Sider

mandag den 2. juli 2012

Per Morten Abrahamsen - og 'Vi de druknede'

'Vi de druknede'. Associationen kom med det samme ved synet af de fantastiske og skræmmende fotografier på forsiden af Politikens kulturtillæg fra den 6. juni - til titlen på Carsten Jensens store roman.
   Her er et af slagsen:



Motivet er Trine Dyrholm. Fotografen hedder Per Morten Abrahamsen.
   Fascinerende, uhyggeligt, surrealistisk, mærkeligt.

Jeg må indrømme: Jeg mindes ikke at have set navnet på fotografen før. Men en googling på 'Per Morten Abrahamsen' og 'billeder' fortæller at han er en af dem der konceptuelt blender: fantasi og virkelighed, fotografi og iscenesættelse.
   Stærkt manipulerede fotografier der vrænger ad deres motiver. Associerer til malerkunst. Er groteske. Fra en anden verden. Fra underbevidstheden.
 
Rubrikken til artiklen i Politiken er lidt misvisende:
Fotograferet til ukendelighed
Fotografierne viser kendte mennesker der tilsyneladende er ved at drukne i gennemsigtige plastikposer fyldt op med vand. Og som bliver fotograferet mens de - passivt - hengiver sig til deres egen indre verden. Sådan virker det.

Jeg får associationer til den verdensberømte engelske maler Francis Bacon:




Niels Thorsen er journalisten der skriver og interviewer. Han udnævner Per Morten Abrahamsen til at være 'dansk mester i iscenesatte portrætter'. 
   Vi ser en række kendte og genkendelige personer - nøgne - med deres hoveder indelukket i en plastikpose med vand i. Vandet går op over mund, næse, øjne.
   Sover de med åbne øjne? Er de døde?
   Fantasierne galoperer derudad.
 
Men hvordan får man sådan en idé? Hvad får folk til at stille op, spørger Thorsen fotografen.
Det begyndte da Per Morten Abrahamsen havde lavet en plakat under vand for et dansekompagni, forklarer han. Kort efter skulle han lave en for for et teater med temaet 'swimmingpool og klaustrofobi. Og havde ikke lyst til at gentage sig selv og ringe til den samme svømmehal.
   Men en gang havde han fotograferet hænder igennem poser med vand. En anden gang forvrænget et billede ved at tage det igennem plastikpose vand. Nu mødtes disse tilløb i ideen om at fotografere kendte ansigter med vand om hovedet. Så manglede han bare at ringe til en håndfuld kendte, han også kender personligt, og hvis arbejder han respekterer. De var ikke svære at overtale. Men det var vist mest fordi de først rigtig forstod, hvad de havde sagt ja til, da de sad med poserne overhovedet.
Ideen og konceptet er - som det fremgår - en resultat af konceptuel blending: en blandingproces af tidligere ideer - plus en igangsættende frustration: "...havde ikke lyst til at gentage sig selv...".
   Og pling!

Rent teknisk praktisk foregår optagelsen ved at motivpersonerne udstyres med en snorkel, får besked på at holde fast om plastposen for neden ved halsen så der er lukket af. Og så hældes der vand i for oven.
   Så fjernes snorklen. Fotografen tager billeder af det neddykkede hoved lige indtil den medvirkende giver slip på halslukningen og vandet fosser ud for neden.
    Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
    Og fantasi!

Se flere af Peter Morten Andreasens billeder på
http://politiken.dk/fotografier/ECE1646555/vandsigter---og-kroppe-badet-i-lys

Ingen kommentarer:

Send en kommentar