Jeg har i årenes løb mødt og snakket med en del billedkunstnere. Og det har slået mig at mange af dem har et noget specielt forhold til det verbale sprog. Enten er de meget fåmælte og udtrykker sig verbalt meget dårligt, fragmenteret og indforstået. Eller også er de meget ordrige og bruger rigtig mange abstrakte ord til at sige - næsten ingen ting.
Jeg har også haft den teori at hvis ens primære kreative udtryk er billedsprogligt og har været det i mange år, så hænger det sammen med at den del af hjernen der kobler tænkning med billeder har udviklet sig - ændret sig - mens den verbalsproglige centrer i hjernen er blevet forsømt.
En billedkunstner som jeg har fulgt relativt tæt de seneste år, er fotograf og billedhugger Suste Bonnén. Vi er venner på Facebook, og hun er meget aktiv og meddelsom dér - og lægger blandt andet mange af sine billeder ud til glæde for vennerne.
Hun lever imidlertid ikke op til de forventninger - fordomme - som jeg beskrev oven for. Hun skriver jævnt, klart og ukunstlet erfaringssprog. Og udtrykker ofte sine ret så skarpe personlige meninger i fyndige ord.
Men toppen kom for nylig i forbindelse med debatten om justitsminister Morten Bødskovs ageren - inden han var gået af.
Jeg citerer fra Suste Bonéns Facebook-indlæg:
Har kun set eet menneske der er så glat at selv autofocus vil glide af på personen. Hvor selv den bedste fotograf , også ved manuel fokusering fra et Hasselblad, ikke vil kunne finde eet interessant punkt at stille skarpt på, og hvor ingen lampe i denne verden magter at ville kunne oplyse noget som helst spændende i udtrykket: Morten Bødskov.Indser pludselig hvorfor netop han ønsker så mange lukkede døre som muligt, for så opdager man måske ikke, at der slet ikke er noget derinde bagved.
Der er jo tale om en slags metafor - en af de sjældne som i et enkelt billede indeholder en hel historie, og som kommer ud af erfaret liv:
Vi ser for os Morten Bødskov som skal have taget et portrætfoto hos fotograf Suste Bonnén.
Fotografen prøver at få ham i fokus, men det lykkes bare ikke, motivet i søgeren forbliver tåget og uskarpt. Fotografen skifter apparat - til et af de supergode og dyre højkvalitets Hassleblad-kameraer - og forsøger nu at fokusere og fastholde fokus med manuel betjening. Men heller ikke det gør det muligt at stille skarpt på ansigtet.
Til sidst forsøger fotografen så at sætte ekstra lys på personen. Men det giver heller ikke noget resultat. Den uigennemsigtige tåge bliver kun stærkere - ligesom hvis man tænder det lange lys når man i bil kører i tæt tåge på motorvejen.
Og så aha-oplevelsen, pay-off på den metaforiske scenes tre set-ups: Lige som det gjaldt for troldmanden fra OZ: "der er slet ikke noget derinde bagved."
Det er forklaringen på problemerne med at fokusere på ham.
Det er forklaringen på problemerne med at fokusere på ham.
Og det viste sig så i forgårs med Bødskovs afgang - at det havde Suste Bonnén et godt og skarpt øje for - i sin metaforiske fantasi.
Sådan er det med kreativt sprog - i modsætning til bullshit-proget: Det åbner op for en ekstra dimension på det som det fortæller om. Og her er det også et smukt eksempel på fænomenet kreativ vrede som drivkraft for kreativ sprogbrug.
Sådan er det med kreativt sprog - i modsætning til bullshit-proget: Det åbner op for en ekstra dimension på det som det fortæller om. Og her er det også et smukt eksempel på fænomenet kreativ vrede som drivkraft for kreativ sprogbrug.
Men det er naturligvis også skæbnens ironi - og den særlige ironi har jeg altid holdt meget af - at manden og ministeren der i den grad argumenterede for den nye offentlighedslov der bl.a. skulle mørkelægge en større del af "ministerbetjeningen" for at sikre ministre et større såkaldt "frirum", i den grad med sin egen løgnagtige adfærd kom til at dokumentere at det mørkelagte frirum for ministre, snarere burde have været indskrænket end udvidet.
Og Suste Bonnén? Ud over at være en fremragende portrætfotograf, så er hun også ophavskvinde til undervandskulpturerne i Slotsholmens Kanal lige over for Christiansborg ved Højbro Plads. - med titlen "Agnete og Havmanden":
Originalt, kreativt - sætter fantasi og refleksion i gang - ligesom fotografmetaforen på Bødskov.
Suste Bonnén har en hjemmeside hvor du kan se hvor god en fotograf hun er:
Suste Bonnén har en hjemmeside hvor du kan se hvor god en fotograf hun er:
http://www.suste.dk/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar