Sider

torsdag den 22. december 2016

Navnet er Freddy Mamani Silvestre - og hans fantasifulde og farverig arkitektur kan opleves i El Alto, 4000 m over havet. Han er åndsbeslægtet med Hundertwasser og Poul Gernes

Politiken i dag torsdag den 22. december har på side 2 i kultursektionen en præsenterende artikel af Anne Bech, sammen med et fotografi af en bygning som i den grad fascinerer i kraft af sit farvestrålende geometriske udtryk.
   Arkitekten der præsenteres gennem billedet, hedder Freddy Mamari Silvstre, og hans huse kan ses i virkeligheden hvis man tager til Bolivia og besøger byen El Alto, der ligger 4 km oppe i Andesbjergene. 
  
Freddy Mamari Silvestre er åndsbeslægtet med den østrigske kunstmaler og arkitekt Friedensreich Hundertwasser, som jeg har skrevet om tidligere i flere blogindlæg, og den dansk kunstner Poul Gernes der er berømt for sin udsmykning af Herlev Hospital og Palads Biografen i København.

Her er en række af Freddy Marmani Silvestres byggerier:


Frækt, fantasifuldt, farverigt - og meget originalt. 
   Og, som artiklen i Politiken fortæller, stærkt inspireret af den bolivianske traditionelle indianske folkekunst:


Til sammenligning: Poul Gernes udsmykning af Palads-biografen i København som man også kan blive i rigtig godt humør af ved at se - især i denne mørke og våde vindtertid:


Og lige så glad i låget bliver man ved gensynet med nogle af Hundertwassers huse:


Hundertwasser er både en af mine yndlingskunstnere og yndlingsarkitekter.

Ud af hovedet laver jeg så et begreb jeg ikke kan huske at have set sat i ord før: "Fantasy Arkitektur".
   Og jeg googler straks "Fantasy inspired architecture" for at se om jeg har fat i noget som andre allerede har kategoriseret.
   Og det har de:


Til slut citerer jeg Anne Bechs artikel i Politiken i sin helhed, den som inspirerede min jagt på disse fantasifulde farverige huse og arkitekter:
Nej du har ikke højdesyge 
Arkitektur. Det kan ligne svær grad af højdesyge, men huset her og over 60 andre arkitektoniske form- og farveeksplosioner eksisterer, vippende på en bjergskråning i El Alto over 4 kilometer oppe i højderne i de bolivianske Andesbjerge.
   El Alto, der har over halvanden million indbyggere, er verdens højestbeliggende by, og den, der måtte komme forbi, har mellem de traditionelle stenhuse kunnet spotte disse futuristiske byggerier siden 2005, hvor den selvlærte lokale arkitekt Freddy Mamani Silvestre begyndte at lege. 
   Arkitekten tilhører det lokale aymarafolk, og de, der kender til Andesbjergenes keramik, strikponchoer og vævede tekstiler, vil kunne genkende farver og zigzagmønstre i husenes facader. Borter og mønstre løber op og ned ad tagrygge, vinduespartier får en gang cirkler eller prikker, persienner får en grøn linje, og bygningsdele adskilles med kringlede snoninger. Heller ikke farvevalget står tilbage for egnens karakteristiske trøjer, der afspejler det meste af farvespektret. 
    Alle husene, boliger som erhvervsbyggerier, er fotograferet af den tyske fotograf Peter Granser, og senest har han udgivet en fotobog, ’El Alto’, der hylder den geometriske legesyge. Husene er typisk fotograferet lige forfra, de står med en knaldblå himmel som baggrund, og der er ikke andet liv på billederne end det liv, farver og former giver. 
   Husene har fået et særligt navn: De kaldes cholets i en leg med ordene chalet , som betegner en bjerghytte, og cholo, som er streetsprog for en latino, oprindelig brugt nedsættende, men Mamani Silvestre har taget ordet til sig i stolthed over sine andesrødder, skriver forfatteren Judith Thurman i en artikel om El Alto i The New Yorker.

anne.bech@pol.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar