskabs-akvarellerne. "Hvor er Fister?" blev der spurgt fra Fisters fan-klub på Facebook (Fister er vores stor røde skovkat). 

   Så der var ikke andet at gøre end at finde en velegnet 'Fister' i bunken af fotos og så akvarelmale ham i de rette proportioner så han kunne sættes ind et passende sted i den sidste juleakvarel.

   Sådan! Fister sidder bare på stubben og venter på at der skal dukke en mosegris op fra et hul i søbredden:

Fisters Facebook-fanklub blev beroliget og kom i julehumør ved denne mixed media-collage. Der burde dog have været antydet en skygget hulning i sneen omkring træstubben den sidder på, lægger jeg nu mærke til.

Det at jeg fandt flere videoer om at bruge akvarel til at male julepostkort med vinterlandskaber som motiv, gav mig den ide at jeg jo også kunne male julepostkort til mine fire børnebørn og vedlægge deres julechecks:

Hermed et forsinket glædelig Jul til læserne af 'Peters Udsigt'.

Akvarelmaleriets mysterier (36) - endnu et akvarelkursus - med efterdønninger i form af katteportrætter og 'træningsakvareller'

For godt halvanden måned siden var fruen og jeg på endnu et akvarelkursus. Denne gang hed læreren Annelise Pio. Kursets titel var: "Blomster, portrætter, dyr".

   Både som underviser og i den teknik hun lærte fra sig var Annelise Pio meget forskellig fra Ane Grete Aagaard som havde været vores lærer på 2-dages kurset en måned tidligere.
   Annelise var mere kontant, men også  pædagogisk mindre tjekket.

   Hun var tydeligvis mere selvlært - i forhold til Ane Grete Aagaard der blandt andet havde en professionel uddannelse og praksis fra porcelænsmaling i sit CV.

 

Annelise Pio lignede på mange måder de akvarelmalere som jeg kan se på Youtube hvor man finder en overflod af watercolor instruktionsvideoer af især engelske akvarelmalere.   

   Disse videoer er typisk reklamer for undervisnings-DVD´er der er til salg på kunstnernes hjemmesider - og de giver anskuelig demonstration af forskellige teknikker og akvareltekniske løsninger på fx "et vinterlandskab" eller "iris" eller "birkestammer" ...  ja, der er næsten ingen ende på hvad man kan lære af tricks og fremgangsmåder her. Jeg har især trukket på dem i forbindelse med vinterlandskabbilleder (herom i et senere indlæg).
   Det er nemmere at lære fra dem end fra de mange akvarel-lærebøger jeg også har købt. Fordi spejlneuronerne jo er meget aktive når video-indslaget afspilles end når man bare læser en illustreret instruktion: Man lærer bedst ved at gøre som man ser en anden gøre mens vedkommende forklarer hvad han gør, hvordan han gør og hvorfor. 

Når jeg skrev "lignede", så var det fordi Annelise Pio helt bevidst under kurset omtalte forskellige akvareltekniske løsninger på de opgaver hun stillede, netop som "tricks" eller "tips" - noget jeg fandt meget sympatisk - blandt andet fordi det er præcis hvad der tit rent faktisk er tale om når det drejer sig om at lære at beherske akvarelteknik.

   Selv har jeg tidligere talt om "formler" - fx når jeg havde fundet ud af at male "fodtrin i strandsand", eller "bølger" eller "reflekser" i krukker, øjne, læber. Og det er sådan set det samme.

Mens jeg fik malet 6-7 akvareller på Ane Gretes kursus blev det kun til 2 på Annelises. Jeg måtte skippe andendagen, og undervisningsdagene var også en time kortere. Så jeg nåede kun en blomsterakvarel med et foto som referencebillede og et portræt som havde et af Annelises egne akvarelportrætter som forbillede på den første kursusdag.

   Her er de:

Ingen af de to kursusproduktioner var jeg tilfreds med. Men jeg lærte nogle "tricks".

   

I maleriet af rosen - (malet fra siden, hvad der var noget nyt) - lærte jeg noget om at male mørke skygger - fra noget der nærmer sig sort med glidende overgang til helt lyst - og at udnytte det hvide papir i overgangen fra skygge til lys på blomstens blade.

    I de øverste blade på rosen fik jeg "tilbagefald" til den tørt-på-tørt-teknik som jeg har brugt i mine tidligere iris-akvareller. Og som er den teknik jeg er mest tryg ved fordi den er nem at kontrollere.

I portrættet af den lys- eller hvidhårede pige brugte jeg ikke et fotografi som referencebillede, men en akvarel som læreren selv havde malet og havde med på kurset.

   Det gjorde det jo nemt at male - hvis man ellers bare kunne arbejde med lys og skygger som hun havde gjort. Og det kunne jeg - stort set.

   De "tricks" hun fortalte om og demonstrerede, var hvordan man skulle male øjne med reflekser og lys- og skyggepartierne omkring øjnene; endvidere hvordan man skulle male læber med reflekser og toninger.

   Helt nyt for mig var de tips ikke. Jeg malede efter vores Burmarejse for et par år siden det her portræt af en smuk burmesisk pige hvis foto jeg fandt på nettet.
   Som man ser, har jeg her selv fundet ud af at løse den tilsvarende opgave her - med at male øjne og læber så de illuderer naturtro:

Næste dag skulle vi så fortsætte med flere portrætter og prøve at male dyreportrætter med akvarelteknik. Vi fik at vide at vi eventuelt kunne tage fotos af egne kæledyr med - eller af familiemedlemmer - som "forbilleder". Vi havde planlagt at medbringe nogle fotos af vores rødpelsede norske skovkat Fister.

   Men jeg deltog som sagt ikke, og gik glip af undervisningen om hvordan man kunne akvarelmale dyr(e-portrætter).

   

På Annelise Pios hjemmeside finder man en af hendes egne akvareller af en tiger(s hoved) som jeg synes er fremragende  - og som demonstrerer hvor dygtig hun er - også til at udnytte det umalede hvide papir på en måde som jo lignede teknikken i portrættet oven for:

Efter andendagen på kurset kom fruen hjem med en akvarel af vores kat Fister ud fra et foto jeg havde taget, og som jeg selv havde overvejet at male ud fra på andendagen inden jeg måtte melde afbud.

   Så for ikke at ærgre mig over den tabte undervisningsdag, gik jeg selv igang med at male Fister - uden vejledning.

   Jeg googlede "watercolor" og "red cat" på nettet - og så en række forskellige løsninger hvoraf ingen rigtig passede mig - først og fremmest fordi vores rødpælsede kat er langhåret - racen: norsk skovkat.

   Det var svært - og jeg udnyttede ikke noget af det jeg havde lært på kursets første dag, men "faldt tibage" på den teknik jeg kunne: tørt på tørt. 

   Sådan her blev de:

Det store problem med at portrættere Fister er at han er en typisk norsk skovkat som er kendetegnet ved en tyk ulden pels. At illudere sådan en pels med akvarelfarver kræver utvivlsomt et eller flere særligt greb og en særlig teknik som jeg ikke behersker - og ikke kunne spørge en lærer om.

   Sandsynligvis skulle man prøve med vådt-i-vådt til en start, men den teknik har jeg sjældent brugt til min egen tilfredshed (dog blev de store grå afrikanske dyr, elefant, næsehorn og flodhest som jeg skrev om i akvarelmysterie-indlæg 34 hovedsagelig malet vådt-vådt)

Jeg er nogenlunde tilfreds med kattens hoved og ansigtstræk i det første og det sidste af de tre billeder. Mens stregerne i hovedet er blev for mørke i det midterste billede.

  Jeg er tilfreds med baggrunden i det sidste: hvid stol, gulv, paneler, vægge. Men ikke med pelsen der ser underlig "pølset" ud. Jeg er også tilfreds med 'den hvide hagesmæk' og halen

Belært af erfaringen fra Ane Gretes kursus hvor de forskellige blomster trådte stærkere frem hvis baggrund og profilkonturer fik en mørk kontrastfarve,  gav jeg en indigoblå baggrund til det første forsøg. Sådan her:

Jeg kan ikke finde referencebillede til den midterste akvarel af Fister, men her er de to andre Fister-fotos:

Fister vil blive en tilbagevendende udfordring for mit akvarelmaleri. En dag finder jeg vel ud af det!

   

Annelise Pio havde også udgivet en bog som man kunne købe på kurset: "Akvarelbogen - grundlæggende teknik, tips og tricks.

   En af de vigtigste pointer i bogen er understregning af den meget begrænsede pallet hun bruger - helt gennemgående - og  hvor farverne - meget pædagogisk - er knyttet til hhv. 'forgrund' og 'baggrund' i en typisk landskabsakvarel:

Cobalt Blue (light)

raw umbra

Primary Yellow

Yellow Ocre

Alizarin Crimson

Ultramarine

Burnt Sienna

Annelise Pio fortæller i bogen:

Teknikken er nemmest at forklare ud fra et landskab.
   Cobalt Blue light og Raw Umbra giver, når de blandes, grå toner, og er mine to baggrundsfarver. De kan blive nærmest koksgrå. Dem bruger jeg i min baggrund. Til himlen og til klipper, bjerge eller bakker langt væk. Noget vil være mere blåt end brunt eller omvendt.
   Tæt på bruger jeg Ultramarine og  Burnt Sienna, mine to forgrundsfarver. Blandet giver de også forskellige grå toner, der kan blive helt sort.
   Disse fire farver kan man kalde ankerfarverne. Det er dem der kan styre perspektivet i akvrellen. For alle de fire farver gælder det  at de tilmed er granulerende og flyder nemt rundt på papiret og let lader sig fjerne igen.
   To blå og to brune nuancer er ikke nok til at dække hele paletten. Der mangle rød og gul for at kunne blande alle farver.

Hun fortsætter så beskrivelsen af palettens midterste farver, og understreger at rød og gul er svære at arbejde med fordi de "meget vanskeligt lader sig fjerne". Skal man male en rødlig eller gullig nuance i baggrunden, så skal man 'brække' den med Raw Umbra, hvis de farver skulle bruges i forgrunden så skulle man 'brække' dem med Burnt Sienna.

Der er i paletten ikke nogen grøn farve. Den blandes af gul og blå. Hvis den er langt væk blandes den gule med Cobalt, og hvis den er tæt på, blandes den med Ultramarine. Er der tale om grønt i mellemgrunden, blandes den gule med både Cobalt og og Ultramarine.

En pointe som  hun i øvrigt også understregede flere gange på kurset var det med at en del af maleteknikken gik ud på  at "fjerne farve". 

   Det var nyt for mig, men hun demonstrerede de muligheder der lå i det "trick"  når hun malede demonstration - inden deltageren skulle igang med en opgave.

   Og det har jeg jævnligt udnyttet siden: på forskellig måde at fjerne farven helt eller delvist fra papiret - med forskellige teknikker og redskaber - både når farven stadig er våd og når den er tør.

    Et virkelig godt 'tip'.

Her et par eksempler på en landskabs-akvareller fra Annelise Pios hjemmeside hvor man ser hendes pallet i funktion:

Dagene efter kurset malede jeg hvad jeg nu selv inde i hovedet betegner "træningsakvareller" - dvs. akvareller hvor jeg ikke har investeret kreativ energi i indholdet og eventuelle inspiration fra referencebilleder, men kun har prøvet tricks og teknikker af som rene farve- og motiveksperimenter.

   Her følger tre af sådanne 'træningsakvareller'. I to af dem - landskabsbillederne - har jeg arbejde med Annelise Pios pallet. Og i alle tre har jeg trænet i at male med bløde overgange fra mørk farve til hvidt:

    

Her et link til Annelise Pios hjemmeside:

http://www.pio-akvarel.dk/index.html

Her er tre af hendes akvarel-portrætter som hun udstiller på hjemmesiden:

 
Keep it simple. Less is more!