Sider

Viser opslag med etiketten analysehjemløshed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten analysehjemløshed. Vis alle opslag

tirsdag den 18. maj 2010

Agi Csonka - "Et skarpt øje for manglende selvfølgeligheder"

"Et skarpt øje for mangledne selvfølgeligheder" er rubrikken på bagsiden af SøndagsPolitikens Videns-sektion, den 16. maj. Journalist: Johanne Pontoppidan Tuxen.
   Temarubrikken som sikkert indgår i selve konceptet, er: "Karriere". Det drejer sig om at levere interviewportrætter af mønsterbrydere i erhvervslivet - altså ikke kunstnere eller intellektuelle forskere.    
   Der har tidligere været mange kvinde-portrætter her, så spørgsmålet er om det decideret indgår i konceptet at det drejer sig om kvindelige mønsterbrydere. Det antager jeg.
   Her er der virkelig noget at komme efter når vi fokuserer på den (særligt) kreative personligheds biografi: "Som barn af ungarske flygtninge kunne Agi Csonka hverken tage normer, vaner eller vedener for givet. Det udviklede sig til en forkærlighed for analysen. I dag er hun direktør for Danmarks Evalueringsinstitut og nyudnævnt formand for en integrationstænketank", fortæller manchetten.

Hendes liv som barn af ungarske flygtninge medfører undervejs sammenstød af adskilte konceptuelle rum, som feks. da hun møder en universitetsunderviser som siger at han har opdaget at det var smart  at have et konversationsleksikon både i køkkenet og i stuen - "for der var jo altid, når man sad og spiste, at man kom i tanker om noget man skulle slå op.":
"Jeg var fuldkommen målløs. Hjemme i mit hjem talte man for det første ikke, når man spiste. Og hvis der var nogen, der talte, var det forældrene, og det var ved Gud ikke noget man skulle slå op i et konversationsleksikon." (...).
   For der har aldrig været ret mange selvfølgeligheder i i Agi Csonkas liv. Hendes forældre flygtede fra Ungarn i 1956 og startede på bar bund i et helt nyt land, hvor de skulle orientere sig. Og at være datter af forældre fra en anden kultur var lig med dobbelt bogholderi: over normerne og værdierne derhjemme og dem der herskede i det omgivende samfund. Agi Csonka måtte altid have vibrerende antenner ud for at analysere, hvad der var på spil i den ene situation, og hvordan man gjorde tingene i den anden. På sin vis af nøde ansporede det en nysgerrighed, allerede fra hun var lille. (...).
   At intet kunne tages for givet, gav hende en grundlæggende interesse for at analysere og forstå, hvad der driver andre mennesker, og hvorfor de brænder for det de gør. Analysen blev hendes værktøj ikke kun i privatlivet, men også i karrierevalget.
Jeg fremhæver her lige: "hjemløshed" - og en overlevelsesstrategi som nok er baseret i at forestille sig noget som ikke er nærværende, men også i den særlige form for kreativitet som det er at kunne analysere og dermed "få magte over et domæne eller "en mark" - for at forstå det nye og ukendte - en analyse som altså ikke for en umiddelbar betragtning er særligt kreativ.
   Vi har brug for et begreb eller en tænkning der kobler analyse og kreativ tænkning sammen, hvor kreativ tænkning jo ellers primært opfattes som noget der udgør en syntese af eksisterende modsætninger på tværs af konceptuelle grænser og adskilte domæner. Vi har brug for en konceptuel blending af input-rum hvori der befinder sig hhv.: "kreativitet" og "analyse". 
   Pludselig får jeg en erindring: En grupppeeksamen i dansk sprogbrugsanalyse eller pragmatisk analyse på Københavns Universitet. Det må have været kort tid efter jeg skiftede sport og forlod min universitetskarriere. Jeg husker ikke hvem der var eksaminator, men sikkert en yngre sproglærer. De studerende fik en pæn karakter, og en af gruppens medlemmer betroede mig bagefter, at de havde researchet på hvad jeg var for en, sådan rent fagligt. Og fra flere kilder havde fået meldingen at jeg var "verdensmester i sproglig tekstanalyse ", hvad der gjord dem noget urolige.
   Udsagnet tog fuldstændig fusen på mig den gang, men gav mig stof til eftertanke. Jeg havde ingen anelse om at jeg havde det faglige image i faglige universitetskredse.

Men ingen tvivl om det: Jeg føler mig klart beslægtet med Agi når det gælder analyse som en  kreativ "overlevelsesstrategi" når man føler sig "hjemløs" og uden klar sociale forankring og identitet.
   Bemærk i øvrigt hendes udsagn om "dobbelt bogholderi".