Glyptoteket har åbnet en udstilling under titlen "Degas´ metode". Den er blevet omtalt i Politiken for et stykke tid siden, og her sidst i Weekendavisen anmeldt af Ole Nørlyng - under rubrikken:
SYNSMUSIK
Jeg har ikke set udstillingen endnu, men glæder mig. Og omtalerne alene vækker min interesse og giver anledning til tanker om æstetik og kreativitet.
Ordet "synsmusik" har jeg ikke set før - men er jo udtryk for konceptuel blending og synæstetisk begrebsdannelse: et mix af syn og lyd - en metafor på den særlige kunstneriske stræben som gennemsyrer Degas´ produktion.
I vore dage er Edgar Degas måske mere kendt og berømt for sine skulpturer - bronzeskulpturer af balletdanserinder - end af sine malerier.
Og ifølge anmeldelserne går udstillingen ud på at vise hvordan Degas tænkte og arbejdede - samspillet mellem processen og resultaterne.
Til processen hører skulpturerne, idet de aldrig blev støbt i bronze mens han selv levede, men kun modelleret i voks. Det var studier - forarbejder til hans pasteller og oliemalerier.
Helt sandt er det ikke.
En eneste skulptur lod han selv støbe og udstille: "Lille danserinde, fjorten år", 1880-81. Den blev vist på impressionisternes 6. udstilling - og vakte opsigt og - "ubehag" fortæller kilderne. Hun var for "realistisk".
Jeg har set hende flere gange tidligere, og trods det at skulpturer normalt siger mig "mindre" end malerier, så er hun en af undtagelserne.
Gribende er det bedste ord jeg kan finde til at karakterisere oplevelsen.
Det gennemgående tema hos Degas er hans optagethed af dette at 'fryse bevægelsen' som visuelt motiv: hos dansere, cirkusartister, hestevæddeløbere, og nøgne kvinder i intime situationer.
Degas´ skulpturer - som Glyptoteket har en komplet samling af - var i øvrigt slet ikke tænkt til offentlig udstilling, og blev først "fundet" - dvs. offentlig kendt - efter hans død 1917. Og støbt i bronze i 20´erne.
I anmeldelsen definerer Ole Nørlyng "synsmusik" som en interesse for "abstrakte elementer" i realistiske malerier: "formationer over en flade" - og dermed "forene nuet og det evige".
Selvom jeg ikke er kunstner og mine akvareller kun er "øvelser over udfordringer", så kan jeg genkende præcis dette: fascinationen ved de abstrakte former i et i øvrigt relativt realistisk maleri.
Ud over det at "fryse bevægelsen", så er Degas permanent optaget af (den kunstige) belysningen af sine figurer, kombineret med at de typisk anskues fra usædvanlige synsvinkler.
Det indendørs sceniske kunstlys er netop pastelkridtfarverne særlig velegnet til at udtrykke, og Degas er da også og ikke mindst berømt og anerkendt for sine pasteller:
Det som slår mig når jeg billedgoogler "Degas´ pasteller", er at disse kunsthistorisk verdensberømte værker på mange måder minder om fotografier i deres måde at indfange motiverne på. De er næsten snapshotagtige - og typisk "taget" i et for motivet uovervåget øjeblik og fra en vinkel nærmest som fra et overvågningskamera.
For et år siden researchede jeg på kendte malere som brugte fotos som "mellemhop" fra virkelighed til maleri, og fandt ud af at blandt andet Czanne brugte den metode. Og Degas er nogenlunde samtidig med Czanne, og også stilbeslægtet hvad angår optagetheden af de abstrakte formationer i et realistisk motiv, så jeg googler på "Degas photographer".
Og ganske rigtigt! Det viser sig at man - for relativt nylig - har opdaget en hel del fotografier (ca. 50) som Degas har taget sent i sit liv (fra 1995 og frem), fotografier med klart motivisk og kompositorisk fællesskab med hans pasteller:
 |
| Edgar Degas ~ Dancer adjusting her shoulder strap, ca. 1900 |
 |
| Degas After the Bath, Woman Drying Her Back ,1896 |
 |
| Degas Nude Putting on Stockings |
 |
| Degas Danseuse le bras tendu, 1895-1896 |
Det havde jeg ikke lige set komme, og det var noget af en overraskelse.
Men det er altså en historie som har lighedspunkter med historien om hans skulpturer - de hører til hans "proces" - hvor han udforsker de former og bevægelser som han har som mål at skildrer i sine kendte og udstillede malerier.
(fortsættelse følger - om Degas pasteller og "akvarelmaleriets mysterier")
Ingen kommentarer:
Send en kommentar