Sider

søndag den 12. juni 2011

Når hjælperen bliver høj - og andre høje historier om lykke og dopamin

I Politikens tillæg Lørdagsliv i går var der en artikel af deres sundhedskommentator Bente Klarlund Petersen. Rubrikken var: "Skatteglæde". Og spørgsmålet til hende som havde foranlediget artiklen, var om man blev sundere og gladere af at give nogen noget - at hjælpe andre. 
   Hendes svar var ja, det var der undersøgelser der helt entydigt viste, og hun refererede til fænomenet "Helper´s High" som en del af forklaringen på alle de gode og livsforlængende konsekvenser af at være et godt, givende og hjælpsomt menneske. 
   Hun refererer herunder til parallellen til det som sportsfolk og sportspsykologer kender som "Runners High", det fænomen at det at løbe meget kan udløse dopamin - hjernens naturlige "lykkestof"  - når man motionerer forholdsvis hårdt gennem løb.
   Wikipedia bekræfter: 
Helpers’ high is a euphoric feeling, followed by a longer period of calm, experienced after performing a kind act.
   The physical sensation results from the release of endorphins, and is followed by a longer-lasting period of improved emotional well-being and sense of self-worth, feelings that in turn reduce stress and improve the health of the helper.
Jeg har tidligere refereret til den såkaldte flow-proces som beskrives af Mihail Csikszentmihalyi. Og som bl.a. er koblet sammen med en række forskellige meningsfulde og målrettede kreative aktiviteter, som fx at skrive eller at spille spil. 
   Jeg ved ikke om han bruger udtrykket, men analogt burde man kunne tale om "Writer´s High" eller "Reader´s High" eller "Moviewathcer´s High". Og fælle for alle disse "høje oplevelser" er at der udløses en række "lykkestoffer i hjernen" undervejs - og at når man er "høj" på den måde og mentalt set "flyder/flyver", så indebærer det oplevelsen af at glemme sig selv og glemme tid og sted - mens man udføre aktiviteterne.
   Sjovt nok er det jo præcis det der ligger i at være hjælpsom - at man ikke har sig selv og sine egeninteresser i fokus, men netop "glemmer sig selv" - "er uselvisk" når man gør noget godt for andre.
   Så det hænger da pænt sammen - også logisk.

Jeg har også tidligere fremsat den teori at særligt kreative personligheder åbenbart har et særligt stort behov for at "dope" sig selv gennem den flow-tilstand som udøvelsen af en krævende mental og/eller kropslig aktivitet på en gang er en forudsætning for, en del af og en konsekvens af. Og at der i denne proces altid vil indgå de kognitive processer som af Faucinier og Turner har fået betegnelsen "konceptuel eller mental blending".
   Og med dokumentation i en masse biografisk orienterede interviews forestiller jeg mig rent hypotetisk at den kreative personlighed er spaltet i flere "personer"/"sider"/"facetter" som  til stadighed forsøges integreret gennem de kreative produktioners blendingprocesser: romanen, filmen, digtet, maleriet, dansen, sangen, musikken, den videnskabelige afhandling. 

Et eksempel på sådan en personlighed portrætteres i Politiken i dag søndag. På bagsiden af sektionen "Viden". Rubrikken siger næsten det hele med det samme: "Fra fremmedlegion til mindfulness". Temarubrikken er lige så sigende: "Forsker med facetter". 
   Navnet er Chris Norre. Og han "løb som trårig", blev kaldt "løberen" af kammeraterne, og siger om sig selv at han "udforskede sig selv samtidig". Da forældrene mentalt set blev skilt, blev han ulykkelig, kedede sig "ufatteligt" i gymnasiet, blev uvenner med sin far, stak af hjemmefra, søgte og blev optaget i fremmdelegionen, flygtede derfra efter et år, blev befalingsmand i det danske militær, og en ulykke fik ham til at løbe igen og han begyndte at dyrke ekstremvarianter af sporten. Oprettede egen ekstremsportvirksomhed der gik konkurs, fandt en kone og blev gift og fik børn, studerer nu filosofi og dyrker yoga og "mindfullness", som, noterer jeg,  er en form for meditation som også menes at udløse endorfiner når man udøver den med flid.
Mindfulness-based stress reduction therapy has been shown to reduce anxiety in a broad range of clinical populations, as reported by the University of Ottawa. Meditation reduces stress and enhances forgiveness, according to a study published by the Journal of American College Health. Meditators have a greater ability to moderate the intensity of their emotional arousal during stressful situations, say the Russian Academy of Medical Sciences.
   Studies from Yale and Washington University have shown that mindful meditation increases your brain's levels of GABA, DHEA, melatonin, serotonin, HGH, and endorphins. Meditation effectively combats the effects of depression by reducing your levels of the stress hormone cortisol.
  Article Source: http://EzineArticles.com/5840020
Jeg har tidligere været inde på at depression og melankoli synes at have noget at gøre med kreativitet. Mange kunstnere fremhæver melankoli, som en sindstilstand der leverer brændstof for deres kreative udfoldelse, og historien viser rigtig mange eksempler på kunstnere som har lidt af depressioner i varierende omfang og alvor.
   Wikipedia:
On the other hand, some theorists have suggested that negative affect leads to greater creativity. A cornerstone of this perspective is empirical evidence of a relationship between affective illness and creativity. In a study of 1,005 prominent 20th century individuals from over 45 different professions, the University of Kentucky's Arnold Ludwig found a slight but significant correlation between depression and level of creative achievement. In addition, several systematic studies of highly creative individuals and their relatives have uncovered a higher incidence of affective disorders (primarily bipolar disorder and depression) than that found in the general population.
Sådan nåede vi fra at være på toppen til at nå bunden - sådan rent mentalt.

HØJT AT FLYVE, DYBT AT FALDE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar