"Deadline" - som motor i kreative processer, og andre historier - fx om "programanalyse"

Her i disse VM-foldbodtider, bliver jeg mindet om hvad der faktisk var begyndt at foregå blandt fodbold-trænere og -spillere i begyndelsen af 70'erne. Man havde fået VHS-optage og -afspilleudstyr og kunne derfor optage og afspille en kamp man havde været med i efter at den var spillet, men før den næste.
   Og det gjorde det muligt at analysere hvad der objektivt foregik på banen i kritiske situationer - og dermed at forbedre spillet og aftalerne før næste kamp. Og altså

Som ansat i Personalekursus i DR i 1981- og frem, fandt jeg ud af at hvis man spurgte de journalistiske eller tekniske med arbejdere hvad de allerhelst ville have kurser i, så var det kurser hvor de kunne lære at få og lave "god efterkritik": en "efterkritik" som kunne "bruges til noget",
   Det var godt nok en overraskelse: At det største problem for DR-journalister når det gjaldt professionel udvikling, teknik og kreativitet, var dårlig og manglende efterkritik. Som i øvrigt - meget sigende - kaldes "post mortem" på engelske redaktioner: altså "dissektion af liget".
   Jeg fik en afgørende AHA-oplevelse ved at koble dette gennemgående problem (som genfandtes i lige så høj grad på redaktioner i SVT, YLE, Norsk Kringkastning) sammen med hvad jeg - tilfældigvis!? - vidste om hvad der foregik i mødelokalerne rundt omkring i nogle af de foblodklubber der klarede sig bedst i den danske 1. division (som det hed den gang).
 
Og så gjorde det jeg var ansat til: udviklede kurser som konstruktivt kunne udvikle medarbejderne og programmene i en redaktion til 'bedre og mere kreaiv performance' næste gang de skulle producere.
   Da ordet "efterkritik" var belastet af negative associationer og erfaringer, så skulle jeg finde på et nyt ord og begreb til at beskrive kursernes indhold og målsætning.
   Helst ville jeg have ordet "kritik" helt ud af titlen, så jeg opfandt begrebet "programanalyse" til at indfange det nye i kurserne: at "kritikken" skulle være forberedt, analytisk, dokumenteret, gå i detaljer.
  Men først og fremmest skulle den være: "konstruktiv", dvs. i stedet for at fokusere på fejl og mangler efter gennemsyn af produktet, så skulle man fokuseret på forbedringer af enkelt elementer (sprog, billeder, spørgeteknik, etc.) i de tilsvarend programmer eller genrer til næste gang man skulle producere tilsvarende.
   Slagordet blev: Din "kritik" skal være en hjælp, ikke en dom - i forhold til den/dem der har produceret programmet (indslaget, serien).

Disse kurser i "programanalyse" blev en brølende succes - ikke kun i DR, men så stor en succes at jeg i en periode over en årrække (84-92) kunne leve godt af at rejse rundt til de skandinaviske radio- og tv-redaktioner og holde kurser i "programanalyse", "analytisk efterkritik", "konstruktiv efterkritik", og hvad man ellers fandt på af betegnelser for det nye i metoden.
 
Kursernes udviklende effekt, både på programmernes kvalitet og medarbejdernes kreativitet, var så åbenlys og mærkbar, at jeg ikke en gang behøvede at reklamere for at få nye kunder: De stod i kø og var "mycket glada" bagefter.
   I flere redaktioner i SVT og YLE blev jeg helt officielt omtalt som redaktionens guru - udtrykket naturligvis brugt med venlig (selv)ironi.
   Wikipedia:

Guru er en betegnelse i indiske religioner og vestlige yogabevægelser, for en person, der har nået en høj grad af åndelig indsigt, og som derfor er i stand til at undervise eller fungere som spirituel vejleder. Gurubegrebet er centralt i hinduisme, buddhisme og sikhisme.

Hvor fører det her nu hen?
   Jeg ville egentlig skrive noget med stikord som "deadline", "kreative restriktioner" ("creative constraints"), "less is more", "brændende platform".
   Og bagved har luret et begreb som jeg ikke husker ellers at have brugt før:

A SENSE OF URGENCY

Jeg har tænkt og skrevet meget på engelsk med min jævnaldren amerikanske "udvekslingstudent-bror" James her under min sygdom. Og det må være derfor dette engelske begreb dukke op ud af ingenting (ingen kilder, ingen konkrete erindringer).

Men sådan har jeg ofte haft det med nye begreber - eller gamle og genoplivede - at de kan ligge og lurere under bevidsthedsgrænsen og suge indtryk og impulser til sig fra mange forskellig sammenhænge igennem længere - lang - tid, både fra aktuelle oplevelser og fra genoplivede erindringer.
    Og når jeg skrev alt det oppe i starten af indlægget om "programanalyse", så var det simpelt hen fordi jeg ikke kan huske at jeg har skrevet om det før her på bloggen, og fordi kurserne i "programanalyse" i 80'erne er noget jeg er stolt af at have udviklet på et tidspunkt hvor jeg tydeligvis var helt alene på et elektronisk medie-marked med stor efterspørgsel på at modtage analytisk feed back der kunne bruges til udvikling og forbedring produkterne.
    Og det er kurser og et begreb som jeg faktisk gerne vil huskes for når jeg er væk - om måske ikke så mange måneder på grund af min leukæmi-sygdom CML som jeg nu er blevet behandlet medicinsk for i lidt over 3 år - men uden den langvarige positive effekt som "lægerne" og "kilderne" ellers næremest som en rutine "lover" for at berolige.
   Så skulle mine ret unikke "programanalyse-erfaringer" beskrives her på bloggen, så var det simpelt hen nu her idag hvor jeg undtagelsesvis også var klar i hovedet:

A SENSE OF URGENCY

Hvordan kan det foldes ud i danske synonymer?
   Ordbogen fortæller at det kan oversættes til: uopsættelighed, akut behov, presserende karakter, påtrængende nødvendighed, største vigtighed.
   Ingen af synonymerne lyder særligt kreativitet-stimulerende.

   

I teorierne om kreativitetens optimale vilkår taler man om komme "åben tilstand" som en forudsætning, en tilstand hvor man ophæver et socialt pres. Noget som også kan opnås gennem fx meditation.

Pling! AHA! 

Men inden for teorierne om kreativitet, finder man også begreber der peger en anden vej - om at stress kan være kreativitetstimulerende: kreative restriktioner, (creative constraints), less is more, deadline, brændende platform, kreativ vrede.
   Så der kan åbenbart være en sammenhæng?

Hvis man spørger Google om der er en positiv - og ikke kun en negativ - sammenhæng mellem stress som er knyttet til "deadline" og "tidsfrister" for at et arbejde skal være færdigt, så finder man denne liste om en sammenhæng:

The Utility Of Urgency (Or How Tension Begets Creativity) 

• Tension creates focus
• Focus creates urgency
• Urgency accelerates creativity

Forklaringen på denne positive udviklingspiral er det centrale begreb jeg omtalte i forrige blogindlæg:

FLOW

Hvis  man under arbejdspres og med en tidsfrist kan komme i en produktiv flow-tilstand, som fx journalister tit gør op til deadline, så fremmer det muligheden for at lave kreative kortslutninger - sproglige, formmæssige, indholdsmæssige, målgruppe-mæssige

When there is urgency we find ourselves wrestling less with peripheral considerations and more with things of vital importance. Accessing urgency often requires that we create it for ourselves, and here are three proven ways to do just that: 

• Set time limits. (The less time you have for a project the more quickly you step out of what I call mulling-mode and into action-mode.)
• Create a forcing frame. (In music, examples of this would be, setting a tempo or a key signature. In business, a forcing frame might be an intensive focus on innovation or marketing strategy.)
• Redefine what’s important. (Take five minutes to list three ideas that are most important to you or your organization, and then spend at least one hour this week focusing on them.)

All three of the suggestions listed above revolve around the admittedly counterintuitive conceit of narrowing focus to create purposeful, dynamic tension. When you are able to do that, two positive things occur: First, you will improve the chances that your idea will come to fruition, and second, you will gain a more unencumbered access to both your previously developed skill sets, and your innate capacity for creative thinking.

Here’s to things being better. Not in the past — but in a very real (and not too distant) future.

https://www.forbes.com/sites/peterhimmelman/2017/08/22/the-utility-of-urgency-how-tension-begets-creativity/#44b8f8d1403a

Et andet seriøst engelsk blogindlæg forholder sig også til den positive sammenhæng der kan være mellem "Creativity" og "Urgency" - især når vi har med højproduktive kunstnere at gøre (Herhjemme fx: Per Arnoldi, Bjørn Wienblad; USA: Isaac Asimov; Frankrig: George Simenon):

Most of the best artists and productive people you know have one thing in common: For them, “I’ll get to it later,” wasn’t acceptable. If you want to create, do it with a sense of urgency.
   As business blog Entrepreneur points out, a sense of urgency does wonders for the creative process. Any working artist can tell you how much more motivated they get when there’s a deadline. However, it’s how you act when there isn’t a deadline that can mean the difference between success and lost projects.

Hvis du kommer i Flow under pres (fx tidsfrist), så glemmer du tid, sted, dig selv, din krop - til fordel for at løse opgaven på en kreativ måde.
   Hvis du giver op fordi "det er for svært" eller fordi "det er for kedeligt", ja, så fungerer presset og stresset altså modsat: Du har været på et galt spor. Forfra med et andet fokus, et andet sprog, en anden form, en anden målgruppe:

Creators don’t wait to be asked to create something. They create because there’s nothing else to do but create. Creators don’t care if what they create doesn’t turn out beautifully. The true pleasure is in the process — even the frustrating aspects. Creators can’t keep it in. Their need to create literally spills out of them. Creation is URGENT.
   If you’re waiting to start a project, stop waiting and do it. Tomorrow is too late. Even if you have no deadline, even if no one cares whether you do it or not, hell even if you don’t think you’re ready to start, don’t wait. Figure out what the first step you can reasonably take is today and start doing it. Then don’t stop until it’s done.

Urgency Is What Fuels Prolific Artists

https://lifehacker.com/create-with-a-sense-of-urgency-if-you-really-want-to-bu-1759364789

Sådan har jeg haft det med det her indlæg. Underkastet "Urgency" i dobbelt potens.
   Kunne det være sådan at selv med udsigt til en sidste udgang på livet i horisonten, så kunne det forbindes med kreativitet?
   Det kunne det, selv om teksten for meget bare blev engelske citater som dokumentation for sammenhængen - og altså dårligt oversat til tilsvarende dansk fagsprog.