Forestil dig at...

Jeg fortsætter lidt i sporet fra det tidligere indlæg om conceptual blending. Når tænkningen foretager den slags processer så integreres og komprimeres semantiske betydninger fra to forskelllige mentale rum.
   Blending gennemsyrer rigtig mange slags sprogbrug hvor man skal forestille sig en verden hvor noget dårlig sker, og en anden verden som lever op til ens ønsker. F.eks. i skilte:

• Græsset må ikke betrædes. (afsenderen forestiller sig en verden hvor modtageren betræder græsset, og forestiller sig en verden hvor modtageren så ikke betræder græsset af angst for konsekvenserne).
• Cykler fjernes uden ansvar. (tilsvarende: en forestillet verden hvor en cykel er henstillet, og en forestillet verden hvor cyklen alligevel ikke bliver henstillet af angst for konsekvenserne).
• Hunden bider. (afsenderen forestiller sig en verden hvor en person trænger ind på hans eller hendes private grund, og bliver bidt af den hund der er på grunden, og forestiller sig en verden hvor en potentielt indtrængende bliver ude og ikke bliver bidt af hunden - af angst for at hunden skal bide ham).

Der er altså tale om ubevidste tankeprocesser som er gået forud for at skiltene skrives, og som så er blevet integreret gennem udtrykkene på skiltene. Og de skrives som et mentalt produkt af conceptual blending og forudsætter at modtageren i sin forståelse kan disintegrere de mentale rum der indgår i "mixet": Hvis jeg trænger ind, bliver jeg bidt, hvis jeg ikke trænger ind, bliver jeg ikke bidt.

I Weekendavisen indledes en artikel af Birte Weiss med rubrikken "De håndsky"  således:

OXFORD - Man ser ham for sig, fadermonstret. En skygge der tårner sig op foran sin familie, grænseløs i sin magtudfoldelse, umulig at modsige. Han bestemmer, andre adlyder. Og fordi han slipper afsted med det, bliver den psykiske og fysiske terror efterhånden en selvfølge med trusler, tæv, voldtægt og generel vanrøgt. Der er ingen bremseklodser, for myndighederne griber ikke ind. Der er bekymrede, men venter på beviser. De ventede i mere end 30 år.

I forhold til denne historie om et engelsk fadermonster er de meget omtalte danske sager fra Sønderborg og Brønderslev om terroriserede og misbrugte børn til at overskue. Men dilemmaerne er de samme: Hvor slutter privatlivets fred, og hvor begynder samfundets ansvar? Hvor håndfaste skal beviserne være, før myndighederne griber ind? (...)

Hvilken blandingstænkning styrer denne tekstindledning, hvilke operationer mellem mentale rum indebærer den?

Først forestiller et "man" sig et rum i England med et "fadermonster" der terroriserer sin familie på forfærdeligste vis - i 30 år - uden at myndighederne greb ind. Derefter skal vi forestille os et andet rum i Danmark med handlinger og begivenheder der ligner, men ikke er nær så alvorlige. Endelig skal vi forestille os et tredje rum hvor det er disse ligheder der er de eneafgørende, mens vi ser bort fra forskelle i alvor. I denne syntetiske 3. verden er det så muligt at udsige at dilemmaerne er identiske. Og at man altså kan argumentere i forhold til omstændighederne i Danmark ved at beskrive omstændighederne i England.
Denne blending-operation gør det altså muligt at se på de danske myndigheders manglende indgriben og passivitet i de aktuelle sager fra Sønderborg og Brønderslev med en vis forståelse, fordi de engelske myndigheder i et meget værre tilfælde og i en periode på 30 år undlod at gøre noget på en mistanke uden afgørende bevis.

Denne retoriske argumentationsanalyse, som jeg selv er ret glad for, ville jeg faktisk ikke kunne have foretaget før jeg fik og forstod begrebet om "conceptual blending."

Et eksempel fra dagligdagen. Fruen og jeg kører på motorringvejen fra syd mod nord. Vejen har tidligere været en del af den faste rute for min kones tur til arbejde. Hun siger pludselig:

"Når jeg kører her, tænker jeg på hvor dejligt det er at jeg ikke skal til X-byen (=navnet på det sted hun arbejdede i mange år)".

Her kombineres igen to mentale rum via blending-tankeoperationer: et aktuelt input-rum hvori hun kører et eller andet sted hen som ikke er hendes tidligere arbjedsplads, og et fortidigt input-rum der ligner (samme vejstykke), men hvor hun kører på arbejde. Hun udtrykker glæden ved at ligheden mellem de to rum ikke er total, nemlig når det gælder retning og mål for kørslen. Hun har altså frigjort sig fra de negative følelser som ellers ledsagede hende under turen på det stykke vej tidligere

Metaforer og andre overføringsbilleder

Metaforer er også eksempler på conceptuelle blandinger. Metaforer optræder centralt i al tænkning om kreativitet.
  En metaforer gøre det muligt at forestille sig et fænomen i lyset af et andet fænomen. Man taler om at en metafor er et sprogligt udtryk der skal forstås "i overført betydning". En metafor forbinder verdener der ikke logisk har noget med hinanden at gøre.
  Hvis man siger: Han er en bolighaj, så fungerer metaforen som et overføringsbillede: fra en kilde (haj) til et mål (ejendomsbesidder). Det der overføres ved at kalde en ejendomsbesidder for en bolighaj er egenskaber som grådighed, hensynsløshed, farlighed. Betegnelsen komprimerer altså en lang definition og beskrivelse af en bestemt slag boligejere.

Nye videnskabelige teorier inden for alle mulige felter gør brug af metaforer som den afgørende indgang til forståelse af (dele af) teorien:

• Niels Bohrs atomteori bruget "et solsystem" til at sammenfatte og anskueliggøre hvad et atom bestod af og hvordan det fungerede: nemlig af en tung "kerne" og lette elektroner der "cirkulerede" omkring den.
• Irving Goffman formulerede teorien om menneskers sociale adfærd i offentligheden og privat i en teatermetafor: "front stage"- og "back stage"-adfærd.
• Darwin formulerede sin teori om arternes udvikling i billedet af "en kamp hvor den stærkeste overlever".
• En moderne teori om fysikkens grundelementer og universets konstruktion opererer med et metaforisk begreb "ormehuller" som en måde at udtrykke mulige forbindelsesveje på tværs af tid og rum; i samme teorikompleks taler man også om "strenge" som "svinger".
• En nu forældet, men tidligere dominerende teori om påvirkning og opinionsdannelse via medier, blev kaldt "kanyleteorien" - altså en metafor der oprindelig henviser til at påvirke modtagerne ved at "indsprøjte" informationer og holdninger ved kommunikationspåvirkning.
• En af de helt store moderne sociologer er franskmanden Bourdieu. Hans teori er grundlæggende metaforisk. Han tage begrebet kapital (som grundlæggende handler om penge og hvad noget er værd), og overfører det til at dække og beskrive forskellige kvalifikationer som afgrænsede sociale grupper i samfundet besidder: økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital.

Og så er der computeren og hvad den har krævet af metaforer for at blive tilgængelig for alle: Et skrivebord med mapper og en papirkurv; vinduer der kan åbnes og lukkes; menuer, filer og genveje; cd-er der kan brændes; programmer som kan gemmes; virus der kan angribe og inficere.

Konklusionen er vel klar nok? Alt nyt forstås og erkendes helt eller delvist gennem en metaforisk optik der udspringer af allerede kendte fænomener.
    Og disse fænomener som man ser alt det andet mere abstrakte og begrebsmæssige igennem, de er konkrete, noget man kan se eller høre, noget til at tage og føle på. 

Kreativitetens sproglige røremaskine: "Conceptual Blending"

"Conceptual blending" har jeg opdaget der er noget der hedder. Mixning af forestillinger - blanding af begreber eller ideer, må det betyder på dansk. Jeg har det fra en tyk amerikansk bog med titlen: The Way We Think. Conceptual Blending and the Mind´s Hidden Complexities. Forfatterne: Gilles Fauconnier og Mark Turner

Jeg blev 'fanget' af titlen i en litteraturoversigt på Amazon hvor jeg søgte på begrebet "creativity". Når det fangede min opmærksomhed, var det bl. a. fordi jeg for halvandet år siden i mit manuskript til en forelæsning om Poul Martinsen - ud af ingenting - havde skrevet "kreativitetens røremaskine" for at indfange hvad jeg synes var specielt ved den måde han fik ideer på. De to begreber - som begge er metaforer - lignede!

  Ved at læse indholdsoversigten, nogle sider ind i teksten og bagsideteksten, som man kan på Amazon, blev jeg klar over at det faktisk var meget interessant for mig, fordi begrebet associativt også forbandt sig med titlen på en bog jeg skrev for mange år siden: Faktion som udtryksmiddel.

Begrebet "faktion" er et semantisk blandingsprodukt - et "blend" i bogens forstand. Der er tale om et sammensat ord der refererer til noget som ikke tidligere er sammenfattet med et ord, og som trækker på to forskellige allerede eksisterende begreber: "fakta" og "fiktion". I den forbindelse optræder også en lang række andre terminologiske blandingsprodukter: dokudrama, dramadok, infotainment, edutainment, mocumentary, spontanspil, realityshow, docusoap, teatersport.

Bogen The Way We Think beskriver en meget generel teori - og en meget spekulativ teori - om hvordan ubevidste semantiske processer og mentale operationer gør det muligt at tænke og tale kreativt ved at kombinere forestillinger fra væsensforskellige verdener i den "sammenrørte" forestilling. En sådan "blanding" er f.eks. en metafor hvor to verdener der ikke logisk eller reelt har noget med hinanden at gøre, kobles sammen, som f. eks. i ordet "bolighaj". Metaforerne vender jeg tilbage til i senere blog-indlæg.

En anden kreativ "blanding" der er central i bogen og teorien, er det man kalder kontrafaktiske udsagn - som disse:

• Hvis jeg var i dit sted, ville jeg sige nej. (vi forestiller os en verden hvor jeg var i dit sted og skulle svare som om jeg var dig - altså at vi som personer var "blended"; denne forestillede verden trækker på egenskaber ved to andre adskilte "reelle verdener": "dit sted" og "mit sted" hvor vi som adskilte væsener befinder os normalt)
• I Frankrig ville Watergate aldrig have skadet Nixon (vi forestiller os et Frankrig hvor Nixon var blevet præsident og hvor de handlinger der førte til Watergate-skandalen i USA, udspillede sig; denne forestillede verden, får mening gennem en mental sammenblanding af to andre faktiske verdener: 1) "Frankrig" med de faktiske vilkår som præsidenter lever med der, og 2) "USA" med den faktiske historie om Nixon der måtte træde tilbage på grund af det bevidste Water Gate-cover up.
• Hvis Jorden var lige så tæt på Solen som Venus, ville der aldrig være opstået liv som vi kender det. (vi forestiller os en verden hvor jordens liv skulle udvikle sig mens jorden var lige så tæt på solen som Venus; denne forestillede verden får mening ved at trækker på kendte egenskaber ved to reelle verdener: 1) "Venus" med sin giftige atmosfære der er over 400 grader varm, og i en bane som er meget nærmere solens end jordens, og 2) "Jorden" med den faktiske bane som er i en så tilpas afstand fra solen at livet som findes, er muligt)
• Hvis vi kunne gå på nettet her i ørkenen, kunne vi finde løsningen på et øjeblik. (vi forestiller os en ørken uden netadgang i miles omkreds, blandet med forestillingen om en civiliseret verden hvor man har netadgang overalt)
• Jeg købte ikke bilen alligevel. Den ville fylde for meget i vores garage. (vi forestiller os en verden hvor den bil som vi ikke købte, forsøgsvis blev kørt ind i vores garage)
• Hun forhindrede ham i at blive slået ihjel. (vi forestiller os en verden hvori han var blevet slået ihjel; der er altså tale om en "blanding" af en verden hvor han ville have været død med en verden hvori denne død ikke indtræffer.)
• Der mangler en stol i stuen. (vi forestiller os en verden hvor endnu en stol befandt sig i stuen, som altså så er blandet med en aktuel verden hvor stolen ikke befinder sig.)
• Lars Løkke har accepteret åbenlys uenighed blandt regeringspartnerne. Det ville Anders Fogh aldrig have tilladt. (vi forestiller os en verden hvor Anders Fog stadig var statsminister; den tekst giver kun mening i kraft af "blandingen" af en faktisk verden hvor Lars Løkke er statsminister, og en forestillet verden hvor han ikke var blevet det, men Anders Fog var fortsat.)

I alle tilfælde indebære udsagnene altså, som man ser, forestillingen om en situation som ikke findes, et rum som er tænkt eller opfundet og altså en slags fiktiv verden. Den fiktion giver kun mening i kraft at forestillingen om to verdener som "blandes" i en tankeoperation, og hvor der i "blandingsproduktet" indgår træk eller elementer fra disse to verdener. De af "blandingen" afledte udsagn anvendes som et forsøg på underbygge et argument om forhold i den virkelige verden.

Kontrafaktiske genrer

Det er det der er på spil i den (halv?)videnskabelige disciplin der kaldes kontrafaktisk historieskrivning, som er en særlig måde at anskueligøre og forklare forskellige historiske udviklinger og deres årsagsammenhænge på.

  Der findes også en hel fiktionsgenre, som arbejde ad de samme kontrafaktiske blandingsspor: science-fiction, en genre som i modsætning til genren fantacy, arbejder med at "forlænge" konsekvenserne af sandsynlige videnskabelig og teknologiske udviklinger ind i en fremtidig tænkt verden: altså en fremtidig forestillet verden, indpodet - blendet - med elementer fra den aktuelle verden som man forestiller sig udvikler sig efter de sociale og fysiske lovmæssigheder som gælder i denne faktiske verden. En karakteristisk moderne genre, som kun er mulig i kraft af serier af begrebs- og tankemæssige blending-operationer.

En af de genrer man taler om i forbindelse med faktion, er tydeligvis også beslægtet med de kontrafaktiske "blandinger", nemlig: rekonstruktionen. En rekonstruktion i journalistik og dokumentarisme er en forestillet og fremstillet verden, som man ikke kan bevise eksistensen af fordi den er forsvundet i fortiden; men som man så giver udtryk gennem en fiktion - en fortælle- og udtryksmæssig konstruktion - der er særligt forpligtet på eksisterende kendsgerninger, typiske situationer og efterladte artifakter.

"Nul" - et tal og ingenting

Et for mig særligt slående eksempel på hvor epokegørende fremskridt i den menneskelige tænkning en begrebs- eller forestillingsblanding kan afføde, er "nullet": som i denne teori er en "blanding" af "ingenting" og "et tal i talrækken".

   Inden "nullet" blev tænkt (af araberne!), var der en masse regenoperationer som ikke kunne lade sig gøre, eller som var utroligt besværlige at gennemføre. Men ved at sige at her har vi på den ene side - i et rum - en talrække hvor vi tæller nedad: ... 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1; og på den anden side har vi et andet rum hvor der er "ingenting"; så opstår der pludselig en mulighed for en blandingsoperation som følger: Hvis vi nu kalder ingenting for "nul", udtrykker det som et "0", og placere det i rækken af tal som det der kommer før 1, har vi tænkt og udtrykt en "begrebsblanding" af et tal og ingenting; et begreb om tallet "nul". Og dette blandede begreb kan vi bruge til at måle, beregne og forstå verden på en masse nye måder. Sandsynligvis afgørende for næsten al videnskabs udvikling.

  Conceptual blending så det batter!

Om mine begrebsmæssige "opfindelser" - udvikling af nye uddannelser

"Kreativitet" fungerer altså i denne blog som en søgemaskine og en lyskaster. På samme måde som "faktion" gjorde det i arbejdet med bogen Faktion som udtryksmiddel. Så hvad med lige at søge på dig selv! Ret lyskasteren mod Peter Harms...

   OK, OK. Når jeg har interesseret mig for begrebet og fænomenet "kreativitet" i så mange år, har det selvfølgelig bund i noget personligt.

Først og fremmest er det sådan at næsten alle de mennesker jeg i årenes løb fagligt-personligt er blevet tiltrukket af og har haft udbytte af at arbejde sammen med, er nogen jeg uden tøven vil kunne karakterisere som kreative. Og når jeg som konsulent har været rundt på nordiske radio- og tv-redaktioner i årenes løb, så har det været slående at der altid var en eller to i redaktionen der - ved nærmere bekendtskab - viste sig at have en række af disse egenskaber. Og det var så samtidig, blev jeg klar over, dem på redaktionen der producerede de mest interessante og originale indslag og programmer.

Jeg blev også - sent - klar over at jeg selv kunne spejle mig i listen af egenskaber som er oplistet i det foregående blogindlæg - og genkendte så ganske mange af disse træk som jeg indimellem syntes har været en irriterende plage i livet og i mit samvær med andre.

Når jeg ser tilbage på hvad jeg har beskæftiget mig med i årenes løb, så har jeg altså også være kreativ i et eller andet omfang, hvis man kigger på definitionerne. Jeg har fx opfundet/fundet på forskellige nye begreber inden for de fagområder jeg har beskæftiget mig med til at sammenfatte og systematisere iagttagelser:

• erfaringssprog - videnssprog, samtalens grammatik (sprogvidenskab)
• erfaringsinterview/den tredje dims/det distraherede interview (journalistisk interviewteknik)
• fortællemåder/bølgemodellen/sandhedens dramaturgi (faktion)
• information/identifikation/fascination (dramaturgi i almindelighed)
• journalistisk plot/sandhedens øjeblik/tilbage til åstedet/demonstrerende, illustrerende, afslørende, afdækkende, afprøvende faktagenrer (fakta-dramaturgi)

Disse begreber er kommet til mig så at sige "af sig selv" i forbindelse med arbejde med at analysere tekster, interviews, tv-programmer - og at skulle undervise i det i praksis.

Jeg har også - af en eller anden grund og uden det har været planlagt - mange gange i mit voksenliv fået mig rodet ind i at være med til at opfinde og udvikle nye uddannelser og kurser:

• Pragmatisk analyse (KU)
• Projektorganiseret basisuddannelse (RUC),
• Kommunikationsuddannelsen (RUC),
• Journalistik (SDU),
• Interviewkurser, Faktionskurser, MIK- og RIKK-kurser, Power TV (DR)
• Samspil på Sygehuset, Borgerbetjening (Den kommunale højskole)

Jeg har også haft lyst til at udfolde mig i andre udtryksformer og sammenhænge end de akademiske: 

• har tegnet og malet fra min tidligste barndom og til midt i 20-erne. 
• skrev digte på engelsk og dansk fra 1962-68, 
• har produceret skoleradio,og skrevet skolebøger til folkeskolens danskundervisning, 
• produceret tv-dokumentarer, 
• været medinstruktør på Poul Triers tv-spontanspil

De bøger jeg har skrevet, har alle den karakter at de balancerer på grænsen mellem formidling og forskning: Skriv sundere, Faktion som udtryksmiddel, De levende billeders dramaturgi, Poul Martinsen - besat af virkelighed. 

Så når jeg vil udforske og jagte "kreativitetens væsen" og dens mange dimensioner, så retter jeg også projektøren mod mig selv - ind imellem. Egne erfaringer er lig så legitim en kilde, som andres, og som dem der er systematiseret i faglitteraturen og i den uendelige mængde af netartikler.

Den (særligt) kreative personlighed

I faglitteraturen og på nettet hvor der skrives om kreativitet - specielt den psykologisk orienterede - finder man begrebet "den (særligt) kreative personlighed". I en række punkter (10-12) oplistes de psykiske og mentale personlighedstræk som samlet udgør de nogenlunde fælles kendetegn for udpræget kreative personer. Listerne er ikke helt identiske, men de indkredser og profilerer stort set det samme register af egenskaber.

   Jeg har sammenfattet dem i denne liste:

• Er selvsikker og stolt, men samtidig ofte ydmyg og naget af tvivl om eget selvværd
• Kombinerer og veksler mellem ekstroverte og introverte handlemønstre
• Er rimeligt intelligent, men samtidig ofte naiv og gennemskuer ikke så let uærlighed og manipulation
• Kombinerer lyst til leg og eksperimenter med en høj grad af selvdisciplin
• Accepterer rod og uorden, og sætter pris på udfordringer der ligger i tvetydigheder og kompleksitet
• Er passioneret – grænsende til det hensynsløse – under arbejdet på at realisere en vision
  
• Er ambitiøs og stræber efter fjerne og tilsyneladende uopnåeligt mål – ofte uden hensyn til personlige omkostninger
• Er noget af en enspænder, forstyrrende nysgerrig og accepterer ikke gerne standardtankegange og konventionelle løsninger
  
• Er gennemgående meget kritisk over for sig selv og andre, men også meget sårbar over for kritik fra andre
• Er ikke bange for at tage en risiko og har lyst til at gå på opdagelse i ukendt terræn – både mentalt og fysisk
• Har behov for uafhængighed og er kritisk og oprørsk over for autoriteter
• Har en udviklet æstetisk sans og følsomhed – og en lav æstetisk irritationstærskel

Jeg synes man kan sammenfatte det sådan: Den (særligt) kreative personlighed er typisk meget modsætningsfuld og har paradoksale træk og egenskaber – næsten som om det var to personer i et og samme menneske. Ying og Yang. Dr. Jekill og Mr. Hyde.

Den mand, Poul Martinsen, som jeg har interviewet i ca. 40 timer til min bog om hans liv og virke som tv-dokumentarist, viste sig nærmest at være en prototype på den kreative personlighed. Det synes jeg var interessant - og et vink med en vognstang om at det var noget jeg måtte gå videre med.
   Så ham vil jeg vende tilbage til gang på gang i de kommende blog-indlæg når en oplysende association viser sig.