Den nulevende billedkunstner der for tiden får de højeste millionpriser for sine værker, er englænder og hedder Damien Hirst, fortæller Weekendavisen fra den 20. juni. Alene af den grund er han værd at kigge nærmere på. Og mange kunstkloge folk er skeptiske. Han er for smart, han er for poppet, han er kynisk.
Den kunst-frame Damien Hirst arbejder inden for kaldes konceptkunst.
Her er nogle af hans mere kendte - berømte eller berygtede - værker:
Det er blandt andet den slags værke Damien Hirst er blevet berømt for: døde dyr i formaldehyd - som i vores barndoms biologilokale - bare i stor størrelse: en haj, en ko, et får, en hund. Med mystiske titler der næsten alle handler om liv og død.
Hajen i formaldehydmontren har fx titlen “The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living”.
Damien Hirst kan dog også godt male, viser det sig ved lid søgning. Som maler er han heller ikke nogen hyggeonkel.
Denne blendede skulptur har den ironisk vrængende titel "The Virgin Mother". Ren surrealisme:
Her en skulptur af et dødningehoved beklædt med 8.000 diamanter, og med titlen "The love of God":
Jeg får associationer til vores egen store billedkunstner Bjørn Nørgaard, der som ung slagtede - 'ofrede', forklarede han - en hest og syltede dele af den i traditionelle syltetøjsglas:
2
Her en Bjørn Nørgaard-skulptur med titlen "Venus fra Milo":
Og der er også klare konceptuelle koblinger fra Damien Hirst til billedkunstneren Marco Evaristti, der har udstillet - ja, netop - en række blendere med indlagt levende gubier, og med blenderne tilsluttet strømførende ledning til en kontakt som publikum kan tænde for hvis de har lyst - og tør. Konceptuel blending - i dobbelt forstand:
Hvad er det fælles for disse kunstnere? At de giver dele af publikum brækfornemmelser? At de skaber sensation og voldsom debat? At de gør kunstbegrebet hult og meningsløst?
Det kaldes konceptkunst det de laver, og effekten af deres kunst er ikke det æstetiske - det med originale former og farver i relation til motivet - men den bagvedliggende ide: Konceptet. Der er tale om det vi kalder blending af elementer fra konceptuelt adskilte rum. I disse tilfælde typisk objekter vi kender fra en helt anden - profan eller vulgær kontekst, men nu placeret i en fysisk sammenhæng hvor vi normalt støder på æstetisk formede kunstværker.
Altså må vi som tilskuere re-frame objektet!
For at det skal være god konceptkunst skal publikum opleve en slags chock ved oplevelsen af det konceptuelle sammenstød i et mentalt rum: en aha-oplevelse der skal give ny provokerende mening til det velkendte.
Men hvad så det her: et hæklet koralrev! Det er ikke stærkt provokerende. Men glimtet af en aha-oplevelse er alligevel mærkbart. En øjenåbner.
Det er også en form for konceptuel blending - noget der ligner metaforik: Et af naturens vidundere - koralrevets skønhed - set gennem den hverdagslige optik som det håndværksmæssigt hæklede stof udgør.
Eller måske snarere - de to konceputelle rum belyser gensidigt hinanden, det der i fagliteraturen kaldes 'double scope blending. Vi ser koralrevet gennem hæklingens optik, og det hæklede udtryk gennem koralrevets optik:
Titlen på dette hækledede 'koralrev' er 'Föhr-revet'. Projektet og konceptet beskrives her.
The Hyperbolic Crochet Coral Reef Project
Et hæklet koralrev til øen Föhr
I samarbejde med Institute For Figuring i Los Angeles har Museum Kunst der Westküste på Föhr skabt et hæklet koralrev. Föhr-revet eller Föhr Reef er en lokal, uafhængig kunstaktion, om end med en vis tilknytning til Wertheim-søstrenes internationale projekt.Her et foto af en "ægte koraller" - til sammenligning.
Naturlige rev er indbegrebet af princippet om livsformernes sameksistens. I den henseende kan uldrevene betragtes som et netværk, et verdensomspændende community, der etablerer hæklede mindesmærker over et liv i harmoni med naturen. Föhr-revet bliver præsenteret på en særudstilling på museet sommeren 2012 (10.6. - 16.09.12) sammen med andre hæklede undervandsorganismer, der indgår i The Hyperbolic Crochet Coral Reef.
Föhr-revet opståede over fem måneder som en kollektiv, transnational installation. Over 700 detlagere bidog til The Föhr Reef.
Projektet er et samarbejde imellem Museum Kunst der Westküste og The Institute For Figuring, Los Angeles.
Der ligger matematik bag måden at hækle disse organisk bølgende former på. Man taler om hyperbolsk hækling.
Hvordan man hækler disse såkaldt hyperbolske koraller, kan man læse om her:
http://www.mkdw.de/uploads/media/Instruks_The_Foehr_Reef.pdfJeg minder også om mit tidligere indlæg om 'Yarn Bombing' og 'Grafitti-strik':
http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/07/grafitti-strik-yarn-bombing-blending.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar