'Grønne æg og skinke-hypotesen' - om såkaldte 'kreative restriktioner' og deres effekt på kreativiteten ifølge nye undersøgelser

Bogomslag til børnbogs-bestseller

Begreber som 'kreativ vrede', 'kreative restriktioner', 'kreativ destruktion' har jeg jævnligt været inde på i tidligere blogindlæg.

   I Politikens kultursektion i torsdags handler forsideartiklen om 'kreative begrænsninger' skrevet af en af min favorit-journalister Niels Thorsen som utvivlsomt selv hører til kategorien 'særligt kreative personligheder'.

   Rubrikken er rigtig god og rammer plet i det tilsyneladende paradoks som ligger i begrebet:

Vi udtrykker os friest med bundne hænder

Manchetten forklarer:

Længe før dogmebølgen startede i 1995, underkastede kunstnere sig begrænsninger for at få skabt noget. Men først nu bekræfter amerikansk forskning, at vi faktisk bliver mere kreative af at skulle følge nogle regler.

Artiklen bygger på to forsøg foretaget af en amerikansk psykolog Catrinel Haugt-Tromp, og hun refererer selv til et berømt 'praktisk eksperiment' med at skrive en børnebog som inspirationskilde, en bog hvis titel har givet anledning til hvad hun kalder  "the Green Eggs and Ham-hypothesis of creativity".

 
Historien er som følger:

   Midtvejs i sin forfatterkarriere blev forfatteren "Dr. Seuss" (Theodore Geisel) udfordret af sin forlægger til et væddemål: skriv en børnbog hvor du kun må bruge 50 ord.
   Her er ordene - nix weiter:

a, am, and, anywhere, are, be, boat, box, car, could, dark, do, eat, eggs, fox, goat, good, green, ham, here, house, I, if, in, let, like, may, me, mouse, not, on, or, rain, Sam, say, see, so, thank, that, the, them, there, they, train, tree, try, will, with, would, you

Det kom der faktisk en bog ud af med titlen "Green Eggs and Ham", som udkom i 1960 og blev en børnebogsklassiker ...

... featuring a creature named Sam-I-Am who just really wants his pal to open his mind to the culinary joys of green-tinted breakfast foods.

Ifølge Wikipedia er det den fjerdebedst sælgende engelsksprogede indbundne børnebog nogensinde.

   Den er skrevet på rim, det er en salgs vrøvlevers bygget over et spørgsmål-svar skema, og nogle af rimene lyder sådan her:

Would you like them

in a house?

Would you like them

with a mouse?

I do not like them

in a house.

I do not like them

with a mouse.

I do not like them

here or there.

I do not like them

anywhere.

I do not like green eggs and ham.

I do not like them, Sam-I-am.

Would you eat them

in a box?

Would you eat them

with a fox?

Not in a box.

Not with a fox.

Not in a house.

Not with a mouse.

I would not eat them here or there.

I would not eat them anywhere.

I would not eat green eggs and ham.

I do not like them, Sam-I-am.

Poesi af den mere enkle slags. Men det virkede.

Catrinel Haugt-Tromps kreativitetsforskning drejer sig også om rim.
   De to forsøg beskrives sådan her:

She devised a study in which 64 undergraduates were asked to create a series of two-line rhymes that conveyed a greeting-card-friendly message, such as “happy birthday,” “thank you,” or “I love you.” On half of the trials, they were further instructed to include in their message one of eight specific words: shirt, vest, dog, frog, doll, kite, drum, and harp. Some of the participants completed those rhymes first, followed by the ones that lacked this limitation; for the others, the order was reversed.

   According to three independent judges, “participants generated more creative rhymes when they had to work with the externally imposed constraint of a given noun. ”Moreover, even after that restriction was removed, they did more creative work than their fellow students who completed the unrestricted rhymes right off the bat.

   The second study, featuring 46 undergraduates, was similarly structured, except the participants created their own restrictions. Specifically, they were asked to write down “the first four concrete nouns that came to their mind,” after which they were instructed to “incorporate each of the four nouns in a creative rhyme in response to the prompts.

   ”The results were consistent with the first study: The students came up with more creative rhymes when forced to use certain words, and they continued to work at an elevated level of imagination when they moved on to creating rhymes without restrictions.

https://psmag.com/constraints-can-be-a-catalyst-for-creativity-d5997d2030f7#.z2pzjfy8m

Hvad er forklaringen? Hvordan kan begrænsninger øge hjernens kreative arbejde, mens mange muligheder leverer mindre kreative resultater?

   Catrinel Haugt-Tromp giver følgende udlægning af forsøgets resultater:

Working with constraints “allows a deeper exploration of fewer alternatives,” Haught-Tromp explains. They “limit the overwhelming number of available choices to a manageable subset,” allowing us to “explore less familiar paths, to diverge in previously unknown directions.”

Altså: Færre muligheder indebærer større fordybelse og udnyttelse af de få muligheder som så foreligger, og det tvinger til  - eller inspirerer til - at finde på nye og uprøvede forbindelser imellem det begrænsede antal elementer. 

   Og mest interessant er måske så også den iagttagelse at det at arbejde med restriktioner, har en slags positiv langtidseffekt på deltagernes kreativitet.

Kreative restriktioner kendes fra fx dette at skrive digte i en bestemt bundet form: sonnetter - eller japanske haiku-digte.

   Overhovedet kan det at tvinge sig til at rime, fungere som en kreativ restriktion fordi rimtvangen gør at man finder på ord som man ikke ville bruge i utvungent ikke-rimet tale eller skrift.

Selv kender jeg det når jeg maler akvarel. At begrænse sig til få farver, er en udfordring som stimulerer lyst og fantasi. Og selve det ar arbejde med klassisk akvarelmaleri, indebærer den særlige begrænsning i processen at alt skal være planlagt og tænkt igennem på forhånd, fordi man ikke kan rette og male om undervejs. Og man kan aldrig male "lys" oven på mørkt, så man skal på forhånd have besluttet hvor de lyse felter i billedets motiv skal være.

   Jeg skal snart på et akvarelkursus med Ane Grete Aagaard som maler og underviser. Vi har fået et lille kompendium af hende - og der står det hele sådan set i fem "gode regler":

1. En akvarel skal planlægges

2. Mal fra lyst til mørkt - dvs. Begynd med de lyseste valører og byg

gradvist mørkere op

3. Begynd flydende og ubestemt og afslut med detaljer - dvs. lås ikke maleriet af i begyndelsen, en mere ubestemt form og tone kan altid ændres senere

4. Begynd vådt og slut tørt - dvs. det våde maleri er sværere at styre, lad det tørre og gå gradvist videre

5. Begynd modigt og slut fejt - dvs. begynd så frejdigt og modigt, som du nu vover, og bliv mere fej jo tættere du kommer på resultatet

Et kendt eksempler på den overraskende positive effekt af kreative restriktioner fra  nyere dansk kulturliv, er fx filmdogme-reglerne fra 1995:

1. Optagelserne skal ske on location, kulisser og rekvisitter skal forefindes fra starten og må ikke placeres på stedet til optagelserne.
2. Lyden må aldrig produceres adskilt fra optagelserne. Musik er kun tilladt, hvis det spilles direkte under optagelserne, f.eks. i form af et bånd eller en plade, der kører mens scenen skydes.
3. Kameraet skal være håndholdt.
4. Filmen skal være i farver. Speciel lyssætning er forbudt, men hvis der er for lidt lys til optagelserne kan man sætte en enkelt lampe på kameraet.
5. Optiske filtre er forbudt.
6. Filmen må ikke indeholde overfladisk action, f.eks. er mord og våben forbudt.
7. Tidsmæssigt og geografisk må filmen ikke afvige i forhold til virkeligheden. Filmen skal ske her og nu.
8. Genrefilm er forbudt.
9. Filmformatet skal være Academy 35mm film.
10. Instruktøren må ikke krediteres.

Lars von Triers dogmefilm "Idioterne" fra 1998 er en af dansk films mere uforudsigelige.

Manifestet for 'De ny nordiske køkken' fra 2004 er et andet eksempel:

»Vi nordiske kokke finder tiden moden til at skabe et Nyt Nordisk Køkken, der i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener i verden. Det ny Nordiske Køkken skal:

• - udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region
• - afspejle de skiftende årstider i sine måltider
• - bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande
• - forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære
• - fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem
• - fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber
• - udvikle anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer
• - forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra
• - kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet
• - invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fælles projekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden.«

To af de stærkest drivkræfter for udviklingen og udbredelsen af det madkoncept, er Jan Krag Jacobsen og Klaus Meyer. Begge hører i min forståelse og terminologi  til kategorien af 'særligt kreative personligheder'.

'Dansk møbeldesign' er også et resultat af kreative restriktioner hvori arkitekter og designere underlægger sig krav om høj funktionalitet, gode materialer, enkelhed i udtrykket og udnyttelse af moderne teknologier.

Wegner: Flaglinestolen

Jeg er sikker på at når jeg falder for en kunstner som Harald Henriksen, og måske endda synes at hans træsnit er der hvor han yder sit ypperste, så har det også at gøre med at selve træsnitteknikken og de få farver der er i spil, fungerer som en form for kreative restriktioner:

Som maler er Harald Henriksen fremragende når mediet er akvarel. Og han er vel toppen inden for traditionelt akvarelmaleri i Danmark.
   Men det er som om træsnitbegrænsningerne stimulerer ham til så stærke forenklinger og fokuseringer på farve og form i motivet, at han overgår sig selv - og de fleste andre træsnitkunstnere jeg i årenes løb har set på udstillinger.
   Harald Henriksen har i sin træsnit-teknik bundet sig til træsnittets spilleregler, men har også overskredet akvareluniverset ved at være underlagt teknikken.

Hvorfor er spil og sport sjovt at deltage i eller at se på for de fleste mennesker?

    Fordi der er spilleregler som fungerer som kreative restriktioner. Bare tænk på fodbold. Det at man kun må bruge fødder og hoved på bolden, og det at man kun må tackle modstanderne hvis men selv kan nå at få foden på bolden, er blandt andet det der gør det fascinerende at se på.

I de to foregående indlæg har jeg skrevet om den arkitekturretning som kaldes 'dekonstruktivistisk arkitektur'. Den er blandt andet kendetegnet ved den kreative restriktion at der er "forbud" mod former og udtryk med rette vinkler og med regulære rektangler:

Frank Gehry: Walt Disney Concert Hall

Det er spillereglerne for den arkitekturframe: ingen rette vinkler, ingen rektangler.
   Det har i hvert fald givet interessant og fascinerende arkitektur. Men var det noget jeg havde lyst til at bo i? Nix.

En metafor for kreative restriktioner er "benspænd".

   Lars von Trier udsatte Jørgen Leth for en række krav og forbud som han skulle overholde i fem film. De blev beskrevet som "benspænd".

   Jørgen Leth, som er en meget kreativ mand, leverede naturligvis varen.

   Eksperimentet beskrives sådan her:

"De Fem Benspænd" er Lars von Triers indgang til dokumentarfilmens verden. Sammen med genrens veteran Jørgen Leth søger han endnu engang at bryde med de konventionelle måder at lave film på. Jørgen Leths kortfilm "Det perfekte menneske" fra 1967 har altid været en kilde til inspiration og beundring for Lars von Trier. I "De Fem Benspænd" udfordrer Trier Leth til at genskabe filmen fem gange under kreativt pres, med hårde regler og begrænsninger og på så forskellige lokaliteter som Cuba, Bombay, Bruxelles og Avedøre. Det er et spil fuld af fælder og forhindringer, en sjælden opdagelsesrejse ind i filmens verden og en udforskning af essensen i det at lave film.

Og sådan kunne man blive ved. 

   

Endelig også et meget konkret og praktisk eksempel fra min egen dagligdag. Jeg er den der planlægger og laver vores middagsmad i vores familie på to. 

   Når der er gået nogle dage med planlagte måltider, så er der en række rester tilbage i køleskabet. 

   Så går udfordringen ud på at bruge så mange som muligt af dem til et godt velsmagende og også gerne lidt dekorativt måltid for fruen og mig. 

   Det er de sjoveste dage at lave mad på. Og ofte også de dage der 'smager bedst'.

Det gamle populære tv-format "Vis mig dit køleskab" udnytter den erfaring. 

   En kendt person bliver uvarslet opsøgt af en kendt kok, som så skal lave et godt måltid ud af hvad der tilfældigvis måtte være i den kendtes køleskab.

Der er skrevet en meget begavet bog om den logik og psykologi som kan forklare hvordan og hvorfor kreative restriktioner fungerer som de gør: Patricia D. Stokses "Creativity from Constraints - The Psychology of Breakthrough.

  

Det aller første kapitel handler om hvordan Picasso og Braque udviklede ideen om kubisme som en måde at se - og dermed male - virkeligheden på. 

   Udgangspunktet er at forgængerne i de forskellige moderne -ismer, Manet, Monet, Matisse, trods forskelle, havde det til fælles at de malede hvad de så fra en enkel bestemt synsvinkel - "what they saw from a single point of view":

Manet, the naturalist, saw how objects looked. Monet, the impressionist, saw how light looks. Matisss, the fauvist, saw how pure undiluted color looks. Alle three looked into spaces of varying depth, but always straight ahead.

  What Braque and Picasso attempted to paint, was what they knew, from multiple viewpoints, and wound up with little, if any depth.

 Her er to tidlige eksempler:

Pablo Picasso: Girl with af Mandolin. 1910

George Braque: Portrait of a Woman, Female Figure. 1910

De to kunstnere arbejdede tæt sammen, og kilderne fortæller at det kan være svært at skelne mellem hvem der har malet hvilke billeder i perioden 1910-12.

  Det ses i disse to eksempler.

  Men nybrud er det - på grund af kreative restriktioner.