Pilou Asbæk - om kreative restriktioner - og den kreative personlighed

I Lørdagspolitiken, et interview med Pilou Asbæk, skuespiller med en vigtig rolle i filmen "R". En undertekst til fotoet af ham fortælles det:
Under indspilningen af 'R' chikanerede Pilou Asbæks medskuespillere ham. Det overførte han til rollen som den indsatte Rune. Følelsen af ensomhedkan Pilou Asbæk genkende fra sin kostskoletid og fra sit nuværende liv, hvor han på trods af de store roller altid har følt sig ensom.
   Lige efter bogen, ser det ud til.
   I selve artiklen beskrives hans optakt til skuespilleriet således:

   Men det hele startede egentlig på kostskolen Herlufsholm på Sydsjælland, der med uniformer, fælles sovesal, hierarki og strenge regler har visse fællestræk med et fængsel. Det var her i skolens dramalokale, som egentlig er den gamle gymnastiksals omklædningsrum,m at Pilou Asmbæk som 19-årig fandt ud af, at hanville være skuespiller. At det var det han havde talent for.
   "Jeg tror på meget stramme rammer. Også inden for skuespillet. Jo strammere rammer, desto større kreativitet. Og jeg har taget den disciplin med her fra skolen. Jeg er egentlig bleve ekstremt autoritær af at gå her", siger Pilou Asbæk.
   Hvordan det?
   "Hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg var ukoncentreret og ufokuseret. Gennem skuespillet fandt jeg opmærksomheden, nærværet og tilstedeværelsen.

Jo strammere, jo større kreativitet, siger han. Men mellemregningen fortæller han ikke. At stramme rammer, et fængselagtigt liv, provokerer og stimulerer fantasien, og dermed et krav - et behov - om at fantasien som "drift" kan få lov at udfolde sig i liv og handling. Men omgivelserne synes han var "ukoncentreret" og "ufokuseret", og hvad mon hans hjerne gik og foretog sig når den ikke kunne koncentrere sig og fokusere på det i den aktuelle virkelighed som omgivelserne synes han burde.
   Kreativ vrede, er jo et andet søgeord i den her sammenhæng. Pilou fortæller at det var hans franske mor som mente han skulle på kostskole, fordi hun selv  havde gået på "14 kostskoler" som barn.

"Jeg stejlede fuldstændig. Hvad fanden skulle en københavnerdreng på en af landets ældste kostskoler? Jeg var fyldt med modstand over projektet. Jeg syntes, de andre lignede lemminger i deres uniformer", husker han.
(...)
   "Men da julen kom, og jeg stadig hadede det, sagde hun, at jegblev nødt til at gå der til sommerferien. Hvis jeg stadig ikke kunne lide det, fik jeg lov at komme hjem."
   Efter juleferien kom en af de større elever hen til ham og sagde, at han ikke havde regnet med at se ham tilbage på skolen. Og så blev han stædig.
"Tor folk at jeg er sådan en, der stikker halen mellem benene? Kraftedme nej. Og så ringede jeg til min mor og sagde, at jeg blev her. Det endte med at være tre fuldstændig fantastiske år."

Vi har i hvert fald i disse citater fået koblet "kreativ vrede", "kreative restriktioner", og "en spaltet personlighed" sammen. Og den indspærrede,frustrerede personlighed eksploderer i kreative teateraktiviteter på skolen, fortæller artiklen videre:

"Til min afskedsforestilling i 3.g lavede jeg alt selv: Skrev stykket, instruerede, satte lys,og spillede hovedrollen,"siger han.
"Jeg havde nærmest genskrevet 'Gøgereden'. Musikken var fra 'Matrix', og en tv-pejs fik det til at se ud, som om der var ild i væggen. Alle medvirkende læste op af Strunge. Det var så prætentiøst."