Akvarelmaleriets mysterier (64) - dompap-par på reden med unger - konklusionen på en serie af akvareller med fælles motiv

I indlægget "Akvarelmaleriets mysterier (61) annoncerede jeg at jeg ikke var helt færdig med at lave akvareller med dompapper som motiv. Jeg ville udfordre mig selv med en beslutning om at male to umulige motiver: "Dompap med rønnebær i sne" og "Dompap ved rede med unger".

Min akvarel "Dompap med rønnebær i sne" fik jeg så beskrevet i det her indlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/08/akvarelmaleriets-mysterier-62-nar-der.html

Og det kom til at se sådan ud - ret tilfreds er jeg med det:

Akvarel: Dompap på rønnebærklase i sne. 2017 (egenproduktion)

Her viser jeg så et på nettet fundet referencefoto til "Dompappar ved rede med unger":

I forhold til det at skulle male en akvarel med samme grundmotiv, udgør både redens virvar af kviste og strå og alle grangenene bagved og neden under problemer der skal løses. Og så kan man vist nok lige skimte noget af en fjerde unge i mellemrummet mellem den forreste unge og hannens røde bryst, som ikke er nødvendig for oplevelsen af helheden.

   En teknik til at male reden havde jeg delvist lært mig da jeg malede det stride hårlag i schæferhunden Baloos pels her:

Akvarel: Schæferen Baloo møder killingen Samson.
2017. (egenproduktion)

Den fjerde fugleunge skulle bare udelades i akvarellen, og grangenene gøres så tågede at de ikke forstyrrede hovedmotivet i forgrunden.

   At male fjerdragten hos de voksne fugle, havde jeg løst tilfredsstillende flere gange tidligere. Og ungernes fjerdragt i dæmpede grålige og brunlige nuancer som allerede fandtes i de voksnes dragter, burde ikke være noget problem. 

   Ungernes åbne næb med de sultne røde gab krævede omhyggelig brug af afmaskningsgummi til at sikre de tynde gule linjer i kanten af næbbet. Det lykkedes OK.

   Så langt om længe kom der den her akvarel ud af det:

Akvarel: Dompap par ved rede med unger. 2017. (egen produktion)

Oplevelsen af at ungerne (og delvist moderen) er klædt i camouflagefarver, synes jeg det er lykkedes mig at give. Og det var vigtigt. 

Det blev så konklusionen på serien som jeg begyndte for et par år siden med afsæt i et dompap-par som havde bygget en usynlig rede i en tætklippet busk ved bredden af sommerhusets sø. En rede jeg kun så som tom da ungerne var fløjet fra den.