Alvarelmaleriet mysterier (70) - seneste ugle-akvareller: sløruglepar i nærkontakt og marcherende kirkeugle i to versioner

Det foregående indlæg om akvarelmaleriets mysterier (nr. 69) havde som gennemgående tema mulighederne for - relativt nemt - at male remake-akvareller.

   Det havde også fokus på mine seneste ugle-akvareller som viste en re-make-akvarel af tre nuttede kirkeugleunger, nemlig den her:

 Som var en remake af den her ...

... som fruen ikke ville af med.

   Så re-maken gik til min gårdugle-stenhugger, muremesteren fra Vestjylland (sammen med en meget vellykket akvarel af en slørugle (i 'halvtotal') som han fik i bytte for stenuglefamilien som nu står og spreder lykke i vores gård).

   Den slørugle-akvarel så sådan ud:

Egenproduktion: Slørugle. 2018

I det foregående indlæg annoncerede jeg også at jeg kunne tænke mig at male endnu en akvarel med sløruglen som motiv.

   Samtidig fortsætter historien om at male re-make-akvareller lidt endnu.

   Men læs gerne de(t) foregåend indlæg i ugle-akvarel-serien hvis ikke du har gjort det:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriets-mysterier-69-om-at.html

Links til de tidligere indlæg i ugle-serien finder du til sidste i dette blogindlæg.

Første akvarel i denne senest ugle-male-runde havde som motiv to slørugler (sikkert store unger også) der sidder klinet op af hinanden.

Den er jeg stort set tilfreds med.

   På nettet findes mange billeder med slørugle(unger) der sidder tæt sammen, ligesom kirkeugleungerne gør.

  Motivet i dets mange varianter har virkelig en høj nuttethedsværdi, sikkert også på grund af de hjerteformed 'ansigter' skabt af 'slørene' omkring øjnene:

Og jeg kan nemt finde på senere at male flere akvareller i den genre.

   Ligesom jeg også tidligere har annonceret at flyvende slørugler er et motiv jeg kunne tænke mig at prøve igen.

   Det at male det samme fuglemotiv flere gange, giver altid en bedre 'forståelse' af hvad der er typisk og særegent i udtrykket for netop den art.

Så til kirkeuglen, som jeg også har malet to gange før.

   Den aller første gang malede jeg den gående - direkte forfra:

Egenproduktion: Kirkeugle på vandretur. 2018

På nette fandt jeg en række fotos hvor man fra siden så en kirkeugle vandrende afsted - nærmest vredt, i hvert fald målbevidst i udtrykket.
   Og det ser ret sjovt ud, nærmest som et menneske der går eftertænksomt og målbevidst - med hænderne på ryggen:

   Så det blev næste motiv:

Egen produktion: Vandrende kirkeugle (1). 2018

Jeg var ikke tilfreds. 

   Den brune del af fjerdragten var malet med watercolormarker (ligesom første version af sneuglen), og fjerdragten var blevet alt for mørk, og de hvide pletter var blevet for små. Mudder-pludder.

   Jeg kunne simpelt hen ikke styre og dosere den brune farve, og det betød blandt andet at fordelingen af lys og skygge i fjerdragten blev udvisket.

   Da jeg derfor vidste jeg  ville prøve at male en re-make, kunne jeg godt forsøge mig med at male noget 'kontekst' - halvvisne blade fra et ubestemmeligt træ - ind i billedet. For at se hvordan virkningen ville være.

   Det fungerede dårligt. Svækkede eller bremsede oplevelsen af den lille ugles energiske og målrettede 'strækmarch'.

Så jeg malede en helt ny version fra grunden, med ambitionen om at fjerdragtens hvide pletter skulle være meget mere dominerende end i første version, så man også tydelige kunne få fornemmelsen at fuglen gik mod en frontal lyskilde der gav tydelig skyggeområder til nakke, til en del af vingen, og til bug og hale. 

   Og altså intet halvvissent bladhang i omgivelserne. 

   Sådan blev det:

Egen produktion: Vandrende kirkeugle (2). 2018

Det var - og er - jeg rimeligt tilfreds med.
   Jeg brugte meget afmaskningsgummi for at sikre at de hvide pletter blev tilstrækkeligt store og tydelige.

(fortsættelse følger)

Links til tidligere indlæg i ugle-akvarel-serien:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/12/akvarelmaleriets-mysterier-67-fra-ugler.html

 http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriet-mysterier-68-om-at.html

http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriets-mysterier-69-om-at.htm

Akvarelmaleriets mysterier (67) - fra ugler i Japan - over ugler i gården - til ugler i akvarel - hu-hej hvor det går!

Japansk træsnit: Ugle i måneskin

I det foregående indlæg skrev jeg om hvordan indvandrede gårdugler af natursten sendte mig down memory lane - og aktiverede erindringen om min og fruens og mosters rejse til Japan.

   Det der skabte forbindelsen og tændte gnisten, var japanernes altgennemtrængende Shinto-religion der dyrker den besjælede og beåndede natur: bjerge, sten, træer, dyr.

   Det motiverer blandt andet en særlig glæde hos japanerne ved bestemte dyr, som de så fabriksfremstiller og sælger som maskotter i stor stil over hele Japan. 

   Til disse maskot-dyr hører ikke mindst ugler som har en fremtrædende plads, både som små træ- eller ler-skulpturer.... 

... og som hyppigt motiv i deres fremragende og kreative træsnit-tradition:

Men hvad symboliserer ugler egentlig i japansk kultur:

In modern Japanese culture, owls are quite significant. Many Japanese people commonly carry an owl charm, but what does it symbolize?

   If you walk around the shops or find yourself on the subway in Japan, you'll often come across cute little plastic owl cell phone charm dangles, owl stickers and phone covers, wooden owl figures and owl toys in all shapes and sizes. Owls are popular, just like Hello Kitty and  Rilakkuma, but for a different reason.

   In Japan, owls bring luck and offer protection from suffering.

   The reason can be found in the Japanese name for owl, Fukuro フクロウ (梟), which can be written in different sets of characters: One with the meaning of luck (福 fuku, luck; 来ku, to come; 郎 ro suffix used in boys' names), and the other as protection from hardship (不 fu, no, 苦労 kurou suffering/hardship).

   Through this play on words, owls have attained different attributions and have become popular as engimono (縁起物) (Japanese for lucky charms). Some people believe that the different colours and shapes of owls have different influences on the type of power and luck. This is why an enormous variety of owl merchandise and souvenirs can be found in modern Japan.

https://owlcation.com/social-sciences/owls-in-Japanese-culture

I de senere år har denne dyrkelse af uglemaskotter også slået igennem i form af særlige kæledyrs-cafeer hvor især ugler er populære.

   Denne trend fortæller en artikel fra Berlingske i november 2013 om - overskriften:

Drik kaffen sammen med en ugle

Underrubrikken forklarer:

Nyeste trend i det japanske caféliv, hvor kæledyrscaféer længe har været et hit, er fugle. Og uglen er den mest populære café-vært.

Kirkeugle - illustration til artiklen

Artiklen fortæller videre om fænomenet:

Baggrunden er enkel: Mange ønsker sig brændende et kæledyr, men i de tætbefolkede japanske byer er der ikke megen plads, og de fleste lejlighedsbyggerier tillader det slet ikke.

   Behovet kan afhjælpes ved et besøg i en kæledyrscafé, hvor man både kan nyde en kop kaffe og klappe et dyr. I de seneste år er antallet af Pet Cafés således eksploderet i Japan - og især dem med kælne katte er populære.

   Men nu er en ny trend opstået: Fugle-caféer med uglen som den mest populære, beretter Tokyo Times, der fortæller om det nye fænomen, der i sommer er boomet, så folk har stået i kø for at komme ind i.

   Sidste år begyndte Tokyos to caféer "Fukurou no Mise", en    ugleforretning, nær Tsukishima-stationen og "Tori no Iru Café", café med flere slags fugle, at blive populære. Og hurtigt er andre caféer fulgt efter. For eksempel "Fukurou sabou", et ugletehus, i Tokyo og "Owl Family" og "Crew" i Osaka.

Der er imidlertid forskel på hvordan gæsterne kan få lov til at håndterer kæledyrene på hhv. ugle- og katte-cafeer:

Modsat i katte-caféerne må man ikke kæle med uglerne. Der er regler for omgang med uglerner: ikke larme, ikke fotografere med flash og ikke røre, med mindre det er efter aftale med personalet, som sørger for, at gæsternes hænder bliver desinficeret før og efter uglekontakten.

   Og uglerne? Ifølge avisen er deres kløer klippet, og deres næb slebet for at mindske risikoen for, at de river og skader cafégæsterne.

   Anderledes er det dog i Falkoner Caféen i Mitaka bydelen i Tokyo, hvor folk tager deres egne fugle med i caféen, som man også gør i de mange hundecaféer, der findes rundt om i landet.

https://www.b.dk/rejseliv/drik-kaffen-sammen-med-en-ugle

Og apropos katte-cafeer ...

   Begyndelsen på alt det her ugleri var i denne omgang indvandringen af vestjyske gårdugler, udhugget i natursten, sendt med fragtmand der bandede over vægten, som gave fra murermester Jørg Viggo Jensen, den multi-kreative mand som vi var sammen med på min og fruens og mosters Japanrejse for 9 år siden, og som siden viste sig at være en billedhugger af guds nåde.

   Om Jørg er katteelsker ved jeg ikke, men som motiver på hans Facebook-billeder, optræder jævnligt en stor sort hun af ubestemmelig race:

Jørgs sort hund

Her er nu hans gårdugler der har inviteret vores Norske Skovkat Fister til en skålfuld omhyggeligt tilberedt tevand:

Alt dette som introduktion til starten på endnu en fuglemotiv-serie af akvareller UGLER! 

   

Ugleakvareller har længe stået på min bestillingsliste til mig selv, af samme grund som Japanerne dyrker motivet i deres træsnit: de appellerer til fantasien og er omgærdet af en aura af mystik (deraf også forestillingen om ugler som symbol på klogskab og belæsthed).

   Men først nu med den akvarel-bestilling som implicit lå gård-ugle-gaven fra Jørg, har jeg fået taget mig sammen:

   I først omgang blev det til de her tre ugle-akvareller:

Egen akvarel: Kirkeugle

Egen akvarel: Sneugle

Egen akvarel: Sneugle

Ingen af billederne er jeg helt tilfreds med. 

   Men da det er første forsøg og de akvarelteknisk stiller delvis andre krav end de fugle jeg indtil nu har malet, så synes jeg egentlig jeg er kommet pænt fra start.

Og det betyder også at ...

(fortsættelse følger)