Fra 'kreativ destruktion' til 'disruption' - samme fænomen - men forskudt i tid og - måske - i synsvinkel

Kender du det at man arbejder med noget, og pludselig møder man det omtalt overalt.

   Sådan har jeg tit haft det: Et begreb som jeg lige havde researchet og derefter skrevet om på blokken, opdager jeg pludselig kort tid efter bliver brugt i mange af de artikler jeg læser.    

   Sidst er det for eksempel med begrebet 'disruption', men jeg har bare (sammen med mine gamle kilder) kaldt det noget andet.

Jeg har typisk brugt udtrykket 'kreativ destruktion', et begreb som stammer fra en østrigsk økonom Joseph Schumpeter som udviklede en teori om det i 30'erne, og han var - erklæret - inspireret af Marx politisk-økonomiske teori:

Creative destruction (German: schöpferische Zerstörung), sometimes known as Schumpeter's gale, is a concept in economicswhich since the 1950s has become most readily identified with the Austrian-American economist Joseph Schumpeter[1] who derived it from the work of Karl Marx and popularized it as a theory of economic innovation and the business cycle.

   According to Schumpeter, the "gale of creative destruction" describes the "process of industrial mutation that incessantly revolutionizes the economic structure from within, incessantly destroying the old one, incessantly creating a new one".[2] In Marxian economic theory the concept refers more broadly to the linked processes of the accumulation and annihilation of wealth under capitalism.[3][4][5]

Jeg kan godt lide metaforen "the gale of creativ destruction" - den internationale økonomi er at ligne ved jordens klima, hvor der så - ustyrligt for menneskene - opstår stormende økonomis uvejr omkring katastrofalt dybe lavtryk.

   Begrebet 'creative destruction' sammenfatter altså det som kendetegner kapitalismen som økonomisk system: en stadig tilbagevendende akkumulation og destruktion af værdier - gennem cyklisk boblende kriser. 

Her en artikel i Information fra år 2000 af Jørgen Steen Nielsen hvor han refererer til Schumpeters begreb 'kreativ destruktion' som værende stadig aktuelt - nemlig til forståelse af den IT-krise som stormede rundt i den globale økonomi 2000-2002, og som vel de færreste her 17 år efter husker:

Det var den østrigske økonom, Joseph Schumpeter, der i 1930'erne introducerede begrebet 'kreativ destruktion' om den måde, foretagsomme entreprenører skabte nye kapitalistiske produktionsformer på ruinerne af de gamle.

   Og det var den britiske professor i statskundskab, John Gray, der bragte begrebet i erindring, da han forleden på Luftskibets konference om ny økonomi beskrev de brutale rystelser, som i øjeblikket ledsager den dramatiske overgang fraindustrisamfund til videnssamfund.

    For en overfladisk betragtning kan det i disse dage tage sig ud som om, det er den ny økonomis hurtigtløbende dot.com-entreprenører, der er i færd med at destruere sig selv. 

   I IT-foregangslandet Sverige er selskaber som Framfab, Icon Medialab, Cell Networks, Razorfish, Mind, Kimoda, CityKey og hvad de nu hedder pludselig ramt af to-tre cifrede milliontab, massefyringer eller ligefrem lukninger. På den internationale scene angives 

   130 Internet-selskaber at have kastet håndklædet i ringen i år, og på Nasdaq-børsen er IT-aktiekurserne raslet ned med over 30 procent, siden de toppede i marts. Og de vil ryge betydeligt længere ned den kommende tid, spår folk som den fremtrædende svenske finansmand og aktieinvestor, Patrik Brummer.    

   Foreløbig har 280 indekserede Internet-selskaber til sammen sat en markedsværdi på 1.755 mia. dollar over styr de seneste 12 måneder, hævder CNN Financial Network.

https://www.information.dk/2007/07/kreativ-destruktion

Man kan i øvrigt i denne sammenhæng med fordel læse Jørgen Steen Nielsens artikel fra 2012 med overskriften 

På jagt efter en teori, der passer til virkeligheden

Find den her:

https://www.information.dk/udland/2012/05/paa-jagt-teori-passer-virkeligheden?lst_rel

... en artikel hvis pointe er at de økonomer og økonomisk modeller som politikerne læner sig op ad når de skal langtidsplanlægge landets økonomi gennem lovgivning, er funderet i økonomisk teori som ikke har nogen empirisk basis eller evidensbaserede kontrolmekanismer indbygget.  

Og nu er der så dukket et nyt fremmedord op i den offentlige diskurs: 'disruption', et begreb som så vidt jeg kan se, betyder nogenlunde det samme som Schumpeters 'kreativ destruktion'. 

   Men et begreb som åbenbart nu af politikere, journalister og forskellige eksperter føles mere relevant til at forstå det der foregår for tiden i den internationale økonomi (måske fordi man dermed effektivt har fortrængt at det oprindelig stammer fra Marx teori om kapitalismen):

Disruption er et engelsk udtryk, der i direkte oversættelse betyder ”afbrydelse” eller ”forstyrrelse”.

   Begrebet blev for nogle år siden introduceret af Harvard-professoren Clayton M. Christensen, for at beskrive en teknologisk udvikling, hvor innovationer af produkter og services grundlæggende ændrer en eksisterende branches forretningsmodeller ved nye produktionsformer, organiseringer eller produktionsprocesser – med vidtrækkende konsekvenser for i hvert fald den branche, hvor den nye maskine, teknik eller fremgangsmåde tages i brug.

   Oprindeligt blev begrebet alene anvendt i sammenhæng med små iværksættervirksomheder, der overtager markedet fra store, veletablerede virksomheder ved at tilbyde billigere eller smartere produkter af ringere kvalitet eller til et overset kundesegment. Men begrebet bruges også i en bredere forstand. I film- og tv-branchen er    Netflix et eksempel på, at en ny virksomhed ”disruptede” – eller grundlæggende forandrede - en hel branche

Og pludselig en dag i foråret læser jeg at selveste vores statsminister Lars Lykke Rasmussen har taget 'disruption' i sin mund i en tale han har holdt, et begreb hvis substans er udmøntet af Karl Marx (men sig det ikke højt). 

   Efterfølgende dukker 'disruption' også op i en række journalistiske artikler om udsigterne for dansk og internationalt erhvervsliv og -udvikling. Som om det drejer sig om helt ny tænkning og teoridannelse.

Går man ind på regeringens hjemmeside, så beskrives Disruptionsrådets opdrag således - helt tandløst og intetsigende:

Forlæns ind i fremtiden

   Regeringen har i maj 2017 nedsat Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid. Partnerskabets hovedformål er at analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan vi:

- Sikrer et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, så alle danskere får del i udviklingen.

- Fastholder og udbygger et arbejdsmarked, som er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping.

   Partnerskabet vil på i alt otte møder - startende fra maj 2017 og frem til udgangen af 2018 - diskutere en bred vifte af temaer i relation til de to ovenstående punkter.

   Næste møde (4. møde) i Disruptionrådet finder sted til 4.-5. december i Nordjylland.

"Partnerskab"! Skal man le eller græde? Gud og Marx bevare Danmark.