Sider

onsdag den 27. april 2016

Vanitas-moivet - i moderne udlægning på Vordingborg bibliotek - malerier af Ann-Lisbeth Sanvig

Ann-Lisbeth Sandvig: Tre 'Vanitas'-malerier 
Et gennemgående tema for denne blog har være det begreb som blev introduceret af to sprogforskere Gilles Fauconnier and Mark Turner i 2008 í bogen 'The Way We Think: 'conceptual blending' - dette at bringe to forestillinger (='concepts') sammen og blande/integrere dem på en måde så der derigennem opstår noget nyt - en tredje forestilling - som ikke bare er summen af de to oprindelige. 
   Typisk det der kendetegner alle former for kreativitet.
   
Vi kender fænomenet fra brugen af metaforer hvor noget relativt abstrakt ses og forstås gennem noget konceptuelt helt andet og mere sanseligt konkret: et sort humør, en glødende diskussion, en lysende ide.
   'Conceptual blending' er også det som den sovjetiske filmkunstner Sergei Eisensteins montage-teori går ud på: Nar 'A + B'  ikke giver 'AB', men mentalt bliver til noget nyt: 'C':
Eisenstein believed that film montage could create ideas or have an impact beyond the individual images. Two or more images edited together create a "tertium quid" (third thing) that makes the whole greater than the sum of its individual parts.
http://faculty.cua.edu/johnsong/hitchcock/pages/montage/montage-1.html
Og 60´ernes collagekunst som jeg husker fra min ungdom, var endnu et udtryk for den samme tænkning: 


Det er så også det der kendetegner den maleriudstilling med malerier af Ann-Lisbeth Sanvig der lige nu kan ses på Vordingborg Bibliotek - i regi af vores lokale kunstforening der har en meget aktiv og vidende formand Ole Villadsen.
   Kunstforeningen overtaler gode kunstnere til at udstille, og køber ofte et af værkerne. 
   Når året er gået, udloddes den indkøbte kunst blandt dem der har betalt kontingent og møder op på generalforsamlingen.

Jeg kendte ikke Ann-Lisbeth Sanvig før, men hun er god, hendes billeder er farverige, fremragende og fascinerende.
   Hun var ikke med til ferniseringen, men formanden gav en udmærket introduktion hvor han fremhævede nogle af kunstnerens erklærede inspirationskilder, blandt andet Jesper Christiansen som jeg tidligere har skrevet om her på blokken.
   Her kan du se en stor del af de udstillede malerier:


Ann-Lisbeth Sanvig maler i akryl, og ca. halvdelen af de udstillede billeder har titlen 'Vanitas'.
   Resten er ligeligt fordelt mellem titlerne 'Street View' og 'Stillife/Stiilleben'.
   Alle 'Vanitas'-malerierne er sammensat af to lærreder der er fastskruet ramme mod ramme, så de - 'tvunget' for beskueren - bliver ét mixet billede. Enten ved siden af hinanden eller oven på hinanden. 
   Motiverne i de to sammenbragte billeder står i klar kontrast til hinanden: noget ordnet vs. noget kaotisk, noget genkendeligt vs. noget abstrakt, noget lyst vs. noget mørkt, noget nært vs. noget fjernt, noget smukt vs. noget grimt, etc.
   Men sammenblanding af A og B skal så opleves som ... integrerede modsætninger! Som et 'C' i Eisensteinsk forstand.

På sin hjemmeside introducerer Ann-Lisbeth Sanvig ideerne bag sin kunst sådan her:
Jeg opererer med skønhed som et kunstnerisk greb gennem mit farvevalg og de motiver, jeg bruger, men jeg udfordrer den med elementer som kontrasterer og provokerer.
   Dyrene i mine værker – hunde, ugler og insekter, repræsenterer forskellige arketyper for, hvordan vi opfører og agerer som mennesker.
   De konkrete rum, jeg maler, er oftest blevet forladt af de mennesker, der har beboet dem. De emmer af noget ensomt afventende, og tankerne ledes hen på stemningsfortættede erindringer fra en svunden tid.
Hermed trække Ann-Lisbeth mentale tråde tilbage til symbolismen omkring århundredskiftet - og vel også til H. C. Andersen hvor netop allegorien - den personificerede dyrefigur - er en del af den effektivt forførende konceptuelle blanding. 
   Men trådene går længere tilbage. Vi har også blending af historiske perioder: Her og nu 2015-16 - med 1600´tallet i hendes billede. En kreativ mental proces vi også genkender fra netop Jesper Christiansen malerier fra Odsherred der blender sig symbiotisk med Dantes 'Paradis' og location Firenze fra tiden omkring renæssancens begyndelse.

I uddraget af anmeldelsen i Kunstavisen af de samme eller konceptuelt lignende malerier på en udstilling, skriver Preben Winther:
“Krydsende virkeligheder”
“I Ny Vestergade 9 viser Ann-Lisbeth Sanvig (f. 1963) en lang række malerier, som hun selv betegner ’vanitas-billeder… Fra slutningen af det 17. og op igennem det 18. århundrede indgik der i de hollandske og flamske stilleben-malerier ofte et vanitas-motiv… billedkunstens beskuer måtte gerne glæde sig over det skønne og den tøjlesløse pragt, men skulle også huske på, at det hele igen ville forgå og derfor ikke havde nogen betydning, målt med evighedens alen. Også mennesker dør og forsvinder.”
   “Det er denne gamle tematik, Ann-Lisbeth Sanvig tager op i ny kunstnerisk fortolkning. Blomsterne i de smukke buketter visner og falder, nøjagtig som de mere eller mindre ødelagte bygningsfragmenter, hun viser os i værkernes anden halvdel. Det moderne kunstneriske udtryks friskhed og umiddelbarhed kolliderer virkningsfuldt med den tunge tematik …"
Ole Villadsen introducerede til Vordingborg-udstillingen med en kort indføring i vanitas-begrebets betydning i - især - barokkens malerkunst i 1600-tallet. 
   Han sammenfattede modsætningen i forestilingen om 'vanitas' i begrebsparret ....
Forfængelighed og Forgængelighed
Altså 'konceptuel blending', så det basker. Bevidstheden om livets forgængelighed gennemlyser - afslørende - forfængeligheden.
   Og som pensionist med udsigt til sikkert fysisk og mentalt forfald, så giver temaet  ekko i sindet hos beskueren (mig).

Wikipedia fortæller:
Begrebet 'vanitas' (af latin: forfængelighed) bruges inden for malerkunsten og billedhuggerkunsten om en særlig fremstilling i forbindelse med stilleben (opstillinger), der henviser til livets forfængelighed, som i barokken var lig med forgængelighed.
   Fremstillingerne er præget af de talrige symboler på det, man så som livets skrøbelighed. Dette at sætte ungdom og skønhed over for tegn på truende sygdom og død blev kendetegnende for barokkunsten
   Vanitassymbolerne består af dødningehovedet, bobler, slukkede stearinlys,blomster eller frugter der er på vej til at gå i fordærv, altså genstande, der er flygtige, let forgængelige eller skrøbelige.
   Vanitas var et centralt motiv i malerkunsten i 1600-tallet, hvor det bl.a. i Nederlandene var et meget populært motiv. I dag er motivet stadig populært.
Jeg er blevet klogere. Vil for fremtiden se på den slags malerier på SMK og  på lignende barokmalerier på museer i udlandet med nye øjne. 
   Og de 'gamle' malerier som jeg husker fra museumsbesøg for deres egentlig uforståelige og 'rodede' konstruerede stillebens, har nu fået ny mening. 
   Som de her:

Pieter Claesz, Holland, 1597 - 1661. "Vanitas"

Udlægning og tolkning af vanitas-motivet finder jeg også i ovenstående maleri af Pieter Claesz - pædagogiske fremstillet og leveret af én der underviser i emnet på Silkeborg Gymnasium: 
For den moderne betragter synes elementerne i dette billede at bestå af en hel masse forskellige ting placeret i ét rod på et træbord. Men for en hollænder som levede i det 16. århundrede, formidler dette billede vanitas-temaet; objekter som alle symboliserer tomheden i de verdslige ting og livets uendelige korthed målt med evighedens målepind.
   Kraniet og benene symboliserer klart nok døden; bogen og skriveredskaberne refererer til det overdrevne hovmod som følger i kølvandet på lærdom, og den skrøbelige glaspokal henviser til den midlertidige glæde, livet tilbyder. Den forgyldte pokal symboliserer umådeholden og overdreven rigdom
   Til venstre reflekterer en metalkugle det forvrængede billede af kunstneren, som maler sig selv foran sit staffeli.
http://fc.silkeborg-gym.dk:4020/2y/Billeder/Billedsider%20Sider%20med%20illustrationer/VanitasEks1.htm
Her et andet maleri af en hollandske maler hvis vanitas-motiv udlægges som følger på samme hjemmeside:
David Bailly: Self-Portrait with Vanitas Symbols, c. 1651 
Dette maleri er et ganske illustrativt eksempel på et typisk vanitas-motiv.
   Vanitas (latin - tomhed) refererer til tomheden i alle materielle ting og værdier af denne verden, så som rigdom, skønhed, morskab og tidsfordriv, lærdom og kunst.
   I dette maleri af David Bailly, en hollandsk maler som arbejdede i Leiden, hvor Rembrandt blev født, er kraniet placeret i midten. og det skal minde os om tomheden i musikken (lut og fløjte) i malerkunsten (paletten, penslen og den lille skulptur) kødets lyst og begær (terninger, kort, pibe og tobak), lærdom (bøger) og naturens skønhed (blomsterne).
   Timeglasset, soluret, det nedbrændte lys symboliserer alle tidens gang; sæbeboblerne sammenfatter tanken om livets skrøbelighed; det næsten ulæselige brev under kraniet symboliserer krigens gru og død, og den elegant klædte sorte tjener med guldkæde om halsen symboliserer på den ene side loyalitet mod sin herre og på den anden rigdommens forgængelighed.
   Tjeneren holder et miniatureportræt af den ukendte rigmand, som betaler for maleriet. Miniaturen er tilpas lille til at vise, at denne mand er beskeden, ydmyg og at han på ingen måde ønsker at føre sig frem med sin rigdom.
   Samme tematik ses i nedenstående billede af Sébastiaen Bonnecroy, "Vanitas med kranium og pibe" fra 1641: 
Her følger endnu et allegorisk vanitas-maleri som illustrerende eksempel - fra samme kilde og hjemmeside:
Og samme problematik endnu tydeligere i Pieter Boels "Vanitasallegori", 1663, som er et studium i forfængelighed og de forgængelige værdier - alle er de ophobet i denne allegori:
Pieter Boel: "Vanitasallegori", 1663.

Her følger yderligere et maleri i genren - malet af Cornelis Gijsbrechts fra samme periode og tradition. 
   Jeg har ingen - blot antydningsvis - udlægning af allegorien i det her fascinerende og smukke billede, men forsøg selv:

Cornelis Gijsbrechts: Trompe l'oeil med måltidsstykke med pragtkar, 1672
Bag et forhæng ser man et stilleben arrangeret på et bord, der er dækket af et orientalsk tæppe. Et overdådigt måltidsstykke bestående af en hummer på et porcelænsfad, en skinke placeret på en metalbeslået kiste, en halvfyldt Rømer med en skrællet citron, forskellige frugter samt to sølvpokaler. Hele billedet indrammes af en illusionistisk malet, profileret ramme. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.
Besøget på udstillingen i Vordingborgs bibliotek endte med at fruen købte et af Ann-Lisbeths malerier. 
   Du er velkommen til at gætte på hvilket?
Udstillingen slutter den 8. maj. 
   Kan anbefales på det varmeste og humoristiskeste.. 
   Både her og hisset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar