Akvarelmaleriets mysterier (28) - fortællingen om skarven som blev klippet ud og klistret ind på en nye akvarelmalet baggrund

Det var hvad der fysisk og visuelt kom ud af mit møde med kunstneren H. C. Rylanders malerskole for godt 14 dage siden: 

   En udklippet skarv malet i akvarel - vel at mærke klippet ud i tre dele som så blev tapet sammen på bagsiden. 

   På fotoet her kan man lige ane at den yderste tredjedel af hver vinge er adskilt fra resten ved en sammenføjningslinie.

Skulle den akvarelmalede skarv være indgået som det centrale motiv i et helt akvarelmaleri, så skulle baggrunden med tynde laveringer ("washes") af sø, himmel og evt. søbred være malet først - og så skarven malet i en række lag oven på grundlaveringen.

   Men nu var den altså det "amputerede" resultat af en indledende øvelsesopgave som Hans Christian Rylander satte mig til - for at vurderer hvad jeg kunne og hvordan jeg evt. burde kunne videreudvikle mig. Alle nye elever blev testet på den måde.

   Læs mere om dette mit møde med Rylander og hans malerskole her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/01/akvarelmaleriets-mysterier-26-akvarel.html

Når det særligt ærgrede mig at der ikke kom en hel færdig akvarel ud af denne malerskole-opgave, så var det blandt andet fordi jeg faktisk med akvarellen af den udstoppede skarve havde prøvet at male fjer og fjerdragt på en fugl i en detaljeringsgrad og med en omhyggelighed jeg slet ikke tidligere havde prøvet. Det krævede megen koncentration, og det tog samlet små to arbejdsdage at tegne og male den færdig. Og selv var jeg lidt stolt af det da jeg syntes opgaven var løst.

   Jo mere ambitiøs med en akvarel man er, jo mere anspændt bliver man hen mod færdiggørelsen - af frygt for at lave en synlig fejl i valg af farve og penselføring som ikke kan rettes.

Selv om Rylander omtalte billedet som en fin "illustration", så syntes jeg faktisk selv at jeg lidt havde nærmet mig forbillederne og idealerne fra J. J. Audubons fantastiske fugleillustrationer  fra første halvdel af 1800-tallet og Walton Fords moderne, men endnu mere eventyrlige malerier der mimer den selvsamme gamle, klassisk illustratorstil, som fx den her:

Walton Ford, "Ornithomancy No. 3," 2000. Watercolor, gouache, ink and pencil on paper; 26 x 19 inches.
Collection of the Bowdoin College Museum of Art, Brunswick, Maine.

Jeg fik så den ide at jeg ville lave en ny "baggrundsakvarel" til min udklippede skarv som jeg så bagefter ville klistre ind i baggrundsbilledet.

    Ideen til det fik jeg da jeg læste om hvordan J.J. Audebon arbejdede. Ud over akvarel, brugte han også tusch, blyant og gouache - og det fremgår af min kilde at han kombinerede malemedier og teknikker frit for at opnå lige det resultat han ønskede. 

   Han var autodidakt og havde ingen fine fornemmelser med hensyn til de malemidler han syntes var nødvendige for at nå målet.
   "Mixed media", ville der stå som en del af titelteksten på et moderne maleri der brugte den blanding af teknikker og udtryksformer.

   Audubon gjorde så også jævnligt det at han klippede sine malede fugle ud af deres oprindelige "kontekstbillede" - og kombinerede dem ved at lime dem ind i et nyt fælles billede - med en særlig landskabsmæssig eller plantemæssig baggrund:

Der er altså faktisk tale om en slag montage. Og når Audubon kan gøre det, så kan jeg vel også. 

   

Allerede mens jeg malede den udstoppede skarv, havde jeg i hovedet et billede med flere andre skarver i baggrunden der også sad og tørrede vinger, og nogle dunhammerplanter til at give dekorativ identitet til søen som skarverne 'holder møde' i. 

   Det hører med til den historie at vi i vores egen sø ved sommerhuset både har haft besøg af skarver der har siddet og tørret vinger på en pæl, og har en del dekorative dunhammerplanter der stikker op af vandet rundt omkring blandt søens almindelige sivvækster.

   Så jeg tegnede et omrids af hvor min udklippede skarv skulle sidde, og så første tegnede jeg og derefter malede jeg ellers løs på baggrundsmotivet som hvis jeg var begyndt forfra på det samlede billede.

   Opslag i en illustreret fauna og senere søgning af billeder på nettet viste mig at dunhammerplantens blade er nogle stive, kedelige, sivagtige javerter. Så da der var tale om et "drømmebillede" og et "fantasilandskab", tegnede jeg bladene inspireret af jugendstilen, hvilket gav dem en slags  levende personlighed, syntes jeg.

   Da jeg var nogenlunde tilfreds med baggrundsbilledet, limede jeg min skarv uden på som forgrund.

   Sådan:

Ikke så tosset, tænker jeg. 

   Det kan man jo gøre en anden gang hvis noget af en akvarel mislykkes, mens noget andet kan genbruges i et nyt billede - frem for at man skal begynde helt forfra igen.

   

Mens jeg har kæmpet med min skarv-akvarel, har jeg også været på jagt efter en lærer eller et kursus som jeg og fruen kunne få mere ud af - rent akvarelteknisk. 

   Personligt er det klart at jeg hænger fast i - eller føler mig mest tryg ved - vådt-på-tørt-teknikken - hvor alt sådan set er under kontrol, Man maler lag på lag, og man får associationer til tegneseriers og tegnefilms særlige udtryksformer - med rødder tilbage til de japanske træsnitmestre. 

   Og der skal også helst være nogle forbilleder, referencebiller, som jeg kan tegne og male ud fra.

Og nu har jeg fundet en kunstner som udbyder kurser som vi sandsynligvis vil melde os til en gang i efteråret. Navnet Ane Grete Aaagaard. Og hun er god, som her kan dokumenteres:

Se mere på Anne Grete Aagaards hjemmeside her:

http://www.anegrete.dk/index.html

Ane Grete Aagaard er bl.a. inspireret af den svenske akvarelprofessor Arne Isacsson der er stifter af en kendt og velanskrevet kunstskole, Gerlesborgskolen, der ligger i skærgården nord for Göteborg , og som har givet navn til en udforskning af akvarelmalingens stilmæssige udtryksmuligheder som omtales som 'Gerlesborg-teknikken'. Skolen har nu godt 70 år på bagen.

   Arne Isacsson har skrevet flere meget roste bøger om akvarelteknik, blandt andet disse to som det er min plan at anskaffe mig:

Alene coverbillederne er inspirerende!