Om 'bullshit', løgn og det rene digt - i anledning af et ministerstunt med 'guldbryllupslagkage'

Do not duplicate!

Jeg læste igår en videnskabsjournalistisk artikel der sagde at der nu var forskningsmæssigt belæg for at det at spille stærkt voldelige computerspil ikke førte til at børne-spillerne over en længere periode af deres liv, blev mere voldelige af det. 

   Eller noget i den retning. 

Jeg bliver altid mistænksom når forskere laver forskning hvis resultater bekræfter vores ønsketænkning.

   Og jeg tænkte: Hvad med spejlneuronerne, som jo er særlige neuroner i hjernen der aktiveres både når vi ser andre begå en bestemt handling, når vi selv begår den samme handling, og når vi bare tænker på, forestiller os eller verbalt beskriver denne handling?

   

Men det var slet ikke det jeg ville skrive om her. 

   Det var begrebet og fænomenet 'bullshit', som indgik i overskriften til et længere godt analytiisk debatindlæg i dagens Information af fuldmægtig Martin Enevig Clausen. 

   Titlen var: 

Bullshit-mesteren XXX

Manchetten lød:

XXX´s ærinde er ikke at overbevise tilhørerne om noget faktuelt. Målet er alene at tegne et billede af hende selv som den, der forsvarer danskerne mod horder af nassende udlændinge. Derfor er hun ligeglad med sandheden.

I artiklen i Information bruges naturligvis ikke XXX, men ministerens rigtig navn. Og det helt afgørende stikord er formuleringen til sidst:

 "... ligeglad med sandheden."

Artiklen refererer en fremtrædende kvindelig minister i venstre-regeringen for en række 'mediestunts' gennem de sidste par år (som de fleste stadig husker).

   Martin Clausen tager afsæt i den helt aktuelle udgave hvor ministeren har fået utroligt meget gratis PR fordi hun på nettet har vist et foto af sig selv - storsmilende og stående bag en "guldbryllupslagkage" som viser en tekst hvoraf det fremgår at hun 'fejrer rundt' hvad angår antallet af 'stramninger' hun har fået vedtaget i Folketinget inden for sit ressort-område.

Jeg har på Face-book - både på min egen side - og i talrige kommentarspor på nyhedsiden skrevet - om og om igen:

Del ikke dette indlæg! Del ikke dette indlæg! Del ikke dette indlæg!

Fælles har været at kommentarerne - båd mine og i hundredevis af andres - har udtrykt forargelse og moralsk kritik af den pågældende ministers verbale og visuelle fremfærd. Og i alle tilfældene har man først vist præcis det foto som jeg beskrev oven for i let forblommede vendinger. Og derefter delt den kritiske og forargede kommentar, sammen med det foto der var anledningen til den.

  

Det sidste indlæg i den serie var på min egen Facebook-side hvor jeg skrev en advarsel til mine journalistvenner på Facebook:

Kære Venner og gode journalister! En advarsel:

   Det fortsætter. En dansk kvindelig minister som har ansvar for at mobbe flygtninge og genere indvandrere, fejrer sine triumfer med at rundsende et billede af hende selv sammen med en lagkage der fortæller at det har hun nu lykkedes med 50 gange. 

   Det er et effektivt visuelt og emotionelt stimulerende PR-stunt, så lad for pokker være med at dele det smarte men primitive billede fra hendes hjemmeside.

   Det er ligesom med tossen der sidder i det 'Ovale Værelse' i Det hvide hus i USA:

   Han siger 'lort og lagkage'! på nettet. Wau!!!???

Det provokerer velmenende (u)kritiske journalister, så de citerer ham en gang til som en sensationel nyhed. 

   Og så citerer de igen ham når de har fundet en klog modstander som siger at det med "lort og lagkage" er en falsk nyhed, eller en fordom baseret på uverificerede rygter. 

   Og ham tossen der er rundt på gulvet i det Ovale Værelse, han får gratis PR x 3 med sin 'lort og lagkage'-udtalelse hos dem der tror på ham, men ikke har tillid til kloge-Åge-eksperter og arrogante journalister fra New York, Seattle og San Fransisco der tjener kassen og har deres på det tørre.

   Han siger 'lort og lagkage'! på nettet. Wau!!!???

Det provokerer velmenende (u)kritiske journalister, så de citerer ham en gang til som en sensationel nyhed. 

   Og så citerer de igen ham når de har fundet en klog modstander som siger at det med "lort og lagkage" er en falsk nyhed, eller en fordom baseret på uverificerede rygter. 

   Og ham tossen der er rundt på gulvet i det Ovale Værelse, han får gratis PR x 3 med sin 'lort og lagkage'-udtalelse hos dem der tror på ham, men ikke har tillid til kloge-Åge-eksperter og arrogante journalister fra New York, Seattle og San Fransisco der tjener kassen og har deres på det tørre.

   Så lær det nu, venner og gode journalister:

   Del ikke billedet af madammen på V-ministertaburetten og lagkagen. 

Forbigå det helst helt i tavshed. Eller referer og analyser kynismen i dette provokations-stunt. Og stop så.

   Men at dele billedet af madammen og lagkagen og skrive: Se hvor dum og ond hun er, det virker modsat det man ønsker. Og er lige det hun ønsker.

Så jeg er fuldstændig enig med Martin Clausens analyse og de eksempler han giver som dokumentation. Og det famøse billede undgår han at vise, men jo ikke  ... at nævne ministerens navn en masse gange og at repetere hendes effektive mediestunts, som jo ellers burde gå i glemmebogen som de 'stunts' de er og var.

For nogle indlæg tilbage forsøgte jeg mig i flere omgange med en analyse at hvorfor gode journalister i den grad var kommet til kort over for den nu demokratisk valgte leder af det rigeste og mægtigste nation i Vesten. Og det gjaldt for både main-stream-journalister fra seriøse medier og de rigtig  hård afslørende graver-journalister at de simpelt hen ikke havde nogen bare nogenlunde effektiv journalistisk fremgangsmåde over for den verbale strategi som den nyvalgte leder bruget - både mens han førte valgkamp og efter at han var blevet valgt.  

Pointen var den samme som i artiklen i information om den danske  minister: at hvis den der udtaler sig er ligeglad med om det er sandt, løgn eller en eller anden blanding  - eller moralsk forargeligt, og han har en tilhængerskare som er skeptisk eller ligefrem fjendtlig over for de seriøse mediers seriøse journalister, så kan de skriv afslørende, velargumenterede og i detaljer citerende og dokumenterende artikler lige så meget de vil, uden at det har den ønskede "afslørende effekt": nemlig at underminere vedkommende politiske leders troværdighed over for sine beundrende proselytter.

Jeg har personligt taget konsekvensen af min analyse, både her på blokken og på Facebook. Jeg citerer ikke og jeg viser ikke billeder af politikere eller debattører eller eksperter som bruger sprog og billeder til BULLSHIT. 

Og så kommer jeg gamle mand med dårlig hukommelse i tanker om at det har jeg da vist selv skrevet om i indtil flere tidligere blogindlæg. 

   Jeg søger på "Peters Udsigt" og "Bullshit". 

   Og BINGO - jeg finder et indlæg fra den 28. november 2013 - med en af mine typiske rodede anti-overskrifter: 

Pussy Riots, Trille, Thomas Lundme, Yahya Hassan - om erfaringssprogets gennemslagskraft - og dets modsætning: 'bullshit'

Så i stedt for at begynde forfra på historien om 'Bullshit' som pragmatisk-sprogvidenskabeligt begreb, egnet til analyse af fx minister XXX's verbale og visuelle 'stunts', så hiver jeg det særlige afsnittet om emnet frem til 2017.

   

Indlæggets pointe den gang den 28/11/13 var at sætte 'erfaringsprog' i modsætning til 'bulshit-sprog'. Og eksemplet jeg fremhævede for sit levende og livgivende videnssprog var en artikel af forfatteren Thomas Ludmes erindringskitse om betydningen af Trilles sange på plade som blev afspillet i hans barndomshjem.

I den her nye sammenhæng er pointen at sætte en ordentlig 'løgn' - som da Poul Schlüter sagde at "der er ikke fejet noget ind under gulvtæpppet" - modsætning 'bullshit-udsagn' som fx Danske Folkepartis forhenværende leder og nuværende formand for Folketinget har levet højt på at seriøse journalister tog for pålydende og alvorligt i mange år.

Sproget i Thomas Lundmes tekst står i lysende kontrast til det sprog som beskrives i Informations hovedavis den samme dag - under rubrikken

En bullshitters bekendelser 

Manchetten lyder:

Et af de mest iøjnefaldende træk ved vores kultur er, at vi er omgivet af så meget bullshit. Det mener professor emeritus i filosof fra Princeton Universitet Harry G. Frankfurt, der har viet en hel bog til at beskrive fænomenet. Han er bekymret – for som han siger: ‘Bullshit er en mere samfundsnedbrydende praksis end løgnen’

En 'faktaboks' fortæller:

Bullshit [ˈbulˌˈsjit] subst. el. verbum

   Sammensat af ordene ’bull’, der betyder tyr og formentlig stammer fra det franske ’boul’, der kan oversættes til ’svig’ eller ’bedrag’ – samt ordet shit, der betyder ’lort’ og er blevet brugt i amerikansk slang siden 1915, om end det først for alvor fandt udbredelse under Anden Verdenskrig.

   I almindelig sprogbrug anvendes ordet bullshit til at udtrykke utilfredshed med udsagn eller personer, der virker overfladiske og uoprigtige. I bogen On Bullshit definerer professor emeritus fra Princeton Universitet Harry G. Frankfurt en bullshitter som en person, der er mere optaget af at imponere publikum, end af at formidle sandheden:    »Det, han siger, kan være sandt eller falsk – han er dybest set ligeglad.«

   De senere år er bullshit gledet ind i det danske sprog, som et supplement til allerede kendte betegnelser som: ’varm luft’, ’tom snak’ eller det mere latrinære (men med ’bullshit’ nærmere beslægtede) ’at lukke lort ud’.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i den grad er allergisk over for bullshit-sprog, og at jeg får røde knopper af mennesker der bulshitter i tide og utide.

   Jeg ønsker her på bloggen at undgå sprogligt bullshit, og jeg prøver at udnytte erfaringssprogets gennemsigtighed når jeg skriver. Også selv om det jeg skriver om, kan være ret svære sager der indimellem kræver brug af abstrakte begreber.

   Det sprog som jeg har benævnt 'videnssprog', er - i modsætning til erfaringssproget - rigtig velegnet til at bullshittte med, fordi det er abstrakt, billedfattigt, upersonligt og følelsesrenset - og derfor formidler virkeligheden i fugleperspektivets slørede form.

Jeg sætter så i det indlæg Yahyan Hassans digtsamling og Christina Hagens "White Girls" ind som gode eksempler på at erfaringssprog som medie er glimrende at skrive og læse digte igennem. 

   Men jeg må så også i sandhedens interesse skrive at mit så tit berømmede 'erfaringssprog' er glimrende til at bulshitte med: 

   Det forstås af alle, det er billedrigt, det er konkret, det knytter sig til talesproget, det er emotionelt båret. Det går rent hjem hos almindelige mennesker uden højre boglig-akademisk uddannelse.

   

Jeg har via erindringer fra fortiden da jeg stadig var en slag pragmatisk lingvist fremhævet Erhard Jacobsen, Mogens Glistrup, Simon Spies og Preben Møller Hansen, som tidlige pionerer på teknikken at bruge erfaringssprog som effektivt politisk og kommercielt PR. 

   Og vores nuværende udenrigsminister hvis navn jeg ikke vil nævne, har også lært lektien har man kunnet konstaterer: 

»Jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen«

Om nogle af ovennævnte gamle koryfæer alle var bullshittere, det ved jeg ikke. Det må komme an på en konkret analyse af deres udtalelser i datidens politiske kontekst. 

   Men Glistrup var det i hvert fald - og Spies. På hver sin måde. 

Netop derfor kan man også lave en populær dansk film om dem.

Og hvis man altså er fuldstændig ligeglad med om det er sandt eller falsk det man siger eller viser, bare det giver omtale til afsenderen og citeres om og om igen af journalister i medierne, så er det hermed bevist at 'bullshit-erfaringssprog' er endnu mere effektivt end 'bullshit-videnssprog'. 

Det er nok lige noget jeg må skrive lidt mere om i et senere indlæg.

Her et link til det gamle indlæg jeg har citeret fra:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/pussy-riots-trille-thomas-lundme-yahya.html

De hvide firkanter og rektangler skyldes at jeg ikke den gang var klar over hvordan man skulle citere andres tekster og billeder. 

   Det ved jeg nu: Man skal downloade dem til egen computer først - inden man fører dem ind i blokkens tekst. 

   Så bliver de stående i indlægget som tænkt dokumentation.