Akvarelmaleriets mysterier (74) - om Niels Bonde der udstiller akvareller af uddøde dyr på en restaurant - og andre historier om akvareller af dyr der ikke eksisterer - men så alligevel!

Niels Bonde er en dansk konceptkunstner og pioner inden for computerkunsten. Jeg har ikke set noget særligt af ham, men navnet kendte jeg da.

Så bliver han anmeldt i Politiken 19. april - af Peter Michael Hornung. Han fortæller at Niels Bonde har udstillet en såkaldt installation på en københavnsk restaurant: Gammel Mønt. 

   Udstillingens titel er 'Á La Carte', og den udgøres af en serie akvareller af uddøde dyr, fugle, padder, et enkelt insekt, og en frugt.

   Her er hvad jeg har fundet på nettet fra installationen, og jeg bliver fascineret og optaget af ideen og billederne:

Naturtro tegnede akvareller (evt. gouache-farver) er traditionelt det medie man i århundreder har brugt til at illustrere natur-opslagsbøger med.

   Det gjorde fx Otto Frello i en række af "XX i Farver"-håndbøger han lavede for Politiken i 70-erne; blandt andre: Stueplanter i farver, Husdyr i farver, Ædelstene i farver.

   

Men i modsætning Frello har Niels Bonde valgt at male sine illustrerende motiverne monokromt, dvs med brug af kun en enkelt farve, og den samme rødbrune til alle motiverne.

   Farven minder om den brune nuance man kan genfinde i tidlige tintede fotografier som det her:

Hvofor er Bondes akvareller af uddøde dyr malet monokront og i netop den farve?

   Mit gæt er at det handler om at han jo faktisk som regel kun har haft sort-hvide fotos - eller blot rekonstruerede grafiske reproduktioner af dyrene at tegne efter. Uden konkret viden om farver af motivernes pels, fjer eller skæl.

   Så det bliver vi mindet om med det farvevalg: De er alle uddøde, væk og kommer aldrig igen, ligesom motiverne i de gamle bruntintede fotografier.

De forskelligt farved post-it sedler der er sat på hvert billede, giver korte summariske oplysninger om hvad arten hedder, hvor dyrene har levet, hvornår det sidste eksemplar blev observeret i live, og hvorfor de antageligt uddøde.

   I de fleste tilfælde blev de jo  udryddet på grund af os mennesker - for at tjene som føde - mad på middagsbordet, simpelt hen.

   Det er den håndfaste ironiske pointe der ligger i titlen 'A La Carte'  og stedet for udstillingen: en restaurant.

Da jeg selv har malet forskellige dyr, fugle og fisk i akvarel, så synes jeg det er en god tematisk ide for sin installation Niels Bonde har fundet på her. 

   Kritisk skønhed der minder os om en natur der dagligt bliver fattigere og forsvinder.

Selv kunne jeg så - for ikke bare at abe efter Bonde - tænke mig at forfølge et tema i nogle akvareller om dyr der er så sjældne at de er truet af udslettelse som art. Men altsp stadig findes i live. 

   Lige nu er jeg igang med at male skildpadder, og nogle af dem er utvivlsomt udryddelsestruede.

   

På en liste over kritisk truede dyrearter finder man blandt andre: Halslemur-aben, Sumatra-næsehornet, den mellemamerikanske løvfrø, Hawaii-munkesælen, sumpskildpadden Glyptemys, hvidryggede gribbe i Asien, Golfmarsvinet, Skældyret, den spanske los, Cuba-krokodillen og lavlandsgorillaen. 

   På National Geographic’s hjemmeside kan man se fotogallerir af disse dyr og mange flere. Det er især tab af levesteder og krybskytteri, der truer deres overlevelse.

Så skal vi se på flere hundred år gamle akvarelmalede fugle-illustrationer: 

   Den geniale amerikanske ornitolog og fugleillustrator John James Audubon der i 1827-1838 udgave det monumentale værk The Birds of America, har også tegnet og malet en række fuglearter som nu er uddøde.

   Ifølge pålidelige kilder udgjorde de nu uddøde amerikanske fuglearter seks ud af de i alt 435 illustrerede i bogen: the Carolina Parakeet, Passenger Pigeon, Labrador Duck, Great Auk, Esquimaux Curlew, and Pinnated Grouse.

The Carolins Parakeet

Passenger Pigeon

Labrador Duck

Great Auk

Esquimaux Curlew,

Pinnated Grouse.

Det viser sig at fem andre 'arter' som Audubon har bragt illustrationer af og altså navngav, er 'mystiske' - fordi man ikke har kunnet identificere dem overhovedet - med nogen faglig sikkerhed helt op til moderne tid:

Townsend’s Finch og  Cuvier’s Kinglet

Carbonated Swamp Warbler

Small-headed Flycatcher og Blue Mountain Warbler.

Det er i alle fem tilfælde småfugle som man godt kan forestille sig Audubon har identificeret forkert - som selvstændige arter, hvor de eksemplarer han havde for sig, måske bare har været underarter af eksisterende arter.

Men i Bird's of America findes endnu en 'mystisk' Audubon-illustreret fugl, en kæmpestor brun ørn som benævnes Washington´s Eagle, og som han har malet sådan her:

Washington's Eagle

 Den er fantastisk flot. Men findes den overhovedet? Det er spørgsmålet.

   Der findes to andre velkendte ørne-arter i USA: Bald Eagle og Golden Eagle - som Audubon naturligvis også har malet:

Bald (eller: White Headed) Eagle

Goden Eagle

De er begge mindre end den beskrevne Washington's Eagle, og på forholdsvis nemt identificerbare synlig kendetagen kan den ikke forveksles med de to.

   Den spændende historie om en kæmpstor rovfugl som måske har eksisteret (og måske ikke), men så fald må være uddød kort tid efter at Audubon og andre havde identificeret den i første halvdel af 1800-tallet  (og fået den udstillet på flere museer i udstoppet stand), kan man læse om her:

http://thecryptozoologist.webs.com/apps/blog/show/12732417-whatever-happened-to-washington-s-eagle

Nu vi er igang med at fortælle om (primært) akvarelmalede visualiseringer af fugle og andre dyr som ikke (måske?) har eksisteret eller er holdt op med eksistere i vores verden, så må jeg også til sidst i det her indlæg inddrage den fantastiske og meget originale kunstner Walton Ford, som i sine fantastiske iscenesatte dyre-billeder, tydeligvis er stærkt inspireret af blandt andre James Audubon's illustrationer i Birds of America.

 

Der var en Walton Ford-udstilling på Louisiana 2010 som gjorde et stort indtryk på mig. Og jeg var helt høj efter mødet med hans billeder og hans univers.

   Billederne viser forskellige fugle og dyr der i dramatiske scener i stor foramt blander fantasi og realisme, og som udkæmpe mareridtagtige kampe i en imaginær grotesk verden, en verden der dog altid hare referencer og henvisninger til vores historiske virkelighed. 

   Theis Vallø Madsen skriver i indledningen til en anmeldelse af udstillingen:

Walton Fords akvareller ligner noget fra en anden tid. Han er inspireret af zoologiske illustrationer af dyr, flora og fauna i gamle naturhistoriske bøger. Den amerikanske maler er især inspireret af landsmanden og ornitologen John James Audobon, der i 1800-tallet illustrerede og malede hundredvis af dyr, så de fremstod som pragteksemplarer af deres art.

Her er et repræsentativt udvalg af Walton Fords billeder med motiver som det bagefter er svært at få ud af hovedet:

Louisiana skrev selv i introduktionen til udstillingen om Walton Fords billeder:

Forførende og foruroligende. Fulde af stærke farver, groteske detaljer og surrealistisk symbolik. Walton Fords store akvareller af dyr er udført med en teknisk brillans og en æstetik, der virker klassisk, men ved nærmere øjensyn er værkerne overraskende, komplekse, satiriske og helt igennem moderne fortællinger.

   Den amerikanske kunstner Walton Ford (f. 1960 i Larchmont, New York) maler akvareller befolket med dyr af alle slags – fugle, fisk, aber, okser, tigre og løver, der på bestialsk vis enten fortærer og bekæmper hinanden eller bliver lemlæstet af mennesker i et på en gang smukt, uudgrundeligt og grumt univers.

   Udstillingen på Louisiana var den første præsentation i Skandinavien af denne særegne kunstner, der maler med en detaljerigdom og akkuratesse, som indfanger beskueren til et nærstudie af næsten hvert et penselstrøg. 

   Fords dyrefortællinger minder stilistisk om klassisk naturalistiske, zoologiske illustrationer fra en svunden tid, udført med teknisk perfektion, men ved nærmere øjesyn er de langt snarere sælsomt gruopvækkende fremstillinger af blandt andet magtbegær og ondskab, til tider med en humoristisk vinkel. 

   Derudover udmærker Walton Fords mennesketomme akvareller sig ved at være overraskende store, idet dyrene er gengivet i naturlig størrelse.

   Kunstnerens billeder tager afsæt i både skønlitterære, historiske og naturhistoriske kilder, og Fords billeder har alle dyr som det primære omdrejningspunkt – om end ofte symbolsk. Værkerne er komplekse og satiriske, og de forholder sig kritisk til mange dele af vores historie og samtid, herunder stadig aktuelle problemstillinger som industrialisering, kolonisering og menneskets påvirkning af miljøet.

Så langt, så godt: fra Niels Bonde, over James Audebon til Walton Ford. Og ikke længere i denne ombæring.